search

Lokalmedier solgte redaktionel omtale til politikere

I flere tilfælde under kommunalvalgkampen solgte lokalmedier redaktionel omtale til politikere. Professor mener, at det er en grov overskridelse af de presseetiske regler og kalder det et demokratisk problem. Flere af medierne kan ikke se det store problem, andre benægter, at det hænger sådan sammen.

Der er flere eksempler på, at den lokale presse under valgkampen ikke har været så fri og uafhængig, som både loven og journalistiske regler kræver.

Tværtimod viser flere sager, at man som kommunalpolitiker kan købe sig til redaktionel omtale i lokale medier ved samtidig at tegne annoncer:
»Jeg mener, at der er tale om grove overskridelser af de presseetiske regler, fordi de her sager hviler på et princip fra mediets side om, at man kun kan få omtale, hvis man køber annoncer, og så er medierne ikke længere frie og uafhængige, således som de presseetiske regler kræver,« siger professor på Aalborg Universitet Søren Sandfeld Jakobsen, der blandt andet er specialiseret inden for mediejura.

»Det er særligt principielt, fordi det sker i forbindelse med et valg, hvor befolkningen har en væsentlig interesse i at lære kandidater og politiske synspunkter at kende og høre relevante politiske debatter,« siger Søren Sandfeld Jakobsen, der udtaler sig på baggrund af Journalistens research af fem forskellige sager og ikke ønsker gå ned i de enkelte eksempler.

Oven på kommunal- og regionalvalgets afslutning står flere politikere nu frem og fortæller om, hvordan økonomien i redaktionel omtale fungerer flere steder i landet. I alt kan Journalisten beskrive fem eksempler, hvor – i hvert fald – den ene part har haft det klare indtryk, at man skulle indrykke annoncer for at få redaktionel omtale. I to af tilfældene benægter redaktørerne den udlægning, mens de tre andre medier står ved deres forretningsmodel, selv om de ikke lægger den frem for læserne og lytterne.

Midtjyllands Avis lavede eksempelvis et valgtillæg, hvor avisen interviewer partierne, der stiller op til byrådsvalget i Silkeborg Kommune. Venstre er ikke med i tillægget. Som intro skriver chefredaktør Steffen Lange, at ”partiet Venstre har ikke ønsket at være med i dette tillæg. Det beklager jeg, men det er partiets egen beslutning”.

Steffen Lange nævner ingen steder, at det var, fordi Venstre skulle købe en annonce for at være med i tillægget, at partiet ikke ønskede at være med. Ligesom det heller ikke fremgår nogen steder af tillægget, at der er tale om, at den redaktionelle omtale er betinget af annoncekøb. Det mener Steffen Lange ikke er et problem. Hele hans svar kan læses her på siderne.

Ud over de fem eksempler har Journalisten også hørt lignende beretninger fra andre steder i landet, hvor politikerne enten ikke har ønsket at stille sig frem med navn, eller hvor henvendelsen var for uklar til, at man entydigt kunne kalde det et annoncekrav for at få omtale.

Tilbagemeldingen fra de fleste politikere, som Journalisten har skrevet til, er, at der ingen problemer er med lokalpressen, men de sager, der er, tegner et billede af en bredere tendens, og det bekræfter salgschef hos Radio Go!FM. Her blev de politiske kandidater, der købte reklametid, inviteret ind i de redaktionelle programmer:
»Det er jo ikke unormalt at gøre det her. Alle aviser og alle andre gør det jo også. Hvis du køber en annonce, så får du redaktionel omtale. Det gør alle jo. Det er der ikke noget odiøst i,« siger salgschef Mette Thomsen fra lokalradioen Go!FM i Aarhus.

Søren Sandfeld Jakobsen har forståelse for mediernes behov for annoncer, men mener ikke, det berettiger de ovennævnte eksempler:
»Medierne skal naturligvis kunne tjene penge for at overleve og lave journalistik, også i forbindelse med en valgdækning. Men det må da være muligt at opfordre de politiske kandidater til at tegne annoncer, uden at dette kædes direkte sammen med mediets redaktionelle dækning af valget og de selvsamme kandidater,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.  

Her kan du læse om de fem konkrete sager og se mediernes svar på anklagerne:

Radio Go FM, Aarhus
Politikere, som købte reklamespots på den kommercielle radiokanal Go! FM, fik også lov til at optræde på radioens morgenprogram Go’ Mor’n Aarhus.
»Jeg ved, at de laver noget valgradio, hvor de kun tager kandidater ind, som har købt annoncer hos dem,« fortæller Brian Holm, kandidat for Venstre, der så omtalen som en bonus, da han havde tænkt sig at annoncere i radioen uanset.

Andre kandidater – den socialdemokratiske vinder Jacob Bundsgaard og Jakob Boje Mogensen fra Liberal Alliance – som ifølge Go!FM’s facebookside var med i morgenprogrammet, havde også købt annoncer først. De kender dog ikke til en sammenhæng mellem annoncekøb og optræden i morgenprogrammet, siger de.

Salgschef hos Go!FM Mette Thomsen bekræfter Brian Holms udlægning:
»Det er korrekt, selv om det er noget, man egentlig ikke må,« siger Mette Thomsen. Hun understreger, at det ikke var normal valgdebat. Kandidaterne måtte ikke tale om egne politiske sager, men kun om sig selv personligt og sager fra ugen.
»Så ja, det er måske på kanten af loven, men det er det alligevel ikke, for det har ikke været valgradio.«

Men I blander alligevel det kommercielle og redaktionelle sammen i en grad, som lader til at være imod de presseetiske regler?
»Det er et spørgsmål om, at man som kommerciel radio skal kunne tilbyde noget, som man ellers ikke kan få,« siger Mette Thomsen.

Journalisten er efterfølgende blevet ringet op af direktør og chefredaktør Ole Søndergaard, der nu vil bremse modellen:
»Der er noget, der er blevet misforstået. Man skal ikke kunne købe sig til at komme i radioen, og det er meget tæt på ikke at være en gråzone længere. Det kommer ikke til at ske igen.«

Midtjyllands Avis, Silkeborg
To uger før valget udgiver Midtjyllands Avis et valgtillæg, som husstandsomdeles sammen med ugeavisen Ekstra Posten. Valgavisen består dels af annoncer for partierne – dels af redaktionelle artikler om kandidaterne, som Midtjyllands Avis ifølge chefredaktør Steffen Langes leder ”ene og alene har stået for”. Der står dog ikke noget om, at den redaktionelle omtale er betinget af annoncekøb, eller at grunden til, at partiet Venstre ikke optræder, er, at partiet ikke ønskede at købe en annonce.

Steffen Lange forklarer, at man lavede en tilsvarende avis op til folketingsvalget i 2011. Det skete efter en samlet opfordring fra partierne. Nuværende byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Silkeborg Leif Lund var dog ikke specielt glad for avisen, da han stillede op til folketingsvalget i 2011:
»Jeg følte mig presset til også at købe en annonce, selv om jeg ikke havde lyst,« siger Leif Lund.

Steffen Lange understreger, at valgtillægget kun er en del af den samlede valgdækning hos Midtjyllands Avis og Ekstra Posten, og at der for restens vedkommende ikke er krav om at købe annoncer:
»Jeg kan ikke se problemet, når opfordringen kommer fra partierne selv. Det er for at give vælgerne en mulighed for at lave en direkte sammenligning mellem de forskellige kandidater, fordi det er de samme spørgsmål, der stilles til alle partier. Det er en slags folkeoplysning, så læserne kan danne sig et overblik. Det koster penge at lave sådan én, så det er naturligt, at det bliver finansieret med annoncer,« siger Steffen Lange.

Amager Lokalavis, København
Dansk Folkepartis Finn Rudaizky sendte en række læserbreve til lokalaviser på Amager. Amager Lokalavis bragte flere af dem, men svarede nogle uger før valget, at han ”bedes venligst også huske at tildele Lokalavisen lidt fra dit annoncebudget”.

Det gjorde Finn Rudaizky ikke, men sendte i stedet et nyt læserindlæg og fik følgende svar:
”Du behøver ikke anstrenge dig med at sende PM eller indlæg til Lokal-avisen Amager, når du kun annoncerer i Amager Bladet, så er det til dem, du skal sende dine indlæg,” skriver bladchef på Lokalavisen Amager Leif Jensen.

Finn Rudaizky er kritisk:
»Hvis man kan købe sig plads, så bliver alle ikke bedømt på lige fod. Der skal være vandtætte skotter mellem annoncering og læserbreve. Hvis han vil dække områdets politikere, så skal de ikke være afskåret, bare fordi de ikke tegner en annonce,« siger Finn Rudaizky.

Bladchef Leif Jensen er uenig:
»Han skal ikke ulejlige sig med at sende en mail til mig, hvis han kun vil indrykke sine valgannoncer i den anden avis, mens han sender læserbreve til mig. Det harmonerer jo ikke, det kan du godt se.«

Ifølge loven skal der være et meget tydeligt skel mellem redaktionelt indhold og annoncer. Det lader til ikke at være tilfældet her?
»Det er der også. Jeg skriver ikke, at han skal indrykke en annonce for at få trykt et læserbrev. Han har haft mange indlæg med, og der er begrænset plads. Det er annoncemængden, der bestemmer, hvor mange artikler der kan komme med, og hvis der ikke er flere annoncer, kan der ikke komme mere med,« siger Leif Jensen.

Helsingør Dagblad, Helsingør
Helsingør Dagblad udgav en valgavis to uger før valget. Den husstandsomdeles sammen med ugeavisen Nordsjælland og sendes ud til gymnasier, biblioteker og ungdomsskolen i Helsingør Kommune. Avisen består dels af redaktionelle artikler om valget, dels af tekster om partierne og kandidaterne, skrevet af kandidaterne og politikerne selv.

Det kostede minimum 3.500 kroner at komme i avisen, men det fremgår ikke, at der er tale om annoncer. Tre små borgerlister havde ikke råd og kom derfor ikke med. Lasse Danielsen, De grønne socialliberale, siger:
»I virkeligheden var det nok Helsingør Dagblad, der øjnede en mulighed for at lave nogle hurtige penge. Det er da et demokratisk problem, at vi ikke kunne komme til orde ligesom de andre partier.«
Enhedslisten i Helsingør var med i avisen. Partiet skriver i en mail til Journalisten, at det er ”udemokratisk og manipulerende”, at det ikke fremgår, at der var tale om en annonceavis, som udelukkede nogle partier.

Chefredaktør Klaus Dalgas er overordnet meget tilfreds med avisen. Han har ikke hørt klager, bortset fra fra de partier, som ikke var med.
»Hvis vi skal lære noget af det, så er det, at vi næste gang skal lave en boks, hvor det tydeligt fremgår, at partierne har betalt for at være med i tillægget. Men overordnet betragter vi det som en succes. Tillægget har fået en fantastisk positiv modtagelse her i Helsingør. Der har været en ekstrem stigning i valgdeltagelse fra 67 til 74 procent, og én af de væsentlige årsager er, at vi lavede sådan et valgtillæg,« siger Klaus Dalgas.

Han forklarer, at resten af valgdækningen i Helsingør Dagblad og Ugeavisen Nordsjælland har været uafhængig af annoncekøb.

Folkebladet, Vallensbæk
Denne sag handler ikke direkte om kommunalvalget. Leder af Socialdemokraterne og oppositionen på Vallensbæk Rådhus Søren Wiborg fortæller, at han i sommeren 2013 blev kaldt til møde på Folkebladet, som dækker Vallensbæk, Brøndby og Glostrup. Han fik forelagt, hvor meget Vallensbæk Kommune bruger på annoncer sammenlignet med Brøndby og Glostrup Kommune. Det var væsentligt mindre.

»Jeg fik at vide, at man nu ville nedprioritere dækningen af Vallensbæk, fordi vi ikke brugte tilstrækkeligt med penge i Folkebladet. Det kunne vi så konstatere hen over sommeren. Der var uger, hvor der – sådan som jeg husker det – ikke var en eneste omtale af kommunen i. Det handlede både om pressemeddelelser fra kommunen og læserbreve fra politikerne,« fortæller Søren Wiborg.

Den udlægning afviser chefredaktør Mette Hviid:
»Det har han fået galt i halsen, hvis du spørger mig. Det er ikke sådan, det hænger sammen. Det er klart, at vi er nødt til at lægge kræfterne der, hvor vi også har noget dialog.«

Hvad mener du med, at I er nødt til at lægge kræfterne der, hvor I også har dialog?
»Vi har ikke så mange ressourcer, så vi kan sidde til alle møder. Vi bliver nødt til at prioritere vores tid også. Så kan det godt være, at nogle af kommunalbestyrelsesmøderne bliver dækket via referatet.«

Men når du siger, at I er nødt til at prioritere dér, hvor der er dialog, betyder det så, at jeres redaktionelle prioritering afhænger af, hvilke kommuner der køber annoncer?
»Nej, sådan sidder vi ikke med en vægtskål, men Vallensbæk Kommune er ikke en særlig stor kommune sammenlignet med de andre to. Man kan ikke true folk til at annoncere. Det må man heller ikke,« siger Mette Hviid.

Kommentarer
4
Søren Wiborg
18.12.13 21:26
Spændende artikel og jeg er
Spændende artikel og jeg er helt korrekt citeret. Det kan derimod undre, at Mette Hviid kan udtale sig så skråsikkert. Hun deltog slet ikke i mødet.
Fremhævet af Journalisten
Jens Karlsen
18.12.13 23:19
Sidder selv på et lille
Sidder selv på et lille lokalmedie og vi måtte under kommunevalget se alle annoncekronerne gå til bladene hos en enkelt udgiver, mens vi brugte tid, penge og energi på at dække valget og bringe kommunens og politikernes PMere. Vi besluttede, at næste gang, så skriver vi kun negative historier om politikerne, kommunen og valget, hvis ikke det ændrer sig. Så skid være med de presseetiske regler, vi skal have smør på brødet og salt til ægget.
Fremhævet af Journalisten
Peter Andreas
19.12.13 13:31
Jens Karlsen: Det er
Jens Karlsen: Det er formodentlig den uhyggeligste kommentar i dansk pressehistorie.
Fremhævet af Journalisten
Jenny Stockfleth Simelev
22.12.13 18:33
Mit forslag til jer ved næste
Mit forslag til jer ved næste valg at give folkbladet en Kultur pris for det har man jo gjort i Glostrup og gav pote.
Det er bare et godt råd til jer Vallensbæk.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen