search

Socialdemokratiets udspil om reform af danskernes pensionsalder har trukket overskrifter. Men hvordan lykkedes partiet med det? Journalisten tager dig med igennem fire faser af politisk kommunikation. Illustration (udsnit): Mikkel Henssel

i

De fire faser: Sådan vandt Socialdemokratiet dagsordenen

Med et udspil til en ny pensionsreform greb Socialdemokratiet den politiske dagsorden foran Venstre. Manøvren vil påvirke hele valg­kampen, siger pressechefer og politiske redaktører. Journalisten har udredt, hvordan partiet satte sig på dagsordenen. Hverken Socialdemokratiet eller Statsministeriet har ønsket at bidrage

Pension. Emnet har grebet dagsordenen og trukket overskrifter i både dagblade og på de fleste netmedier, siden Socialdemokratiet den 22. januar lancerede et nyt udspil, hvor de foreslog en reform af danskernes pensionsalder.

“Med pensionsudspillet har partiet virkelig ramt noget med strøm i på det rigtige tidspunkt. Det er et stort udspil, der betyder meget for partiet, og det har fået DF med på vognen. Det betyder igen, at regeringen er tvunget til at tage affære,” siger Pia Glud Munksgaard, politisk redaktør på Berlingske.

Socialdemokratiet ramte plet med udspillet. Men hvordan har de egentlig gjort det?

Journalisten tager dig her med igennem faserne i lanceringen af pensionsudspillet set udefra – og udreder værktøjskassen for den politiske kommunikation.

 

Fase 1: Tidlige udmeldinger – vandene testes 

Før et parti lancerer ny politik, skal det vide, om det overhovedet har gang på jord. Få et partimedlem eller partiformanden til at udtale sig om emnet i medierne og se, hvad reaktionen er.

Der blæste nye politiske vinde fra Socialdemokratiet den 6. december 2018. Her lød det fra partiets formand, Mette Frederiksen, at der skulle være forskel på, hvornår en havnearbejder og en akademiker kunne gå på pension. Det svarede hun i en artikel på avisen.dk.

Kommunikativt helgarderede Mette Frederiksen sig og holdt sig fra at blive for konkret i artiklen.

“Jeg kommer ikke med en løsning i dag, men det er noget, vi arbejder med,” sagde hun til avisen.dk.

Allerede en måned før – den 5. november – havde Socialdemokratiet publiceret en video på partiets Facebook-side, hvor Mette Frederiksen besøgte to rørlæggere på deres arbejdsplads. Videoen havde titlen: ’For mange bliver nedslidte, inden de går på pension’.

Ud over at teste vandene kan videoen også ses som et forsøg på at opbygge troværdighed om den nye politik.

“Midt i al den politikerlede, vi ser, vil alle gerne være autentiske. Vi vil i en valgkamp se meget af, at politikere møder borgere og præsenterer politik i virkeligheden. Det er for at fjerne billedet af dem selv som elite og for at nedbryde billedet af, at de lever i en osteklokke på Christiansborg,” forklarer politisk redaktør Marchen Neel Gjertsen fra Jyllands-Posten.

I en artikel på avisen.dk viste en rundspørge foretaget af Wilke, at 72 procent af danskerne bakkede op om forskellige pensionsaldre. Socialdemokratiet kunne gå videre.

“Jeg går selv og bruger meget tid på at tænke over, hvordan vi kan løse det her,” som Mette Frederiksen sagde til avisen.dk.

Kend dine våben indgående

Slicing har været et populært greb, når partierne vil i medierne. Det betyder, at man deler et kommende udspil op i flere saftige lunser, som løbende tilbydes pressen.

“Et eksempel var regeringens klimaudspil. Der havde været smidt en masse slices ud forinden, men ingen kendte det samlede udspil og finansieringen bag. Fordi vi først kendte det samlede udspil meget sent, var det svært at stille statsministeren de rigtige spørgsmål, da han stod til rådighed,” siger Pia Glud Munksgaard fra Berlingske, der er blevet mere skeptisk over for metoden.

“Vi er begyndt stort set at sige nej til slicing og udspil, hvor vi ikke kan se det hele. Det er for uigennemskueligt,” siger hun.

Et andet greb er at lade et medie erfare, at et udspil er på vej ved at udtale sig til baggrund eller anonymt.

“Det er et vigtigt politisk greb for at få historier ud uimodsagt og på den måde, man helst vil have det vinklet. Det fylder rigtigt meget, når der skal lanceres nye forslag,” siger Mark Blach Ørsten, medieforsker, leder af journalistuddannelsen på Roskilde Universitet og forfatter til bogen ‘Politisk kommunikation – nye tider og nye aktører’.

Forskning peger på, at politikerne i høj grad styrer, hvad dagsordenen er i pressen.

“Den politiske dækning er centreret om Borgen og de store partier i aviserne. Og det er i høj grad politikerne, der sætter dagsordenen – det viser forskning fra Statskundskab på Aarhus Universitet. Medierne kan tage emner op, men de forsvinder igen, hvis politikerne ikke vil forholde sig til dem,” siger han.

 

Fase 2: Lancering – undgå umiddelbar kritik

Partiets topledelse udformer den konkrete politik. Ledelsen finder ud af, hvad forslaget præcis skal indeholde af løsninger, og hvad det vil koste statskassen.

‘S: Tidligere pension til den nedslidte håndværker og ufaglærte’. Sådan lød rubrikken på den første artikel, hvor Socialdemokratiet præsenterede sit udspil til en ny pensionsreform. Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers tillæg Avisen Danmark og blev publiceret på blandt andet Fyens.dk klokken 06.00 den 22. januar.

Artiklen var en solohistorie. Avisen Danmark havde lavet et stort interview med Mette Frederiksen før andre medier. Her kunne Mette Frederiksen grundigt forklare sin politik. I artiklen var der ikke andre kilder med og dermed ingen modparter.

Det var en ideel start for Socialdemokratiets kommunikation af udspillet.

“Den perfekte medieopmærksomhed er, at man får et dagblad til at skrive om sit udspil, og tv, radio og netmedierne efterfølgende tager nyheden til sig,” siger Filip Lauritzen, pressechef i Konservative.

“I den første bølge vil man gerne have, at ens politik står så rent som muligt,” siger han.

Det gjorde Socialdemokratiets forslag. Endda så meget, at journalisterne stadig skulle bruge energi på at forstå indholdet, da Socialdemokratiet klokken 12 samme dag afholdt pressemøde på plejecentret Sølund i København og præsenterede den. Her fik journalisterne udleveret udspillet, cirka 20 minutter før pressemødet gik i gang.

“Det er først under det pressemøde, at det går op for os, hvad udspillet egentlig går ud på. At den her rettighed ikke bliver udløst, efter at du har været 40 år på arbejdsmarkedet, men giver dig mulighed for at skære to eller tre år af din pensionsalder, når du har været på arbejdsmarkedet i mere end 40 år,” siger Pia Glud Munksgaard, politisk redaktør på Berlingske.

Det gør det svært at stille kritiske spørgsmål til udspillet.

“Det er en tendens med pressemøder, hvor du overordnet ved, hvad det handler om forinden. Men du får ikke det konkrete udspil, før du sidder der, og du skal på baggrund af kort tids forberedelse stille spørgsmål, som du udformer, mens du hører politikerne fremlægge udspillet. Det betyder, at de kan komme nemmere igennem med deres budskaber, fordi pressen ikke er klædt ordentligt på,” siger Pia Glud Munksgaard.

Når du mister dagsordenen

Hvis der skal være en vinder, må der også være en taber. En uge inden Socialdemokratiet sendte deres pensionsudspil på banen, lancerede regeringen et af sine store udspil før det kommende valg.

Den 15. januar kunne både Jyllands-Posten, Berlingske, TV 2 og Ekstra Bladet erfare, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ville nedlægge regionerne. Det havde flere kilder fortalt. Lars Løkke Rasmussen ville ikke kommentere, men bekræftede det dagen efter på et pressemøde i Statsministeriet. Men ifølge Jens Ringberg, politisk analytiker i DR, formåede regeringen ikke at fastholde det på dagsordenen.

“For mig, der har dækket politik i ukristeligt mange år, har jeg sjældent set en regering forsøge at sætte dagsorden, for så at blive fejet af bordet af oppositionen,” siger han.

Han mener, regeringen gik skævt ud, da de skulle kommunikere udspillet.

“Der var stor interesse for pensionsalderen og mindre for et forslag, som regeringen har fået solgt som noget, der handler om struktur. Regeringen er mislykkedes med at få det til at handle om patienterne. Så det er 1-0 til oppositionen,” siger Jens Ringberg.

Skal på dagsordenen igen

Ifølge Jens Ringberg er der ingen tvivl om, at Venstre og regeringen vil gøre alt for at tage dagsordenen tilbage.

“Lars Løkkes problem er, at sundhedsreformen skulle have været en vindersag. Det er den ikke blevet. Regeringen vil komme med flere tiltag for at få det på dagsordenen igen. Men det går ikke super godt,” siger Jens Ringberg.

Hos Venstre er partitoppen uenig i, at den skulle have tabt dagsordenen i medierne. Det skriver politisk ordfører i Venstre Britt Bager i en mail sendt til Journalisten af pressechef Søren Olufsen.

“Nej, det synes jeg ikke,” skriver Britt Bager, som herefter i mailen kritiserer Socialdemokratiets ”luftige pensionsplan” og skriver, at “de ikke har nogen plan, og at de ikke har nogen finansiering”.

Derefter tilføjer hun:

“Alt det der med at sætte dagsorden, og hvem der er ovenpå lige nu i dansk politik, er noget, som kommentatorer går meget op i. Det tror jeg grundlæggende ikke, hr. og fru Danmark eller den travle børnefamilie bruger så meget tid på,” skriver hun.

 

Fase 3: Kritik – modstanderne vil flå dig

Når I har lanceret udspillet, vil medierne gå det hårdt og kritisk igennem. Ligeledes vil politiske modstandere gøre alt for at finde fejl eller selvmodsigelser. Hvis I har gjort jeres arbejde ordentligt, ved I på forhånd, hvilken kritik der vil komme. Og hvad I skal svare.

Reaktionen på Socialdemokratiets udspil kom prompte. Parter som den liberale tænketank Cepos samt Dansk Arbejdsgiverforening – der i tidligere valgkampe har støttet Konservative, Venstre og Liberal Alliance økonomisk – gav til Berlingske den 22. januar udtryk for, at forslaget ikke var finansieret, og at Socialdemokratiet spillede hasard med Danmarks fremtid.

Samme dag lagde Finansministeriet på foranledning fra finansminister Kristian Jensen (V) et notat ud, som satte grundlæggende spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kunne regne ud, hvornår nogen havde været 40 år på arbejdsmarkedet – en præmis for, at Socialdemokratiets udspil kunne fungere. Notatet blev den 23. januar taget op af Politiken, der skrev: ‘Socialdemokratiet vil basere tidlig folkepension på tal, der ikke findes’.

Det er en oplagt måde at få fokus i medierne, siger Lars Kaaber, pressechef i Nye Borgerlige.

“Konfliktstof fylder rigtigt meget. Også i den politiske journalistik. Når vi som parti er leveringsdygtige i konfliktstof, bliver vi interessante,” siger han.

Hvordan kritiserer man modparten mest effektivt?

“Man skal dosere det. For det kan hurtigt give bagslag, hvis du fremstår, som om du kun kritiserer. Danskerne bliver hurtigt trætte af konflikter. Man skal nedtone sin kritik og bruge det som en anledning til at sige, hvad man selv mener som parti,” siger Lars Kaaber.

Vinderen af slagudvekslingen

Efter Socialdemokratiets udmelding reagerede samtlige partier i Folketinget. Det viser en gennemgang foretaget af Altinget.

Venstrefløjen bakkede op, og Radikale Venstre greb lejligheden til at sende sit eget pensionsudspil på banen. Dansk Folkeparti ændrede sin politik og gik nu ind for differentieret pension. Og selv om Lars Løkke Rasmussen kaldte Socialdemokratiets forslag for valgflæsk i en video på sin egen Facebook-side, gik han alligevel forslaget i møde.

“Den politiske analyse er, at partierne så, at det optog rigtig mange. Og så har de hægtet sig på dagsordenen. Her bruger partierne det, deres modstandere siger, til at styrke deres egen dagsorden,” siger David Trads, kandidat for Socialdemokratiet.

Socialdemokratiets svar på kritikken af den manglende finansiering var utvetydig: Hver en krone er finansieret, lød det fra Nicolai Wammen til Berlingske. Så hvem kom bedst ud af slagudvekslingen?

“Det er Socialdemokratiet, der har føringen,” siger Pia Glud Munksgaard, politisk redaktør på Berlingske.

Tilsværtning er en dårlig idé

Hvis du bliver presset i knæ, kan du finde på at rode rundt allerbagerst i skuffen med kommunikative modangreb. Og finde værktøjer frem, du egentlig ikke må bruge.

Men Mark Blach Ørsten, professor på RUC, understreger, at man skal man passe på med at tilsværte andre.

“Det er en utroligt dårlig idé. For bliver man fanget i det, ender man i en Falck-sag. Følgevirkningerne af at lave sådan noget vil være ødelæggende,” siger han.

I kampen om den nuværende dagsorden er der en sag, som lugter af, at Venstre forsøger at skabe negative historier. Sundhedsordfører Jane Heitmann blev af JP afsløret i anonymt at spørge økonomi- og indenrigsministeren om udgifter til blandt andet taxaer og kontorindretning hos regionsrådsmedlemmer. I avisen lød kritikken fra regionsrådsmedlemmer fra Venstre, at spørgsmålene skulle bruges til at miskreditere kritikere af regeringens sundhedsreform.

Ifølge politisk analytiker Jens Ringberg fra DR ser det meget suspekt ud.

“Det er simpelthen så skadeligt, at deres egne folketingsmedlemmer forsøger at samle smuds på modstandere.”                     

Jane Heitmann har på sms til fyens.dk forklaret, at hun har ønsket at få ”et faktuelt grundlag at debattere ud fra.” Hun har trukket spørgsmålene tilbage og skriver til Journalisten, at hun ikke har yderligere kommentarer. Men hvem har fortalt Jyllands-Posten, at Jane Heitmann har sendt de anonyme spørgsmål? Ifølge Folketingets Håndbog “er oplysningen om, hvem der spørger, normalt kun tilgængelig for udvalgets medlemmer”. Informationen til JP må komme fra en af hendes udvalgskolleger.

Journalisten har skrevet til udvalget for at få svar på, hvem der har fået at vide, at det er Jane Heitmann, der har stillet spørgsmålene. Det kan der ikke svares på, lyder det fra en udvalgssekretær, der henviser til, at det kun er muligt for udvalgets medlemmer at få at vide.

 

Fase 4: Valgkamp – hold gryden i kog

Når I har overlevet stormen af modangreb, melder det helt store spørgsmål sig: Hvordan bliver I ved med at holde medierne interesseret i jeres dagsorden?

”Sejren tilfalder den, der beregner bedst i templet før slaget.” Det er et af de første råd i Sun Tzus ‘Kunsten at føre krig’.

“Udspillet om pensionsreformen er ikke kommet ud af ingenting. Der har været diskussioner i lang tid – blandt andet også i fagbevægelsen,” siger Jens Ringberg, politisk analytiker i DR.

Det er om muligt det allervigtigste i den politiske kommunikation – du har læst terrænet, analyseret dit forslag i bund og kender din egen slagplan, før du går til angreb. Sådan lyder det på flere måder fra de kilder, Journalisten har talt med.

Lige nu er regeringen gået i forhandlinger med Folketingets partier om en reform af seniorførtidspensionen – måske for at virke handlekraftig, vurderer Pia Glud Munksgaard, Berlingske. Men det tiltag er ikke i nærheden af at være lige så omfattende som det, Socialdemokratiet stiller vælgerne i udsigt: En grundlæggende reform af pensionsområdet. Dermed vil regeringen også halte bagefter ind i valgkampen, siger Jens Ringberg.

“Det er ikke realistisk, at der kommer en reform før valget. Det er alt for kompliceret politisk stof til det. Og for Socialdemokratiet er det heller ikke interessant,” siger Jens Ringberg, som forklarer, at det vil styrke Socialdemokratiet under valget, fordi de så stadig har et problem at løse.

Ifølge pressechef Filip Lauritzen fra Konservative er det fornuftigt, at Socialdemokratiet har præsenteret sit forslag, før valget er udskrevet. Under en valgkamp kan det give bagslag at lancere ny politik, siger han.

“Partierne har ofte en plan a og en plan b. Ser det godt ud i meningsmålingerne, så bruger du valgkampen til at tale om din eksisterende politik. Ser det skidt ud, vil du gerne have fat i dagsordenen. Så kan du begynde at melde ting ud, der ikke er velforberedte. Men det er svært at vinde på,” siger Filip Lauritzen.

Spørger man politisk redaktør Pia Glud Munksgaard fra Berlingske, hvem der har været bedst til at beregne i templet? Så peger pilen lige nu på Socialdemokratiet.

“Det her er en dagsorden, der vil bære langt ind i valgkampen,” siger hun.

Journalisten har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet. Vi har talt med pressechef Mads Brandstrup, som har sendt vores forespørgsel videre i partiet. Der er ingen, der er vendt tilbage. Vi har også taget kontakt til Statsministeriet for en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen. Det har ikke været muligt for ham at kommentere, skriver pressesekretær Karen Clement.

 

Illustration: Mikkel Henssel

 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen