search

Longreads: Velfortalte historier er vigtigere end teknisk lir

I sidste uge vandt DR og Kristeligt Dagblad guld ved Danske Mediers uddeling af digitale priser. Begge prismodtagere blev rost for deres afdæmpede brug af digitale virkemidler. ”Vi tænker, less is more,” siger redaktionschef i DR

DR og Kristeligt Dagblad vandt torsdag i sidste uge guld, da Danske Medier kårede vinderne af Danske Mediers digitale priser 2017. Juryen roste DR for fortællingen ’Jernmanden og den døde nyre’, hvor der bliver brugt digitale virkemidler til at understøtte historien – uden at overdøve den.

Ifølge webdok-redaktør på projektet Hans Christian Kromann har DR ønsket, at indholdet skulle bestemme over formen – ikke omvendt.

”Man får ikke priser bare for at lave noget teknisk fedt, men fordi man laver historier, der holder. Tidligere var der – lidt firkantet sagt – måske en tendens til, at man fik priser for at lave noget, der først og fremmest havde været megabesværligt at lave,” siger Hans Christian Kromann, der i dag er redaktionschef for DR Nyheder Digital.

Less is more

Som et eksempel på et konkret fravalg nævner Hans Christian Kromann, at DR kunne have lagt en interaktiv dims ind i historien, hvor læserne fx kunne teste, hvor hurtigt de selv cyklede sammenlignet med triatleten Jens Petersen-Bach.

”Det kunne være sjovt. Men det passer jo slet ikke til historien, der handler om noget helt andet,” siger Hans Christian Kromann.

”Vi tænker, less is more, og vi bruger ikke interaktive dimser bare for at bruge dem,” forklarer han.

Han ser uddelingen af de digitale priser i sidste uge som et eksempel på, at den velfortalte, journalistiske historie i dag tillægges større værdi end teknisk lir.

Det gælder ifølge Hans Christian Kromann også den anden guldvinder – Kristeligt Dagblads fortælling om den demensramte John.

”Det er flot lavet,” siger Hans Christian Kromann.

”Men Kristeligt Dagblad bruger i princippet ikke noget, avisen ikke har kunnet gøre de seneste tre år,” siger han.

Smagfuldt og afdæmpet

Kristeligt Dagblad valgte at vise den demensramte Johns gradvise forværring ved, at han langsomt fader ud af billederne, forklarer digital redaktør på Kristeligt Dagblad Stinne Andreasen.

”Historien om en mand, der ikke kan huske, hvad hans kone hedder, når han vågner om morgenen, er oplagt at skildre som noget, der fader ud – for at vise, hvordan han har det,” siger Stinne Andreasen.

Hun siger, at mulighederne er uendelige i digitale longreads. Men Kristeligt Dagblad gør en dyd ud af kun at benytte digitale elementer, der understøtter historien. Og det blev Kristeligt Dagblad rost for ved sidste uges prisuddeling, hvor juryen kaldte skildringen af Johns liv for ”en smagfuld, afdæmpet og ekstremt effektiv brug af digitale virkemidler”.

Originalitet betaler sig

Ifølge Stinne Andreasen gør Kristeligt Dagblad meget ud af at lave digitale fortællinger, hvor der er kræset for både form og indhold. Målet er helst at finde et originalt greb.

”Vi kan se, at når vi overrasker læserne, bliver det læst mere, end hvis historien er lavet på en velkendt skabelon, der ligger på rygraden,” siger hun.

Originale formgreb belønner læserne med lang læsetid og mange delinger.

Kristeligt Dagblad har de senere år blandt andet udformet digitale historier som en oprørssang til unge, som et håndskrevet brev og som et Facebook-opslag

”I nogle kredse bliver Kristeligt Dagblad stadig set som en lidt gammeldags og støvet avis. Når vi finder på noget helt anderledes, gør det noget godt for os, fordi det ikke er noget, folk forventer af os,” siger hun.

Stinne Andreasen forklarer, at en del medier efterhånden laver digitale longreads. Mange gør det godt. Men formmæssigt synes hun, at mange longreads ligner hinanden.

”De har en tekst, og så lægger de en video og noget lyd på. Vi prøver på Kristeligt Dagblad at tænke kreativt og finde på andre og mere overraskende elementer. Det kunne man nogle steder godt blive bedre til,” siger hun.

Billederne fader ud

Historien om den demensramte John og hans kone Conni blev lavet, fordi praktikant på Kristeligt Dagblad Milan Højlund Ganesan gerne ville skrive om sygdommen demens. Men hvad skulle være historiens formgreb?

Ud over Leif Tuxens billeder af John, der langsomt forsvinder fra virkeligheden, lavede Kristeligt Dagblad en tekst, som læserne skulle memorere – ligesom i en rigtig demenstest.

”Hvis vi gjorde læserne nysgerrige på, hvad det vil sige at være dement, ville de måske have mere lyst til at læse historien,” siger Stinne Andreasen.

Visuelt er inspirationen til dobbelteksponeringerne i DR’s ’Jernmanden og den døde nyre’ hentet fra introen til HBO-serien 'True Detectives'.

”Vi kunne godt have bragt nogle traditionelle sportsbilleder, men ved at vise det på den måde, bliver det så personligt, at vi næsten er inde i hovedet på ham,” siger Hans Christian Kromann.

(Foto: DR Presse)

Tunge historier skal have et digitalt løft

I fortællingen om jernmanden står Bjarne Bergius Hermansen for foto og studieoptagelser, Thomas V. Sørensen har lavet video og Emil Thorbjörnsson det grafiske.

Hans Christian Kromanns ambition er at bruge de digitale redskaber på endnu tungere historier.

”Der har måske været en tendens til, at vi før har lavet noget superflot digitalt på nogle afstikkere, men der blev ikke investeret det samme i at give de store tunge projekter et digitalt løft,” siger han.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen