Mens journalister står over for en minimal lønstigning, har flere mediechefer holdt lønfest. Vi får bonusser, fordi vi har skabt overskud, lyder argumentet. I provinsen er det omvendt. Her bliver overskud fordelt mellem alle medarbejdere eller brugt til at skabe bedre medier.

Forskellen mellem journalisternes og topchefernes indkomst stiger voldsomt flere steder i disse år. Mens direktører som Lisbeth Knudsen og Per Mikael Jensen bliver belønnet med bonusser i millionklassen, får journalisterne at vide, at der ikke er råd til lønstigninger.

Tillidsmand på Berlingske og medlem af hovedbestyrelsen i DJ Frederik M. Juel bryder sig ikke om udviklingen.
»Det er et dårligt signal over for kolleger, at vi skal acceptere en svag lønstigning, når der på direktionsgangen bliver givet så høje lønstigninger. Det virker jo helt skævt,« siger han.
Ingen af de journalister og tillidsfolk, Journalisten har talt med, har været opmærksom på niveauet og udviklingen af direktørernes og bestyrelsernes løn og bonus.

En af de direktører, der har oplevet en voldsom stigning, er Berlingske Medias koncerndirektør, Lisbeth Knudsen. I 2009 tjente Berlingske Medias to direktører – Lisbeth Knudsen og økonomidirektør Peter Nordgaard – 2,5 millioner kroner i gennemsnit om året. I 2010 var det beløb steget til 3,9 millioner kroner.
I samme periode steg journalisternes løn i Pilestræde i gennemsnit med kun 0,6 procent – det gav en reallønnedgang på næsten 2 procent. Samtidig er hele Berlingske Medias organisation blevet gennemgået med tættekam de senere år for at fjerne unødvendige udgifter, der kan mindske afkastet.

Lars Werge, næstformand i DJ, sammenligner situationen med direktørlønningerne i bankverdenen:
»Når det hele står på gloende pæle, høster direktørerne kæmpe gevinster og glemmer, hvem der var med til at skabe værdierne,« siger han.

Han forklarer, at når DJ forhandler løn, lyder arbejdsgivernes budskab igen og igen, at sparsommelighed og lave lønstigninger er den eneste vej til sunde medier.
»Vi skal spare os til overskud, fortæller de os. Men det gælder åbenbart ikke dem selv.«
Om DJ's medansvar for den stigende lønforskel siger han: »Lisbeth Knudsen er åbenbart bedre til at forhandle sin egen løn, end jeg er til at forhandle medlemmernes.«

Lisbeth Knudsen siger, at det er Mecoms bestyrelse, der bestemmer, hvad hun er værd, og en del af lønnen er resultatafhængige aktieoptioner.
»Aktieoptionerne er en lotteriseddel, som jeg ikke aner om er noget værd eller ej.«
Hun mener, at aktieordningen er en fair måde at aflønne hende på.
»Hvis jeg – og alle andre i hele Mecom – gør det godt, er aktierne pengene værd.«

Men dine medarbejdere, der har været med til at skabe resultaterne, bliver jo ikke belønnet?
»Det har sin pris at have et job som det, jeg har. Alle har en markedsværdi, hvad enten man er journalist eller koncernchef. Jeg tror ikke, det er alle, der har lyst til at dele det markante ansvar og den risiko, jeg har i jobbet. Det er et 24 timers job, og CEO-jobs i en international virksomhed som vores er i dag højrisikojobs. Min løn er den markedspris, man bliver betalt i store virksomheder for et stort ansvar og med stærke resultatkrav,« lyder det fra Lisbeth Knudsen, der i 2010 lykkedes at få overskud i Berlingske Media efter fire år med underskud.

I det nye regnskab for 2011 er der igen overskud på 212 millioner kroner før renter, skat og afskrivninger, hvilket er en fremgang på 17 procent.

En anden topchef, der kan sætte betydeligt flere penge i banken, er Metro Internationals administrerende direktør, Per Mikael Jensen. Hans indkomst steg fra 2009 til 2010 med fire millioner kroner til i alt 13,3 millioner kroner. Stigningen på 43 procent skyldes en direktørbonus, fordi Metro International samlet set gik fra underskud til overskud i samme periode.

Per Mikael Jensen siger, at selv om journalisterne i Danmark på metroXpress og 24 timer ikke fik bonus, fik de alligevel glæde af virksomhedens turnaround.
»Først og fremmest har vores journalister stadig et job. Det er som bekendt gået anderledes for en del andre journalister, hvis blade er lukket,« forklarer han.

I JP/Politiken er der også skruet op for vederlagenes størrelse. Direktionen koster i dag 34 procent mere end i 2007, nemlig 15,2 millioner kroner – men antallet af direktører er også steget fra tre til fire.
Bestyrelsen i JP/Politiken fik i 2008 i alt 1,5 millioner kroner i honorar. I 2011 var det steget til 2,5 millioner kroner. Det svarer til er en stigning på 67 procent, selv om antallet af bestyrelsesmedlemmer er det samme. Til sammenligning er lønnen for DJ-medlemmerne på Ekstra Bladet i alt kun steget med 0,6 procent i de samme fire år.

Bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl har ikke ønsket at stille op til interview for at forklare stigningen i bestyrelsens og topchefernes løn.
»Jeg behøver ikke at stå til ansvar for dig,« forklarer han i telefonen.

Senere skriver han i en mail:
"Den samlede aflønning af bestyrelse og direktion, mener vi, er både forsvarlig og rimelig, selskabets størrelse taget i betragtning. Det samme gælder udviklingen i honorarerne."

Lisbeth Knudsen og Per Mikael Jensen forklarer, at de bliver belønnet for at have gjort deres virksomheder til overskudsforretninger. Men hvis de havde været ansat i provinsen, havde de sandsynligvis ikke fået en øre i belønning. En gennemgang af en række regnskaber viser, at direktørerne i provinsen endnu ikke er ramt af bonusfeber. Tværtimod.

• I Sjællandske Medier er udgiften til direktion, bestyrelse og repræsentantskab steget med sølle tre promille fra 2009 til 2010. I samme periode fik Sjællandske Medier – takket være en turnaround – overskud for første gang i tre år. Men Sjællandske Medier benytter sig ikke af bonusser. »Det er et godt jordnært princip, vi har,« siger bestyrelsesformand Poul Arne Nielsen.

• På Lolland-Falsters Folketidende faldt direktørlønnen med et par tusinde kroner til 1.261.000 kroner i 2010. I samme periode vendte virksomheden to år med underskud til overskud. Heller ikke her blev der uddelt bonusser. »Der er en tilpas lønpakke til direktøren, som ikke indeholder en bonusordning,« forklarer bestyrelsesformand Lars Hvidtfeldt, der kalder indsatsen i virksomheden for en »holdpræstation«.

• Nordjyske Holding, der ejer Nordjyske Medier, havde i 2010 overskud efter to års underskud.
Det udløste heller ikke bonus til direktørerne Peter A. Petersen og Per Lyngby – der i øvrigt også er formand for Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

»Direktion og bestyrelse er enige om, at vi giver en god fast løn. Vi vil hellere give en fast løn end en resultatafhængig bonus,« siger Nordjyske Holdings bestyrelsesformand, K.E. Borup.
Nordjyske Holding har tidligere uddelt bonusser, men gik væk fra det igen, fortæller K.E. Borup.
»Bonusser er ikke nemme at opbygge, og ingen i bestyrelsen eller direktionen tror, at vi ville skabe bedre resultater med bonusordninger,« siger han.
I stedet for udbetaling af bonusser blev overskuddet i 2010 brugt til at udvikle virksomheden.

Herning Folkeblad er et af de medier i provinsen, der udbetaler bonusser – bare til alle medarbejderne. Hvis der er overskud på bundlinjen, får alle medarbejdere en økonomisk gevinst. Sidste år lå den på et par tusinde kroner, men har tidligere været oppe på omkring 30.000 kroner om året.
»Det betyder, at samtlige medarbejdere – høj som lav – har en naturlig interesse i at kæmpe for virksomhedens fremtid,« lyder det fra bestyrelsesformand for Mediehuset Herning Folkeblad Søren Brøndum.

Han tror ikke, at bonusser på direktionsgangen er vejen til fremgang. Som han siger:
»Resultater er svære at skabe på kommando.«

Samme toner lyder fra Herning Folkeblads Allan Boye Thulstrup, der sidder i DJ's hovedbestyrelse. Han er glad for, at han ikke arbejder for en virksomhed som Mecom.
»De aviser her i området, som var så uheldige at ende under Mecoms vinger, har været igennem flere fyringsrunder, fordi de skulle leve op til Mecoms krav om afkast. Og journalistisk er de sakket bagud, hvor vi før var mere jævnbyrdige konkurrenter.«

Men er det ikke i orden at stille direktørerne bonusser i udsigt, så de kan skabe fremgang og udvikle forretningen?
»Bonusser betyder, at man skaber overskud på bundlinjen ved at fyre en masse mennesker og lave dårligere journalistik. Jeg foretrækker at arbejde et sted, hvor formålet er at udgive en avis, ikke at generere et bestemt overskud,« siger Allan Boye Thulstrup.

I Metro International øgede de 193 gratisaviser indtjeningen med en kvart milliard kroner i 2010. Metro Internationals direktør, Per Mikael Jensen, siger, at Metro bruger bonusser til at opfylde konkrete økonomiske mål.
»Og man bliver ikke belønnet for at være sød eller dygtig. Det er nogle benhårde kriterier.«

Hvad er dit budskab til de journalister, der går ned i realløn, mens du får bonus?
»Jeg vil gerne diskutere bonus med DJ-medlemmerne – hvis de vil. Man skal bare vide, at hvis man ikke når sine mål, får man ikke bonus.«

Så hvis journalisterne skal drømme om en lønstigning i samme kaliber som dig, skal de være parate til at gå ned i løn i dårlige år?
»Ja, det er klart.«

På spørgsmålet om, hvorfor DJ accepterer så lave lønstigninger, når nogle ledelser holder lønfest, siger næstformand Lars Werge, at det havde været muligt at komme igennem med lønstigninger, der lå højere end industriforligets 216 kroner.
»Men hvis vi skulle have haft en højere lønstigning, skulle vi have solgt ud af principper, og det var vi og vore tillidsfolk ikke parat til,« siger han

HEMMELIGE LØNNINGER
Hvad tjener direktøren? JP/Politiken, Egmont, DR, Herning Folkeblad og de fleste andre medier oplyser direktionens samlede vederlag, men fordeler dem ikke på hoveder. Derfor er det for eksempel umuligt at se, hvor meget DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, får i løn.

Næstformand i DJ Lars Werge mener, at medierne skal udvise større åbenhed.
»Hvis nogen skulle få tanken, at en be­tingelse for at få mediestøtte er, at direktionens og bestyrelsens incitaments-programmer er omfattet af mindst samme offentlighedskrav som dem, de børsnoterede selskaber er underlagt i henhold til god regnskabsskik, så forstår jeg det sådan set godt.«

TV 2 og Metro International er to af de eneste medievirksomheder, der præcist oplyser, hvor meget hver enkelt direktør får i løn og bonus. I 2011 tjente TV 2's administrerende direktør, Merete Eldrup, for eksempel 4,1 millioner kroner.

Journalisterne fik 216 kroner – og ros

Det blev til den laveste lønfremgang i mands minde, da Dansk Journalistforbund i februar forhandlede overenskomst med Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA). 2.000 DJ-medlemmer på de store avisarbejdspladser og Ritzau fik en lønstigning på 216 kroner om måneden. Hvis du tjener 40.000 kroner om måneden, svarer det til en stigning på 0,7 procent.

Dermed er der udsigt til, at DJ-medlemmer får en tilbagegang i reallønnen for tredje år i træk.
Efter forliget var der ros fra forhandlingsdirektør Thomas Rønnow fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening.
»Med forliget har vi sikret virksomhederne, at den centralt bestemte løndannelse i den kommende overenskomstperiode bliver behersket. Det er til stor gavn for virksomhederne, der dagligt kæmper med både den økonomiske krise i samfundet og de strukturelle udfordringer på mediemarkedet.«

De medlemmer, som aftalen omfatter, bliver blevet bedt om at stemme ja eller nej per email.