Det var som sådan ikke en nyhed for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), da det i går kom frem, at DR-korrespondent i Ukraine Matilde Kimer har fået frataget sin tilladelse til at arbejde som journalist i Ukraine.

Udenrigsministeriet og Lars Løkke Rasmussen har nemlig arbejdet for at løse sagen, som har stået på over flere måneder.

”Det gælder også min forgænger, som har bragt sagen op på politisk niveau. Det tilsagn, jeg kan give, det er, at jeg selvfølgelig vil forfølge det,” siger Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar til Journalisten.

Matilde Kimer har i en årrække været korrespondent i Østeuropa for DR, og hun har fulgt og dækket krigen i Ukraine tæt.

Hun fortalte i går, at hun reelt har været forhindret i at lave journalistik fra Ukraine siden 22. august, hvor hendes presseakkreditering blev fjernet.

Ingen grund til at tvivle på integriteten

Og nu står det klart, at Ukraines sikkerhedstjeneste mener, at hun har bedrevet russisk propaganda. Tidligere på året blev korrespondenten smidt ud af Rusland, hvor hun har boet. Ikke desto mindre er hun i år nomineret til en Cavling for sin ”sin enestående dækning af krigen i Ukraine”.

”Jeg har selv med stor interesse fulgt Matilde Kimers dækning af krigen. Vi har her en journalist, hvor ingen mig bekendt har sat spørgsmålstegn ved hendes journalistiske integritet. Så må vi håbe og tro på, at det kan række til at overbevise de ukrainske myndigheder,” siger Lars Løkke Rasmussen i den skriftlige kommentar.

Det var i august, at Matilde Kimer fik frataget sin presseakkreditering af Ukraines sikkerhedstjeneste, der ikke forklarede hvorfor.

”Jeg var overbevist om, at det var en fejl eller en misforståelse, så i mere end en måned forsøgte jeg at komme igennem til sikkerhedstjenesten for at få en forklaring,” fortalte Matilde Kimer i går.

Med hjælp fra de danske myndigheder kom der efter fem-seks uger et lille gennembrud, men derefter blev alle potentielle møder udskudt på grund af bombardementer i Ukraine.

”Og efter utroligt lang tid kunne jeg så på et møde her i december forstå, at det desværre ikke var en fejl fra deres side. De har en opfattelse af, at jeg bedriver sovjetisk propaganda – altså russisk propaganda. At jeg på en eller anden måde måtte forstås at være biased og måske tilmed arbejde for fjenden,” siger hun.

Blev tilbudt en studehandel

Ifølge Matilde Kimer er hun ikke blevet præsenteret for noget konkret arbejde, hun har lavet, der skulle være russisk propaganda.

Hvis hun skulle fortsætte med at lave journalistik fra Ukraine, skulle det ifølge sikkerhedstjenesten foregå på en anden måde, så hun kunne bevise, at hun ikke holder med den forkerte side. Forslaget var at forsyne hende med billeder fra Ukraines arkiver, som hun kunne bruge i sin dækning. Det afslog hun.

Allerede inden Ukraine blev invaderet af Rusland, var pressefriheden ikke noget at råbe hurra for i landet. På pressefrihedsindekset fra organisationen Journalister uden Grænser indtog Ukraine en plads som nummer 97 på listen i 2021. I år var landet nede på en placering som nummer 106.

For Matilde Kimer selv siger hendes sag også noget om, hvordan Ukraine ser på pressefriheden.

”Det fortæller mig, at sikkerhedstjenesten i Ukraine og de danske standarder ligger meget langt fra hinanden. Og så fortæller det mig, at de i sagens natur er voldsomt paranoide,” sagde hun i går.

Hos Dansk Journalistforbund (DJ) er man oprørte over sagen.

”Det er uhyrligt, at Ukraine har besluttet at inddrage Matilde Kimers presseakkreditering og dermed udelukke hende fra at dække krigen,” udtaler Tine Johansen, formand for DJ.

”Pressefrihed er ikke noget, man gradbøjer – heller ikke i en krig – og derfor må vi lægge pres på de ukrainske myndigheder for at omgøre beslutningen. Jeg har i dag skrevet til vores nye udenrigsminister og til den ukrainske ambassadør til Danmark, ligesom jeg har informeret vores europæiske journalistsammenslutning,” tilføjer hun.