Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:50 21.02.2023 Kerstin Bruun-Hansen

Behov for politisk handling: Lokalmedier bløder annoncer

Private lokal- og regionalmedier oplevede sammen med ugeaviserne en nedgang i annonceomsætningen for 2022.

Det viser de nyeste tal for Dagbladenes Annoncestatistik og Ugeavisernes Annoncestatistik fra Danske Medier Research.

Ifølge Danske Mediers administrerende direktør, Mads Brandstrup, viser tallene sort på hvidt, at der er brug for at gennemføre forårets medieaftale.

Han opfordrer til, at Christiansborg handler på medieaftalen fra foråret, der skal være med til at holde hånden under de private medier uden for de store byer.

”Det er afgørende, at befolkningen i de mindre byer og landdistrikterne også fremover har adgang til nyheder og kan være med til at skabe debatter og sætte skub i politiske dagsordner i lokalområderne. Derfor appellerer Danske Medier kraftigt til, at regeringen hurtigst muligt får sat handling bag ordene i medieaftalen, og særligt i forhold til den lovede ugeavispulje,” udtaler Mads Brandstrup i en pressemeddelelse.

SENESTE NYT

Flere nyheder