Freelancere på Information får otte procents lønstigning |
Det er en overenskomst, der burde medføre jubelscener og gratis kage til hele redaktionen. Sjældent – om nogensinde – har man hørt om en arbejdsgiver, der ganske frivilligt siger ja til en otte procents lønstigning. Men det er ikke desto mindre tilfældet på Information, hvor freelance-anmelderne kan se frem til en voldsom løneksplosion. Før de stående ovationer breder sig, er det dog nok på sin plads at fortælle, at honoraret for en anmeldelse trods den store stigning ikke er voldsomt. Faktisk er det meget lille. Bag den voldsomme stigning gemmer der sig nemlig beløbet 600 kroner, der tidligere var honoraret for en anmeldelse. Det er nu vokset med over otte procent og er blevet forvandlet til 650 kroner. Den ret moderate stigning i kroner og øre tager dog ikke glæden fra Anne Middelboe Christensen. Hun er talsmand for ‘Klubben af glade freelancere tilknyttet Information’. “Gu’ er vi glade. Ikke for lønnen, men for at det overhovedet kunne lade sig gøre at få sådan en aftale.” Stort gennembrud |
LØNCHOK
Freelancere på Information får otte procents lønstigning
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.