Lokalavis offentliggør adresser på journalister, der offentliggjorde adresser på våbenejere
Lokalavisen The Journal News har fået bevæbnede vagter, efter at avisen kort før jul offentliggjorde et interaktivt kort over borgere med våbentilladelse i staten New York.
Offentliggørelsen af kortet kom i forlængelse af skoleskyderiet på Sandy Hook Elementary School.
Sagen har sat sindene i kog, og avisen er blevet kritiseret for at gøre det lettere for forbrydere at finde huse med våben, de kan stjæle. Kortet har medført mail- og telefonstorm mod avisen, hvilket førte til beslutningen om at indføre vagterne.
Efter offentliggørelsen af adresser på registrerede våbenejere har den konkurrerende lokalavis Rockland Times valgt at offentliggøre navne og adresser på de journalister fra The Journal News, der var med til at producere kortet.
Informationerne om indehavere af våbentilladelser er offentligt tilgængelige, og avisen har fået oplysningerne gennem statens Freedom of Information Act.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.