search

Løfter uden penge

Nyhedskanal, børnekanal, flere nyheder og mere dramatik. Kenneth Plummer vidste, at der ikke var penge til at indfri de løfter, der blev givet til kulturministeren.

Nyhedskanal, børnekanal, flere nyheder og mere dramatik. Kenneth Plummer vidste, at der ikke var penge til at indfri de løfter, der blev givet til kulturministeren. Nu koster det arbejdspladser.

Krise. Tirsdag den 13. marts blev hammeren hævet i DR Byen. I juni og september vil hammeren falde og ramme 300 hoveder.

Det var ellers sådan en dejlig tirsdag i København med sol og lun forårsbrise. Men i DR Byens studie 5 står Kenneth Plummer foran sine medarbejdere og forklarer, hvor dårligt han har det.

»Dig og dine forgængere – I har kørt denne her institution helt ned under gulvbrædderne,« hvæser en gråhåret mand og forlader salen.

Plummer ser sørgmodigt efter ham. Mødet hæves, og tilhørerne sjosker ud i de nøgne betongange på det byggeri, der netop har fået 300 jobs mere på samvittigheden.

De store nedskæringer i DR bliver primært hæftet op på løbske byggeudgifter. Men det er kun en del af sandheden. Når der skal rulle hoveder, er det også, fordi DRs bestyrelsesformand Mogens Munk-Rasmussen og generaldirektør Kenneth Plummer i den såkaldte public service-kontrakt har lovet kulturministeren flere nyheder, mere drama, en nyhedskanal på nettet, en børne- og historiekanal og meget andet. Og løfterne er vel at mærke afgivet uden at få penge nok med til at betale regningen.

Det er sket med åbne øjne, erkender Kenneth Plummer over for Journalisten.

»Da public service-aftalen blev indgået, vidste vi sådan set godt, at de nye tiltag ikke var helt finansieret. Det har vi vidst siden efteråret. Nu bliver det bare så voldsomt, fordi de andre ting kommer oveni,« siger generaldirektøren.

Et notat fra DR til kulturministeren viser, at DR de næste fire år vil mangle 943 millioner kroner. Kun godt halvdelen skyldes byggeriet, nemlig renter på et nyt lån, dobbelt drift og genopretning af likviditeten.

Men resten af underskuddet handler om helt andre ting. Dels en række ekstraudgifter til driften og dels public service-kontrakten, som viser sig at blive dyrere end de ekstra bevillinger.

DET BEGYNDTE ELLERS så flot for Kenneth Plummer. Da medieaftalen for 2007-2010 blev vedtaget den 6. juni sidste år, stod han som den store vinder. DR ville få en ekstra pose licenspenge på omtrent 100 millioner kroner om året, der blandt andet skulle bruges til en børne- og historiekanal og øget dramaproduktion.

Men så skruede Christiansborg bissen på. Kulturminister Brian Mikkelsen og de øvrige mediepolitikere ville for første gang nogensinde have indført kvantitative mål i public service-aftalen. 10 procent flere nyheder, 10 procent mere drama og en nyhedskanal på nettet oven i hatten samt en masse andre nye og dyre krav. Der fulgte ikke yderligere penge med. De 100 millioner om året måtte række.

Alligevel satte bestyrelsesformand Mogens Munk-Rasmussen sin signatur på public service-kontrakten den 22. december.

Økonomidirektør David Hellemann fortæller:

»Det nye er størrelsen. Vi har ikke kendt det nøjagtige beløb. Vi har vidst, at der skulle ske omprioriteringer for at kunne opfylde kontrakten, og så er man gået i gang med at planlægge mere minutiøst for at finde ud af, hvordan man kan gøre det.«

Hvorfor gik I med til en aftale, der var underfinansieret?

»Det er jo ikke unormalt, at man laver nye initiativer, lukker gamle ned og flytter ressourcer – det gør alle virksomheder. At det er en stor mundfuld nu skyldes, at det både er DR Byen, public service-kontrakten og de øvrige udgifter,« siger David Hellemann.

At »flytningen af ressourcer« i realiteten betyder færre mennesker i DR, forklarer Hellemann eksempelvis med, at public service-aftalen kræver eksterne investeringer i danske film.

POLITISK HAR SAGEN allerede skabt fløje. Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen mener, at politikerne må hjælpe til at finde en bedre løsning.

Og til højre findes folk som Dansk Folkepartis medieordfører Louise Frevert, der ikke lader sig flytte, heller ikke hvis public service-aftalen viser sig at få ganske voldsomme konsekvenser.

»Det må være DRs problem. De kunne have gjort opmærksom på, at de ikke kunne opfylde de forpligtelser. Men de vidste nøjagtig, hvad aftalen gik ud på,« siger Louise Frevert.

Men Frands Mortensen, professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, mener ikke, at politikerne kan fralægge sig ansvaret. De skal definere public service-forpligtelserne, men også sørge for, at der er økonomi til at løse opgaven. Ellers må de slække på kravene.

»Og det vil politikerne ikke. De skal ikke have noget af at stille sig op og sige, hvilke programflader der skal udgå. Det ville være upopulært ad Pommern til. Men hvis DR-bestyrelsen var sit ansvar voksen, ville den tvinge dem til det,« siger Frands Mortensen.

Men sådan hænger verden ikke sammen, mener Kenneth Plummer.

»Vi kan ikke tvinge politikerne til noget som helst. Vi påtager os vores ledelsesansvar, og det er i dette tilfælde at få DR til at hænge sammen økonomisk,« siger han.

Er det tilfredsstillende betingelser at få en opgave og først senere blive klar over, hvad den koster?

»Det er da ikke de letteste betingelser.«

DET TREDJE PUNKT i synderegistret kaldes »øvrige merudgifter« i DRs redegørelse. Som eksempler nævnes den nye KODA-aftale, leje af OB-vogne og fremadrettede licenskampagner.

Det er udgifter, som næppe er poppet op fra den ene dag til den anden. En kilde siger til Journalisten, at udgiftspuklen allerede for et år siden var et tema i chefgruppen, men at Plummer skubbede de hårde beslutninger foran sig.

Mogens Rubinstein antyder noget af det samme i sin klumme på www.journalistgruppenidr.dk:

»Der har heller ikke været tilstrækkelig styr på udgifterne i den daglige drift, og det burde der efter min mening være gjort noget effektivt ved før end i dag. Skeletterne fra skabene i DR Byen har klart gjort det vanskeligere at indhegne skaden og dermed også vanskeliggjort skadebekæmpelsen.«

2007 2008 2009 2010

Public service-kontrakt -6 64 75 79

DR Byen byggeregnskab 124 66 148 163

Merudgifter i øvrigt 120 52 58

Omprioritering i alt 118 250 275 300

Statsstøtte uden politiker-ansvar

DR finansieres i strid med EU-lovgivningen. Derfor står DR i en kattepine, mener ekspert.

Regler. Hvis DR blev finansieret efter de gældende EU-regler for statsstøtte, havde man ikke stået med store sparekrav og frygt for forringet public service-kvalitet i dag.

Det mener professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, Frands Mortensen.

»Politikerne løber fra deres ansvar. De vil ikke stille sig op og sige, hvilke programflader der skal udgå. Det skal de sgu ikke have noget af,« siger han.

Regeringen og flertallet i Folketinget skal ikke blot sige, hvilke public service-opgaver DR skal løse, men også sørge for, at pengene passer med opgaverne. Ifølge EU-lovgivningen skal public service-opgaven først defineres, derefter skal omkostningerne beregnes, og til sidst kan man så bevilge statsstøtten.

Men I DRs tilfælde blev pengene bevilget med forårets medieforlig. Derefter blev opgaverne defineret i efterårets public service-kontrakt mellem regeringen og DR. Først derefter har man fundet ud af, at pengene mangler.

»Man starter med at bevilge pengene. Herefter definerer man opgaven og sender DR hjem med det hele. Så kommer DR igen, når de har regnet det igennem og siger, at der mangler noget, og så får de besked på, at det må de selv ligge og rode med,« siger Frands Mortensen.

I medierne har der været mest fokus på de løbske byggeomkostninger. Men Frands Mortensen henviser til, at en vigtig forklaring på de mange krævede fyringer skal findes i den seneste public service-aftale, der stiller en række detaljerede krav til DR.

Den viser sig nu at være underfinansieret med 60-80 millioner kroner årligt, hvilket er stærkt medvirkende til, at 300 DR-medarbejdere vil miste jobbet.

Frands Mortensen har i flere år forsket i EUs regler for statsstøtte af medier. Som udgangspunkt er EU imod statsstøtte, men det er i særlige tilfælde tilladt, for eksempel ved public service-ydelser. Men det kræver, at man præcist definerer opgaven og giver støtten ud fra det.

Men hidtil har der ikke været et ønske om at bringe EUs regler i spil, mener Frands Mortensen, hverken hos Kulturministeriet, politikerne eller i DR.

»EUs regler er så tilpas håndfaste, at det ville fratage dem et spillerum. DR-ledelsen er gået med til dette her i årtier, og det er jo, fordi DR gerne selv vil være med til at definere, hvad public service er,« siger han.

Og politikerne har hidtil også haft det fint med at være lidt på afstand af de konkrete beslutninger.

»Der har ikke været en tradition for politisk at detailregulere, hvordan pengene bruges. Derfor er forhandlingerne foregået, som de er. Hvis vi nidkært skal sidde og finde ud af, hvor mange millioner der skal bruges på det ene eller det andet, så synes jeg, at vores indblandingsgrad i, hvad DR skal, er alt for stor,« siger Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby.

Men i henhold til EU-princippet er der ifølge Frands Mortensen ingen tvivl om, hvem der skal bære ansvaret for manglende dækning af DRs økonomi.

»Når man har defineret en opgave, kan man ikke komme og sige: ‘For resten skal I lave det samme for 943 millioner kroner mindre. Politikerne må enten komme med flere penge, eller også må de omdefinere opgaven og skrive for 943 millioner ud af public service-kontrakten.«

Den store vinder: Staten

Via Ørestadsselskabet tjener staten svimlende summer på de byggegrunde, som byggeriet af DR Byen har været med til at gøre attraktive.

TEKST: JAKOB ALBRECHT

Profit. Da de første planer om at flytte DR Byen til Ørestaden blev lagt i 1999, havde Ørestadsselskabet store problemer med at sælge sine byggegrunde. Bydelen havde ifølge regeringen og Ørestadsselskabet behov for en kulturinstitution som DR, der kunne være lokomotiv for udviklingen af området.

Her otte år efter har DR Byen adresse på Emil Holms Kanal i Ørestaden. I Ørestadsselskabet overgår indtjeningen alle forventninger – til gavn for Københavns Kommune og Staten. Pengene vælter ind.

Af selskabets økonomiske rapport for tredje kvartal 2006 fremgår det, at selskaber har solgt grunde for to milliarder kroner mod budgetteret 393 millioner kroner. Der blev solgt dobbelt så mange etagemeter som i 2005, der endda var rekordår, fremgår det af rapporten.

Det får DR imidlertid ingen glæde af. Der er ingen rig onkel, der kan træde til og sikre de 300 arbejdspladser. Hidtil har kulturminister Brian Mikkelsen afvist at hjælpe DR økonomisk.

Medierådgiver Lars Rugaard var journalist på Radioavisen, da DR Byen blev planlagt. Sammen med sin kone Jette Hvidtfeldt skrev han i 2000 bogen »Manhattan på Amager« om DRs udflytning til Ørestaden med den profetiske indledning: »Det bliver dyrt at flytte Danmarks Radio. Udgifterne bliver ved med at stige, og det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten.«

Ifølge Lars Rugaard præsenterede generaldirektør Christian S. Nissen i 1999 DR Byen som en kæmpe gevinst for medarbejderne: Mere digitalisering, mere tværmedialitet og mulighed for at samle alle aktiviteter under ét tag. Faktisk var der ingen ulemper.

I dag siger Lars Rugaard, at han ikke kan huske, at der var nogen, der udtrykte glæde over, at DR skulle samles i Ørestaden.

»Tværtimod var medarbejderne bekymrede over at kaste sig ud i et så stort projekt, der virkede meget ugennemarbejdet fra bestyrelsens side.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen