search

Har du i gennemsnit haft én hel læringsdag om måneden? Det spørgsmål svarer 43 procent af 93 journaliststuderende nej til i en rundspørge. Blandt dem Huda El Kot og Lykke Buhl. Rundspørgen er sendt til cirka 240 studerende. Foto: Ulrik Jantzen

i

Lykke, Huda og mange andre studerende får ikke, hvad de har krav på

Omkring 40 procent af de journaliststuderende, der startede i praktik i august, har ifølge Journalistens gennemgang ikke fået de læringsdage, læringspla­ner og den feedback, de har krav på. Kravene kostede praktikanterne en lønnedgang på 3.000 kroner

Siden Lykke Buhl i august begyndte som journalistpraktikant på Her & Nu, har hun hver måned fået 3.000 kroner mindre i løn end sine medstuderende, der startede i praktik før hende. 

Det skyldes, at Lykke Buhl og hendes årgang som det første kuld af praktikanter er omfattet af den nye praktikantaftale. Aftalen blev forhandlet på plads mellem Dansk Journalistforbund (DJ) og arbejdsgiverne i marts sidste år og betød, at praktiklønnen fra 1. august 2018 faldt fra 16.126 kroner til 13.500 kroner. 

Alligevel var DJ’s næstformand, Tine Johansen, glad, da hovedbestyrelsen godkendte aftalen med kun én stemme imod. Til gengæld for lønnedgangen blev der nemlig indført en række krav i aftalen, som skulle understrege, at praktik er uddannelse. 

”Det er en god aftale, fordi den skaber mere læring,” sagde Tine Johansen dengang.  

Anderledes kritiske var de studerende. De kaldte det en dyrt købt sejr og mente ikke, der var balance mellem lønnedgangen og den sikkerhed, der var for, at aftalens intentioner om mere læring blev overholdt. 

”Hvis ikke det bliver til virkelighed, så er vi blevet solgt rigtig billigt,” som formand for DJ RUC udtrykte det.

Og nu tyder noget på, at de studerende fik ret. En rundspørge, Journalisten har lavet, viser, at omkring 40 procent af de studerende, der startede i praktik på den nye ordning i august, ikke har fået indfriet et eller flere af de krav, der netop skulle sikre mere læring. Lykke Buhl er en af dem. 

”For mig er det ét af eksemplerne på, hvor hul aftalen er. Der bliver proppet et luftigt begreb som ’mere læring ind’, men man kører bare videre, som man plejer. Og der er ikke rigtig nogen, der holder praktikstederne ansvarlig for det,” siger hun. 

”Der bliver proppet et luftigt begreb som ’mere læring ind’, men man kører bare videre, som man plejer. Og der er ikke rigtig nogen, der holder praktikstederne ansvarlig for det,” siger Lykke Buhl.
Foto: Ulrik Jantzen

 

En årgang risikerer at falde igennem

Konkret skulle læringen løftes med især tre nye krav i aftalen: Individuelle læringsplaner, systematisk feedback og de nye såkaldte læringsdage. Det er hele dage, hvor praktikanten er hevet ud af produktionen. 

Men ifølge Journalistens rundspørge til praktikanterne fra det første kuld halter det mange steder med at leve op til netop de krav. Rundspørgen er sendt til cirka 240 studerende fra de tre journalistuddannelser – 100 har svaret. 

37 procent af praktikanterne svarer nej til, at de fra august 2018 til februar 2019 fik en læringsplan, der løbende blev justeret. 43 procent har ikke fået en hel produktionsfri læringsdag om måneden, og samlet svarer 43 procent af praktikanterne, at de ”slet ikke” eller kun ”i ringe grad” fik systematisk feedback.

”Det er bekymrende, at så stor en andel ikke får, hvad de er berettiget til. Men det er desværre ikke så overraskende – det bakker alle vores bange anelser op. Først og fremmest har dem, der skal løfte opgaven ude på medierne, svigtet. Det er dem, der er førstehåndsansvarlige,” siger Sara Rud, formand for Danske Mediestuderende. 

Og konsekvensen er klar, mener hun: 

"Det er en hel årgang af praktikanter, der risikerer at falde igennem og få en værre lortepraktik. De har fået mindre i løn, og samtidig har mange ikke fået løftet de læringsmæssige ting, som ligger i aftalen,” siger hun. 

Forvirring og uvidenhed i Egmont

På Lykke Buhls praktiksted har det haltet på flere punkter. Hun fik aldrig en læringsplan, da hun startede på Her & Nu i Egmont Publishing. Og siden august har der kun været tre læringsdage for Egmonts praktikanter mod de aftalte seks hele dage per semester. 

”Første gang var vi på ’Go’ Morgen Danmark’, hvor de fortalte og viste os rundt i halvanden time. Og så var den dag overstået. Den anden læringsdag var lidt i samme tråd, bare hos Have Kommunikation. Det har været spændende arrangementer, men efter halvanden time var vi lidt overladt til os selv. Skulle vi så gå tilbage og arbejde? Vi endte med bare at holde fri og drikke en kop kaffe,” fortæller Lykke Buhl. 

Alligevel understreger hun, at hun er glad for sit praktiksted og sine kolleger. Den nye praktikantaftale giver hun til gengæld ikke meget for. 

”Jeg ville hellere bare have været på den gamle aftale. Du ved; fået 3.000 kroner mere i løn om måneden og så undværet de der læringsdage,” siger Lykke Buhl. 

”Hagen ved praktikantaftalen – eller i hvert fald ved måden, det foregår på nu – er, at det ligger virkelig meget på praktikanternes skuldre at sørge for, at der sker noget,” siger Lykke Buhl.
Foto: Ulrik Jantzen

 

Publicistisk chef i Egmont Marianne Gram undrer sig over, at det er smuttet med Lykke Buhls læringsplan. Men hun erkender, at de som praktikplads ikke har formået at leve op til kravet om læringsdage. Ud over at være publicistisk chef i Egmont er Marianne Gram også formand for Praktikudvalget, hvor repræsentanter for blandt andet arbejdsgiverne, DJ og de studerende mødes to gange årligt. 

”Der har været mega forvirring og uvidenhed hos os om, hvad en læringsdag egentlig er. Hverken praktikanterne eller praktikantvejlederne i Egmont havde helt fanget det. Praktikanterne forventede, at vi arrangerede noget for dem en hel dag 12 gange om året. Og praktikantvejlederne havde ikke alle sammen været inde i bilagene til aftalen for at finde ud af, hvad pokker en læringsdag egentlig er,” siger hun. 

Var det mindste, man kunne forvente af jer, ikke, at I havde læst aftalen og bilagene til den?

”I et hus som vores ligger rollen som vejleder meget decentralt ude på de forskellige blade. Men selvfølgelig skal vi få styr på det, når vi finder ud af, at de studerende ikke føler, det er optimalt,” siger Marianne Gram.

I har fået de her praktikanter billigere end tidligere. Burde I så ikke sætte flere ressourcer af til at sikre, at I lever op til kravene om at give dem en praktiktid med mere læring? 

”Jo, det kan du godt sige. Men jeg tror bare ikke, vi havde fanget, at der var så store ændringer i aftalen. Og jeg sidder endda ret centralt som formand i Praktikudvalget,” siger hun.

Berlingske-praktikant: Det er praktikstedets ansvar

Også på Berlingske erkender man, at det har knebet med at leve op til alle de nye krav i praktikantaftalen. Her startede journaliststuderende Huda El Kot 1. august i praktik på Business-redaktionen. Men ligesom Lykke Buhl fik hun heller aldrig den obligatoriske læringsplan.

”Vi fik en mail fra vores praktikantvejleder om, at vi skulle huske at booke en samtale med vores redaktør for at få lavet en læringsplan. Men det fik jeg ikke gjort. Når man lige er startet på et kæmpe medie og nærmest synes, det er intimiderende overhovedet at snakke med sin redaktør, så er det bare ikke fedt at gå hen og hive ham i ærmet og sige: Hej, må jeg få en samtale om min læringsplan?” siger hun.

Læringsplanen bør ifølge praktikant­aftalen udarbejdes for perioder på tre måneder og kan beskrive, hvilke fokusområder praktikanten skal have, og hvornår læringsdagene er placeret i perioden.

Har du selv som praktikant været god nok til at kræve de ting, der står i aftalen, at du har ret til?

”Det har jeg måske ikke. Og selvfølgelig har vi også et medansvar som praktikanter,” siger Huda El Kot.

”Men når man har skåret så meget i vores løn, så synes jeg først og fremmest, det er praktikstedets ansvar, at de her ting i aftalen bliver overholdt. Det er jo heller ikke vores ansvar at sige til vores lærer på journalisthøjskolen, at vi skal have feedback på vores opgaver – det er jo underviserens job at sikre.”

”Ingen kontrollerer, at praktikstederne overholder aftalen. Og dens indhold kompenserer på ingen måde for det, man har skåret af lønnen,” siger Huda El Kot.
Foto: Ulrik Jantzen

 

Hendes praktikantvejleder, Michael Alsen, er overvejende enig. Han kalder det en tilståelsessag for Berlingske.

”Vi har 100 procent sikkert ikke haft helt styr på hverken læringsdage eller læringsplaner. Det er en proces, vi stadig er i gang med at blive kloge på, hvordan vi kan sætte i system. Og det er helt evident, at det første hold her har lidt under det,” siger han.

Ifølge aftalen har praktikanterne krav på én hel læringsdag om måneden. Men Huda El Kot mener kun, de på Berlingske har haft en enkelt hel dag i løbet af efterårssemestret. Derudover har der to gange været forlænget efterkritik for praktikanterne af cirka tre timers varighed, fortæller hun.

”Men det synes jeg godt nok ikke er meget i forhold til, hvor meget der blev skåret i lønnen,” siger hun. 

Praktikantvejleder Michael Alsen får det sammenlagt til lidt flere læringsdage, end Huda har opgivet.

”Men alene det, at der er tvivl, er jo udtryk for, at vi ikke har godt nok styr på det,” siger han.

”Vi skal have fundet ud af, hvordan vi gør det med læringsdagene. For det er ikke realistisk, at vi som praktikantvejledere kan sidde hver måned og planlægge en hel dag ud af huset for praktikanterne. Det er en ret stor opgave.”

Læring burde være en selvfølge 

Ud over læringsplaner og læringsdage er systematisk feedback indført som et krav i den nye praktikantaftale. Det er ikke defineret, hvad ’systematisk’ vil sige. Dog står der i aftalen, at praktikanten har krav på minimum én feedback-samtale om måneden.

Det fik Huda El Kot heller ikke i løbet af sit første halve år som praktikant på Berlingske. Hun fortæller, at hun på Business-redaktionen sad ved siden af en mentor, der var god til løbende at vende historier med hende. 

”Men jeg har ikke fået den der systematiske feedback, hvor vi lige sætter os ud i et kvarter og snakker. Og det tror jeg er brugbart og vigtigt, at man får,” siger hun.

Hvad er forskellen på at sidde ved siden af en, der løbende læser og kommenterer, og så det, du forstår ved systematisk feedback?

”Ved systematisk feedback tænker jeg, at der ligger noget arbejde for feedbackeren i at finde nogle af ens gamle artikler og for eksempel sige: Okay Huda, jeg kan se, at du kæmper lidt med at lave fængende anslag – lad os lige tale lidt om det. Og at vedkommende så har samlet nogle eksempler og giver fif til, hvad man kunne have gjort anderledes,” siger Huda El Kot.

Hendes indtryk er, Berlingske efter nogle startvanskeligheder nu er på vej på rette kurs. Alligevel er hun kritisk over for, at DJ med aftalen gav afkald på 3.000 kroner om måneden til fordel for mere læring.

”Det er mit indtryk, at der ikke er nogen, der kontrollerer, at praktikstederne overholder aftalen. Og dens indhold kompenserer på ingen måde for det, man har skåret af lønnen. De ting, vi har ”fået igen”, burde være en selvfølge, når vi er under uddannelse,” siger hun.

”DJ har ikke løftet opgaven seriøst nok” 

Også hos Danske Mediestuderende – hvor Huda El Kot også er aktiv – retter formand Sara Rud skytset mod DJ.

”Vi synes ikke, DJ har løftet opgaven seriøst nok. Forbundet skulle have fulgt bedre op på integrationen af aftalen ude på praktikpladserne. Og nu står vi i en situation, hvor indtrykket er, at den ikke er slået igennem,” siger hun. 

På DJ’s delegeretmøde i slutningen af april vil Danske Mediestuderende stille forslag om, at det skrives ind i forbundets handlingsplan for de kommende år, at der skal laves en fast tilbagevendende undersøgelse af, om praktikstederne lever op til kravene i aftalen. De studerende er også selv på vej med en undersøgelse.

”Når vi har bedt DJ om at få håndhævet aftalen, er vi blevet mødt med en skepsis om, om det er et reelt problem. Fordi de studerende ikke henvender sig til forbundet. Og når vi har prikket til dem i forhold til at lave en undersøgelse, så er vi blevet mødt med et argument om, at det hele jo lige skal falde på plads. Men i min optik er det bare ikke opsøgende arbejde – og det er under al kritik,” siger Sara Rud.

Hvad tænker du i dag: Blev I solgt for billigt med den her aftale?

”Det synes jeg stadig, ja.”

DJ: Det er arbejdsgiverne, vi skal have fat i

I DJ er næstformand Tine Johansen enig med de studerende i, at rundspørgens resultater er forstemmende. Det var hende, som sammen med DJ’s forhandlingsteam forhandlede praktikantaftalen med de fire arbejdsgivermodparter Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DR, TV 2 og TV 2 Regioner. DJ tog initiativet til forhandlingerne, vel vidende at arbejdsgivernes krav om lønnedgang var en præmis fra starten.

”Jeg er stadig glad for aftalen. Men jeg er lige så ærgerlig som de studerende over, at der er arbejdspladser, der ikke har fået implementeret den. Hvis knap 40 procent svarer, at de ikke får, hvad der står i aftalen, så er der da et problem. Men det er jo arbejdsgiverne, vi skal have fat i. De var med til at forhandle aftalen. Så jeg har da en forventning om, at de også er med til at sikre, at den bliver efterlevet,” siger Tine Johansen.

Hun afviser, at DJ har svigtet i forhold til at sikre, at det sker.

”Vi har fra DJ’s side gjort rigtig meget ud af at fortælle vejledere og tillidsrepræsentanter, hvordan den her aftale skulle ud og arbejde. Men jeg vil virkelig opfordre praktikanter, der ikke oplever at få det, der står i aftalen, til at gå til deres vejleder, tillidsrepræsentant eller os i DJ,” siger Tine Johansen.

Er det rimeligt, at det er praktikanternes eget ansvar at sikre, at de får, hvad de har krav på?

”Nej, det er arbejdspladsens ansvar. Praktikanterne har ikke et medansvar for, at de får, hvad de skal have. Men hvis vi skal ændre på det her, så skal vi vide konkret, hvilke arbejdspladser det handler om,” siger Tine Johansen.

Som eksempler på forbundets indsats på området nævner hun, at DJ sidste år inviterede alle tillidsfolk til et stormøde, hvor de blev klædt på til opgaven. Derudover har DJ lavet et univers med grydeklare idéer til læringsdage på forbundets hjemmeside og skrevet om praktikantaftalen i nyhedsbrevet TR-nyt.

”Men jeg kan jo se, at nogen enten ikke har fået det budskab eller i det daglige bare ikke får det gjort. Og uanset hvad begrundelsen er, så er det ikke godt nok,” siger Tine Johansen.

Er det ikke i lige så høj grad praktikantvejlederne som tillidsfolkene, I burde have klædt på til opgaven?

”Jo, men vi har ikke nogen direkte adkomst til praktikantvejlederne. De er ikke en del af DJ’s system, og de skifter hyppigt, så vi har ikke en komplet liste over, hvem der lige nu er praktikantvejledere,” siger næstformanden og henviser til, at hun derfor har mindet dem om aftalen via opslag i en facebookgruppe for praktikantvejledere.

Hver fjerde mangler obligatorisk uddannelse

Tine Johansen påpeger også, at det som en del af den nye praktikantaftale blev obligatorisk for praktikantvejlederne at gennemføre en todages uddannelse.

”Dette bør være sket senest et halvt år efter vejlederens tiltræden,” står der i aftalen.

Men ifølge Danske Medier, som udbyder kurserne i fællesskab med DJ, har 60 vejledere gennemført uddannelsen, siden aftalen blev indgået for et år siden. Det svarer kun til omkring hver fjerde af de i alt cirka 240 praktikantvejledere, som praktikvejleder Pia Færing fra DMJX oplyser, at der pt. er.

Hverken Lykke Buhls vejleder på Her & Nu eller Huda El Kots vejleder på Berlingske har været på kursus.

”Vi er ved at tilmelde os nu. Vi har forsøgt før, men de har været udsolgt, nærmest før de kom på,” forklarer Michael Alsen fra Berlingske.

Danske Medier bekræfter, at de tre kurser, der hidtil har været afholdt, har været overtegnede.

”Det er under al kritik, at man stiller krav om et kursus, men man så ikke har mulighed for at tilbyde det til dem, der faktisk gerne vil afsted på det,” mener formand for Danske Mediestuderende Sara Rud.

Til det siger Tine Johansen, at DJ hele tiden har vidst, at der ville blive en overgangsperiode – man kan ikke få alle vejledere uddannet på ingen tid.

Men er det ikke et problem, at alle dem, der gerne vil på kursus, ikke har kunnet komme det, fordi der ikke har været kurser nok?

”Kurserne vil jo blive holdt løbende, så alle skal nok få muligheden. Der afholdes snart to kurser mere, og det betyder, at 100 vejledere har været på kursus. Vi fortsætter selvfølgelig med at udbyde kurserne, så vi også ’griber’ de nye vejledere, som hele tiden kommer til,” siger Tine Johansen. 

Berlingske og Egmont på rette vej 

Også på Lykke Buhls praktiksted i Egmont siger Marianne Gram, at de vil få sendt deres praktikantvejledere på kursus på et af de kommende hold. Hun fortæller desuden, at der efter et møde med praktikanter og vejledere er ved at blive rettet op på de ting, der har haltet.

”Det møde var opklarende for os alle sammen – både i forhold til, hvad forventningen og reglerne er,” siger hun.

Baggrunden for mødet var, at Lykke Buhl og de andre praktikanter selv havde kontaktet chefen og sagt, at de fik for få læringsdage.

”Hagen ved praktikantaftalen – eller i hvert fald ved måden, det foregår på nu – er, at det ligger virkelig meget på praktikanternes skuldre at sørge for, at der sker noget. Man kunne have håbet på en mere systematisk ændring på praktikstederne. Men jeg håber, at det, at vi råber op nu, gør, at der måske bliver mere styr på det til næste gang,” siger Lykke Buhl.

Også på Berlingske oplever Huda El Kot, at det går den rigtige vej. Da hun efter nytår startede på indlandsredaktionen, fik hun helt fra starten læringsplan. Og det er hun glad for. 

”Det betyder, at det er mere struktureret, hvor jeg skal hen. Jeg dækker blandt andet Københavns Kommune og forvaltningen, og der er et af mine mål for eksempel at lære at læse og afkode dagsordnerne for at finde gode historier. Det er meget konkret og noget, jeg arbejder med hver dag,” forklarer hun. 

”Det er praktikstedets ansvar, at de her ting i aftalen bliver overholdt. Det er jo heller ikke vores ansvar at sige til vores lærer på journalisthøjskolen, at vi skal have feedback på vores opgaver – det er jo underviserens job at sikre,” siger Huda El Kot.
Foto: Ulrik Jantzen

I DJ siger Tine Johansen, at resultatet af Journalistens rundspørge måske giver anledning til at fremskynde et evalueringsmøde med arbejdsgivermodparterne, som ellers er planlagt til efteråret. 

”Og i forhold til hele læringsdelen er der noget, der tyder på, at vi kunne gøre mere sammen med uddannelserne for at sikre, at den blev løftet. Det kunne konkret være at sige, at læringsplanerne skulle oploades på en portal et sted. Det kunne godt have en effekt,” siger hun.

Flere føler, at DJ har pakket en dårlig aftale ind i flotte ord om mere læring i praktikken. Havde det ikke været mere ærligt at kommunikere: Den her aftale er ikke god – men vi har gjort, hvad vi kunne?

”Men jeg synes jo, det er en god aftale. Så jeg ved da ikke, hvorfor jeg skulle gå ud og sige, at det ikke er en god aftale. Vi har fået alt, hvad der stod på vores kravliste,” siger Tine Johansen.

 

Kommentarer
9
Torben Agersnap
09.04.19 07:32
Hvis bare der havde været
Hvis bare der havde været nogle, der advarede om, at arbejdsgiverne ville tage imod de billigere praktikantermed kyshånd, men være særdeles forbeholdne over at implementere kravene. Nåå ja, det var der jo også.
Arbejdsgiverne var ikke engang villige til at følge best practice, så sandsynligvis er det endnu værre, end DJs undersøgelse viser.
Det var en dårlig aftale, der kostede de studerende langt mere, end de fik igen.
Fremhævet af Journalisten
Lene Rimestad
09.04.19 08:13
Jeg gør stilfærdigt opmærksom
Jeg gør stilfærdigt opmærksom på dette kompleks til inspiration for læringsdagene. https://journalistforbundet.dk/inspiration_til_laeringsdage_for_praktikanter
Fremhævet af Journalisten
Lene Rimestad
09.04.19 08:18
Og der er også en masse om
Og der er også en masse om læringsplaner.
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
09.04.19 09:12
Kære Torben

Kære Torben

For god ordens skyld. Det er fagbladet Journalisten. der har lavet undersøgelsen.

Kh Øjvind
Fremhævet af Journalisten
Lene Rimestad
09.04.19 10:47
Der bliver ikke brugt så
Der bliver ikke brugt så mange kræfter i artiklen på, hvorfor det overhovedet er 3000 kroner værd at få en personlig læringsplan og en læringsdag hver måned.

Det er klart, at får man ikke de to ting, så er de 3000 kroners lønnedgang helt og aldeles spildt. Så jeg håber på, at arbejdspladserne lever op til de krav, som aftalen binder dem til. Også selv om der ikke er nogen som helst sanktioner.

Men hvorfor den aftale?

Når praktikanterne er i praktik i op til 18 måneder som en del af deres uddannelse, så skal der være læring i det. Det er et krav fra Akkrediteringsrådet, som godkender uddannelserne, at der er styr på praktikken. Det kan nogle uddannelser nikke genkendende til. De har nemlig fået kritiske spørgsmål fra Akkrediteringsrådet om praktikken.

Derfor skal der være mere styr på, at praktikanterne lærer noget. Så det fortsat kan give ECTS-points at være i praktik.

Selvfølgelig lærer de noget, vil mange sige. Og ja, det gør de. Og heldigvis er det oftest sådan, at de lærer meget. Men der er også kæmpemæssige forskelle mellem forskellige praktiksteder.
For nogle år siden fulgte Gitte Gravengaard fra KU og jeg en flok praktikanter, og jeg har siden undervist både journaliststuderende, journalistpraktikanter og vejledere i flere ombæringer. Så det, jeg skriver her, er opsamlinger fra det projekt og mine øvrige snakke med p-vejledere og studerende.

Der er enorme forskelle på læringen for den enkelte. Nogle af de forskelle er skabt af arbejdspladserne, ikke forårsaget af den enkelte praktikants formåen.

For eksempler insisterer nogle arbejdspladser for en ens plan for alle praktikanter. Dårlig ide, fordi praktikanter er forskellige. Nogle praktikanter kan ikke nå de mål, der er sat, andre kan sagtens nå dem og keder sig. Nogle arbejdspladser kan ikke finde ud af at give ordentlig feedback. Nogle arbejdspladser lader praktikanterne sejle i egen sø. Andre steder er der samtaler og planer og coaching, så praktikanten vokser, får selvværd og masser af læring.

Jeg vil påstå, at med god coaching fra en kollega og med en læringsplan vil en praktikant få et bedre forløb. Og arbejdspladsen vil sjældnere opleve en praktikant i mistrivsel.
Der er mange grunde til, at læringsplaner giver en god støtte til praktikanterne og deres uddannelse i organisationen. En læringsplan giver både praktikanten og arbejdspladsen mulighed for at gøre status og sætte nye mål, og forskningen viser, at det gavner læring og arbejdsglæde, at praktikanten ved, hvad han eller hun skal nå.

Der er blandt andet disse fire grunde til det:
1. Ifølge læringsteoretikere bliver en studerende dygtigere af at identificere: Hvad kan jeg nu? Hvad skal jeg lære? Den studerende får en fornemmelse af at blive bedre til noget og stræber efter at blive bedre.
2. Stress-, arbejdsmiljø- og arbejdsforskere diskuterer, hvordan man bedst kan navigere i ”det grænseløse arbejde”, hvor man ofte skal lede sig selv, selv prioritere opgaverne og fordele sit tidsforbrug. Hvordan ved en praktikant, hvornår nok er nok? En læringsplan kan hjælpe praktikanten med at få realistiske forventninger og mål.
3. At nå nye mål og opleve små sejre motiverer medarbejdere mest af alt, viser store studier, som blandt andre Harvard-professor Teresa Amabiles. Men det opdager praktikanten ikke, hvis han eller hun ikke tænker over sin egen udvikling og noterer sig de små sejre undervejs.
4. Som mennesker konkurrerer vi ofte med andre. Men biologi- og psykologiforskere har konstateret, at hvis man måler sin egen udvikling og sine egne fremskridt i stedet for at konkurrere med de andre, bliver man mere tilfreds med sig selv. Den indre motivation er i det lange løb en stærkere drivkraft end den ydre. Forskere som Ryan og Deci har dokumenteret, hvordan kompetence, autonomi og graden af nærhed med andre positivt påvirker, hvor godt vi har det.

Så vil arbejdspladserne være med til at gøre livet bedre for de unge mennesker, så er opskriften klar: feedback og gode individuelle læringsplaner.
Fremhævet af Journalisten
Kurt Johansen
10.04.19 09:01
Hvor er
Hvor er uddannelsesinstitutionerne henne? Er det reelt ikke deres ansvar, at praktikperioderne fungererer efter hensigten og praktikstederne er klædt på - ellers kan de vel ikke godkendes (uanset om der er mangel på dem)?
Fremhævet af Journalisten
Jan Dyberg
11.04.19 10:02
Godt skriv, Lene Rimestad. Og
Godt skriv, Lene Rimestad. Og gode argumenter for, hvorfor det større fokus på læring i den ny aftale giver rigtig god mening. Og med de mange gode ekempler på læringsdage m.m. på forbundets hjemmeside klinger det ærligt talt lidt hult, hvis de uddannelsesansvarlige på arbejdspladserne siger, at de ikke helt er klar over, hvad de skal og kan levere ifølge aftalen.
Og hvis de uddannelsesansvarlige ikke lige har tid eller andre ideer til indhold, kan de jo bare spørge praktikanterne, hvad de kan forestille sig.

Og så til praktikanterne: Helt ærligt, step nu lige op! Hvorfor i alverden skal DJ gøres til hovedskurk og hovedansvarlig for at kontrollere og ændre på tingenes tilstand?
Hvorfor i alverden påpeger I det ikke over for arbejdsgivere, eftersom det er dem, der ikke overholder en indgået aftale?
Hvorfor går I ikke til redaktører, praktikvejledere og/eller tillidspersoner på jeres arbejdsplads, hvis noget ikke fungerer, som det skal?
Jeg kan andet sted på Journalisten.dk læse mig til, at det gør I ikke, fordi I er bange for at gøre jer upopulære hos jeres nuværende - og måske kommende - arbejdsgiver. Men altså: Kan I ikke stå ved at være de voksne mennesker, I er - og så selv sige fra? Eller så i det mindste gå til en tillidsperson med det (eller kontakte forbundet)?
Og hvis I vil rejse kritik på organisationsplan - hvad der også synes helt rimeligt - så er det vel arbejdsgiverorganisationerne, der først og fremmest skal stå for skud, når det drejer sig om at overholde den indgåede aftale.

Jeg kender jo mange af jer fra undervisningen på DMJX, og jeg oplever jo ikke, at I generelt er tilbageholdende med at kritisere diverse forhold i undervisningen. I er jo ofte meget direkte i jeres kritik over for os undervisere eller skolens ledere. Og helt ærligt: Tak for det. Det er da berigende og betryggende - og en af de mest oplagte måder, man ændrer forholdene på.

Så hvorfor ikke gøre det samme, når I er i praktik? Gå til de nærmeste ansvarlige.
I stedet for skubbe skyld og ansvar over på helt andre aktører.
Fremhævet af Journalisten
Søren Svenstrup
19.04.19 07:45
Hvad har løn og læring med
Hvad har løn og læring med hinanden at gøre, kære Journalisten. Er det ikke et privilegium overhovedet at få løn under uddannelse.
Praktikanter skal lære, have feedback og hvad der ellers står i aftalen, men lønnedgangen skal ikke kobles sammen med den del.
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
19.04.19 11:26
Kære Søren

Kære Søren

Jeg kan sagtens følge dig - men her er tale om en aftale, hvor løn blev vekslet til øget læring og lavere krav.

Derfor er der selvfølgelig fokus på om praktikanterne på den nye aftale vurderer, om de nu også får den aftalte læring. Det er der flere af dem, der ikke vurderer, de får. Det skriver vi om :-)

Mvh
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen