Miljøjournalistikken er blevet mindre kritisk og mere forbruger- og livsstilsorienteret.

GENERATIONSSKIFTE. Livet er for kort til langhårede artikler om genmodificerede organismer. Moderne miljøjournalister gider ikke være penneførere for hellige dommedagsprofeter.

Sådan lyder to hovedkonklusioner i en ny rapport, som tre forskere på Roskilde Universitetscenter har udgivet om dansk miljøjournalistik.

Mark Ørsten, Simon Andersen og Susanne Arpi har på 153 tætskrevne sider forsøgt at belyse »Miljøet i medierne – fem casestudier af nyhedsinstitutionens miljøjournalistik 1997-2003«.

Helt så mange ord behøvede Politikens miljøjournalist, Ida Ebbensgaard, ikke for at nå frem til samme konklusioner, da hun kommenterede rapporten på en konference i Roskilde den 23. maj.

Hun siger, at der er sket et gene-rationsskifte i staben af danske miljøjournalister. Og at den nye generation ikke betragter miljøet nær så dommedagstruet, som mange journalister gjorde i 70erne og 80erne.

»Vores miljøhistorier handler ikke om sandheder. Miljøet er ikke længere et helligt stofområde. Derfor er der heller ingen 'præster' blandt vores kilder,« sagde Ida Ebbensgaard.

Dermed henviste hun til den dagsorden, som aktivister fra Greenpeace og andre miljøorganisationer tidligere havde held til at sætte i den danske miljødebat. I dag foretrækker de fleste miljøjournalister at bruge videnskabsfolk og rapporter med især danske vinkler på miljøstoffet som deres primære kilder.

Kritisk vagthund vil Politiken fortsat være. Også på miljøstoffet. Men avisens journalister skal i højere grad fortælle deres historier om miljø og natur ud fra en klar forbrugervinkel.

Avisen har for eksempel besluttet ikke at dække de mellemregninger i miljødebatten, som journalisterne tror er for komplekse eller teknokratiske for læserne.

Ida Ebbensgaard tilføjer, at der også har været en tendens til, at Politiken for tit har råbt 'ulven kommer' i sin dækning af miljøet.

»I dag vil vi også gerne give læserne nogle positive naturoplevelser. Vi ønsker en miljøjournalistik med de rette proportioner,« siger hun.

Den nye medierapport afdækker miljøjournalistikkens udvikling på Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Information.

Analysen fokuserer på de fire morgenavisers dækning af fem globale miljøtemaer; drivhuseffekten, drikkevandet, vandmiljøet, truede dyrearter og genmodificerede organismer.

På konferencen i Roskilde konstaterede den ene af rapportens forfattere, adjunkt Mark Ørsten, at det mest komplekse af emnerne, 'genmodificerede organismer', også er det, som de fire aviser har gjort mindst ud af at orientere deres læsere om.

Derimod dækkes emnet 'truede dyrearter', som rapportens forfattere også kalder for 'historier om bløde pelsdyr', i dag langt mere end tidligere.

Bjørn Lomborg, tidligere leder af Institut for Miljøvurdering, og VK-regeringens dannelse i 2001 får i rapporten æren for, at den gode miljøhistorie i avisernes optik ikke længere kun er en kritisk historie om, at forurening af miljøet truer vores eksistens.

Den bedste miljøhistorie kan i dag lige så godt være en positiv nyhed, der gør op med myter om miljøet eller læsernes vante forestillinger om, at naturen er truet.

Information er den eneste af de fire aviser, som fastholder en overvejende kritisk og bekymret tilgang til miljøstoffet, og som heller ikke har nedprioriteret de komplekse problemstillinger i det globale miljøstof.

Avisens miljøjournalist, Ebbe Sønderiis, advarer om, at det er problematisk at forsøge at rette fortidens synder ved at gøre tidligere tiders truende ulv til et blødt pelsdyr:

»Jeg vil gerne læse positive historier om miljø og natur. Men det er latterligt, hvis de tre store morgenavisers redaktører tror, at de nu får flere læsere ved at beskytte dem imod verdens virkelige miljøproblemer.«

Den erfarne reporter har absolut ingen respekt for holdningen om, at man ikke behøver at bekymre sig om miljøet. Den holdning er introduceret af et forholdsvist hovedløst, kynisk og hjerteløst politikskifte, påpeger Ebbe Sønderiis og tilføjer:

»Det har at gøre med en bølge omkring personen Lomborg, som en stor del af pressen er hoppet på – fuldstændig hovedløst og ukritisk.«

Hans yngre kollega på Politiken, Ida Ebbensgaard, udtrykker sig på en lidt anden måde:

»Min generations hippieforældre var meget bekymrede for miljøet. Det var aviserne også. Men det er vi unge ikke. Vi er nysgerrige. Og da Bjørn Lomborg kom frem i offentligheden, syntes mange af os faktisk, at flere af de ting, han sagde, var ret fede.«

»Miljøet i medierne – fem casestudier af nyhedsinstitutionens miljøjournalistik 1997-2003« er skrevet af Mark Ørsten, Simon Andersen og Susanne Arpi. Rapporten er udgivet af Afdeling for Journalistik ved Roskilde Universitetscenter.