search

Lønfest på chefgangen

Nu har mediefolket i årevis fået tudet ørerne fulde af, at vi skal udvise påholdenhed i lønkravet på grund af strukturel krise i mediemarkedet. Og når Journalisten så åbner regnskaberne, viser det sig, at cheferne for flere af de store medier høster millionbonusser, fordi de gør deres arbejde så godt.Undskyld - hvor er kæden hoppet af i det forløb?

Nu har mediefolket i årevis fået tudet ørerne fulde af, at vi skal udvise påholdenhed i lønkravet på grund af strukturel krise i mediemarkedet. Og når Journalisten så åbner regnskaberne, viser det sig, at cheferne for flere af de store medier høster millionbonusser, fordi de gør deres arbejde så godt.

Undskyld – hvor er kæden hoppet af i det forløb?

Kald det bonus, vederlag, afkast fra aktieoptioner eller lønfremgang. På et par af de mediearbejdspladser, hvor Journalisten har valgt at granske regnskaberne lidt nærmere, har bestyrelserne uddelt årlige lønstigninger på henholdsvis 1,4 og 4 millioner kroner til direktører og chefredaktører. Et tredje sted er stigningen over tre år samlet 67 procent – mod journalisternes stigning på 0,6 procent på samme arbejdsplads i samme periode.

Selvfølgelig er det billigere at fodre et par håndfulde chefer med gode lønstigninger end hele medarbejderstaben. Og selvfølgelig er det i orden at stige i løn, hvis chefen har tilpasset mediehuset tidens nye krav. Og det er også helt legitimt, at chefens ansvar og længere arbejdstid giver højere løn generelt.
Men det virker mildt sagt underligt, at de medarbejdere, der har gennemført det arbejde, cheferne belønnes for at have udtænkt, spises af med stigninger, der gennemsnitligt har svært ved at konkurrere med inflationen.

Der er næppe tvivl om, at regnestykket giver god mening i bestyrelserne. Cheferne bliver belønnet, fordi de er gode til både at holde medarbejdernes løn nede og samtidig presse mere ud af dem.
Sagen er, at i den udvikling, vi har set i mediebranchen over nogle år, er jobbet blevet hårdere. Du skal være omstillingsparat. Versionere. Levere i højere tempo og mindre gennemarbejdet. Det slider på arbejdsglæden og skaber usikkerhed. Men samtidig er du i dag blevet solidarisk med din arbejdsplads, fordi du frygter at miste jobbet.

Flere og flere mediefolk lever med angsten for at blive "nedbarberet" – som det hedder i berøringsangst chefjargon – og tilpasser sig derfor både stigende krav og beskeden lønudvikling.
Og så giver chefernes bonusfest pludselig mening: Det er da klart, at bestyrelserne belønner en ledelse, der både har lært mediefolket at arbejde hårdere og samtidig stige relativt mindre i løn.
Men har skruen ikke en ende, hvis mediefolket knækker halsen på at omstille sig? Og hvis ikke lønnen kan følge med, hvad er så incitamentet til at arbejde hårdere?

Moderne ledelse er ikke at rage til sig i det skjulte. Moderne ledelse er at dele op- og nedture med medarbejderne. Sjovt nok har de opdaget det i provinsen, hvor flere medier allerede deler gode resultater med hele staben – ikke kun cheferne.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen