Den fulde version af historien kan læses her på journalisten.dk

foto: Martin Bubandt

»Det ser ikke godt ud for Banke.«

Det er ikke usædvanligt, at områderedaktør Marianne Husted ringer til journalist Nana Hanghøj om aftenen for at drøfte næste dags historier i Fredericia Dagblad. Men mandag den 20. november 2012 er det anderledes. Nana Hanghøj kan høre det på redaktørens stemme.

Avisen er i besiddelse af en mail, der understøtter et rygte i byen – at borgmester Thomas Banke, Venstre, har et medicinmisbrug.
Da den oplysning først er sluppet fri, viser det sig, at det udløser en ukontrollabel kædereaktion, der kommer til at sende den unge Venstre-komet hovedkulds gennem den mediemølle, der få år tidligere var med til at hylde ham.

Nana Hanghøj aftaler med Husted at møde ind næste morgen klokken 7. Det bliver ikke til mange timers søvn den nat.

Historien om Thomas Bankes fald begynder et døgn tidligere, da Venstre-politiker Peder Hvejsel søndag aften klikker ”send” på den mail, avisen senere får fat i. Samme aften bliver Banke ringet op af Peder Hvejsel, hans partifælle og trofaste støtte.
»Jeg tror lige, jeg har ødelagt din karriere,« siger Hvejsel og forklarer, at han ved en fejl har videresendt en lang mailkorrespondance med en diskussion om Bankes medicinmisbrug til radio VLR.

En time senere sidder de begge i Thomas Bankes lille, grå rækkehus i udkanten af byen.
Bølgerne går højt. Formanden for byens partiforening Jakob Ladingkær er også stødt til. Mailen skal standses, og det lykkes at fremskaffe et telefonnummer til Alex Pedersen, administrerende direktør og chefredaktør i Jyske Medier, som VLR hører under.
»Jeg ved ikke, hvad de er ude på, men den mail er sendt ved en fejl, oplysningerne er urigtige og stærkt injurierende. Det kan ikke have nogen nyhedsværdi,« appellerer Banke til Alex Pedersen.

Banke har fanget chefredaktøren på det forkerte ben. Den gamle cykelrytter har netop lagt sig til rette på sofaen for at se Forbrydelsen med familien. Han hører Banke snakke om injurier og advokater og tænker mest på at få sagen ud af verden og komme tilbage til sofaen.

Kort tid efter modtager Thomas Banke en sms fra Alex Pedersen:
”Hej Thomas. Som du kan se af nedenstående sms, har vores radiochef haft fat i de relevante personer, der tjekker nyheder@vlr.dk, og ’jeres’ mail kommer ikke videre. Fortsat god aften. Vh Alex”, står der. Den vedhæftede sms lover, at alle medarbejdere har slettet mailen om Bankes misbrug.

Mandag morgen ombestemmer Alex Pedersen sig.
 »Vi snakker så om, at det kan godt være, den er sendt forkert, men den indeholder ting, der bekræfter nogle rygter, vores journalister har hørt om Thomas i flere år. Det kan vi simpelthen ikke sidde overhørig.

Omvendt ville vi jo også kunne blive skudt i skoene, at vi dækkede over manden,« fortæller Alex Pedersen.
Han erkender, at det var et svagt øjeblik, da han imødekom Bankes krav om at få mailen slettet.
»Det skulle jeg nok have afvist med det samme.«

Umiddelbart er baggrunden helt banal og uskyldig. Banke har siden foråret 2011 været plaget af voldsomme tandsmerter, og de kan ikke dæmpes med almindelig håndkøbsmedicin. Bankes læge har ordineret morfinpræparater.

Men lægen advarer: Medicinen er vanedannende og stærk, og der kan være situationer, hvor man virker påvirket.
Thomas Banke aftaler med kommunaldirektør Søren Adsersen, at han og nogle af de øverste embedsmænd skal sige til Thomas Banke, når han bør gå hjem.

Da Tim Jeppesen afløser Søren Adsersen, bliver også han indviet i den lille, særlige opgave for kommunaldirektøren:
»Banke fortalte, at han brugte den her medicin, og hvis han virkede påvirket, måtte jeg meget gerne sige det og sende ham hjem,« fortæller Tim Jeppesen.

Men det er ikke altid, borgmesteren følger sin kommunaldirektørs råd.
»Der opstår nogle episoder, hvor jeg burde være taget hjem. Men der er altså ikke sådan, at jeg har været voldsomt påvirket. Jeg tager også mine forholdsregler. For eksempel kører jeg ikke bil, når jeg har taget meget medicin,« siger Thomas Banke.

Og Thomas Bankes medicinforbrug bliver bemærket. I marts 2012 holder Kommunernes Landsforening topmøde i Aalborg. Borgmesteren har det ikke godt.
»Han er tydeligt påvirket … så meget at folk bemærker det. Han virker sløv, vælter et glas, taler mærkeligt,« fortæller byrådskollegaen Mads Lund.

Det er tandsmerterne, der har tvunget Banke til at tage medicin inden den afsluttende fest.
»Jeg har ondt hele tiden, men jeg kan ikke dæmpe det … ikke uden at jeg vil komme til at falde i søvn. Inden festen om aftenen har jeg sagt til alle, at jeg tager tidligt hjem, men en af mine byrådskolleger mener, jeg bør blive til festen, og så vælger jeg at tage medicinen,« siger Banke.

Bagefter står det klart for ham, at han burde have droppet festen.

Thomas Banke har en udpræget evne til at suge medierne til sig – for det gode og det mindre gode. I sommeren 2007 bliver han valgt som landsformand for Venstres Ungdom, og kun en måned efter lyder rubrikken i Ekstra Bladet: ”VU-formand: Jeg var på stoffer”.

I interviewet lægger Banke op til en mere liberal politik omkring euforiserende stoffer. Banke fortæller, at han som yngre har røget hash, taget kokain og amfetamin. Året efter erklærer Thomas Banke, at VU er tilhænger af fri hash.

I 2011 begynder rygterne at cirkulere i Fredericia om den unge borgmester, der nogle gange er ”på et eller andet”.
På Fredericia Dagblad kender man til rygterne.
»De går på alle mulige ting – lige fra hårde stoffer til alt muligt andet. Rygterne skal ses i lyset af, at han tidligere har fortalt, han tog stoffer som yngre,« siger journalist Thomas Juul.

Hans skrivebord står gemt bag en skærm for enden af det åbne redaktionslokale, lige op og ned af kollegaen Nana Hanghøjs.
De er enige om at lade rygter være rygter.

Men det spidser til.
I efteråret forlanger de øvrige borgerlige byrådsmedlemmer et møde med Venstre-gruppen. Det eneste punkt på dagsordenen er Thomas Banke og hans medicinforbrug.
»Jeg synes, vi er nødt til at mødes med Thomas og hjælpe ham. Vi har så et møde, hvor vi siger: ”Det duer ikke. Hvis du har dårlige dage, må du melde dig syg. Du kan ikke møde op og virke fjern og træt”,« fortæller Susanne Eilersen, der sidder i byrådet for Dansk Folkeparti.

Thomas Banke indvilliger i at gå ind i et behandlingsforløb og holde sig fra rådhuset, når han er medicinpåvirket. Sagen er så småt ved at falde på plads.
Lige indtil partifællen Peder Hvejsel kommer til at sende den e-mail til VLR.

Handelsstrøget Gothersgade løber forbi rådhuset ned til havnedokkerne, hvor det værft lå, hvis skæbne var med til at hjælpe Banke til magten.
Fredericia Skibsværft var landets største reparationsværft med mere end 400 arbejdspladser i byen. Men Realdania-fonden tilbød en ny bydel på værftets grund. 1.000 boliger og tilhørende erhvervslejemål og et byggearbejde, der kunne give beskæftigelse til op mod 2.800 mand.

Et bredt flertal i byrådet stemte for. Den socialdemokratiske borgmester Uffe Steiner Jensen opsagde værftets lejemål. En af byens største og mest traditionsrige arbejdsgivere måtte flytte.
Sagen splittede byen. Mange mente, at værftet var essentielt for byens beskæftigelse og selvforståelse som industriby, ikke mindst efter at den gamle Superfos-fabrik også var lukket.
Selvom det var et bredt politisk flertal, der havde stemt for opsigelsen af værftet, var det socialdemokraterne, der måtte tage vælgerhugget, der blev præcis så stort, at balancen ved kommunalvalget i 2009 tippede en enkelt byrådsplads til højre.

Vejen var banet for en borgerlig borgmester for første gang i næsten 90 år.
»Venstre stemte også for beslutningen om at lukke værftet, men det gik de meget stille med bagefter,« fortæller socialdemokraten Henning Due Lorentzen, der sidder i sin have, hvor ikke så meget som en vildfaren trekløver vover sig op af mulden under de farvestrålende rhododendron-buske. Før pensionen var det Fredericia by, den tidligere politimand holdt orden på. Nu er det haven.

Der er travlt på Fredericia Dagblads redaktion om morgenen den 21. november. Nana Hanghøj og Thomas Juul researcher de sensationelle historier om byens borgmester, som byrådet vil tvinge i behandling for medicinafhængighed. Klokken 8 ringer chefredaktør Alex Pedersen til Thomas Banke:
 »Vi har læst mailen, og vi har besluttet alligevel at trykke historien. Om et øjeblik lægger jeg røret på, og så vil du blive ringet op af udgaveredaktør Marianne Husted, så du kan give dine kommentarer til sagen.«

Venstre-formand Jakob Ladingkær tror på det tidspunkt stadig, der er en chance for, at sagen kan gå i sig selv.
»Nu er alle kortene ligesom lagt på bordet. Tingene er offentliggjort. Og byrådspolitikerne har en dialog om, at han skal nedtrappes og tage en periode, hvor han er sygemeldt,« fortæller han.
Men samme dag, som borgerne i Fredericia kan læse om deres borgmesters uudholdelige tandsmerter, vælter den næste dominobrik. Kommunen modtager en anmodning om aktindsigt i Thomas Bankes regnskaber for hans kreditkort, kørsel og telefon.

Thomas Banke er ikke typen, der hænger sig vanvittigt meget i formaliteter.  
Det bliver klart på borgmesterkontoret, efterhånden som den nye, unge borgmester kommer i gang med sit embede. Det kniber med at få lavet kørselsregnskaberne og aflevere bilag og dokumentation rettidigt.

Nogle gange ryger der privat-indkøb ind over kreditkortet. Det afregner Banke efterfølgende – overfører penge fra sin private konto eller modregner med de penge, han har lagt ud.
Og der går ikke mange dage, fra Tim Jeppesen i maj 2012 tiltræder som kommunaldirektør, til han bliver sat ind i situationen.
»Et af problemerne er, at vi har svært ved at få bilag fra ham. For eksempel var der et indkøb på iTunes, hvor vi rykkede igen og igen for bilag og dokumentation for brugen. Til sidst siger Thomas så, at han må betale beløbet tilbage. Kommunekassen fungerer lidt som kreditinstitut for ham, og sådan har det tilsyneladende været, siden han startede,« fortæller Tim Jeppesen.

Ud over ham er det vicekommunaldirektøren, borgmestersekretæren og sekretariatschefen, der kender til problemet. De drøfter, om Bankes kreditkort skal inddrages.
Hvis der er tale om ulovligheder, er det kommunaldirektørens pligt at bringe sagen op i kommunens Økonomiudvalg. Efter at have rådført sig med eksperter og kontakter vurderer Tim Jeppesen dog, at der ikke er dokumentation for ulovligheder. Beløbene er ikke store, og Thomas Banke har altid betalt det tilbage, han skulle.

Ulovlig eller ej, så er situationen uholdbar. Den tvivlsomme praksis må høre op, beslutter Tim Jeppesen, og han indkalder Thomas Banke til et møde den 15. august 2012.
»Jeg ved, at der er borgmestre, der ikke engang vil have et kreditkort, fordi det er dødsensfarligt. Og det var lige præcis, hvad jeg sagde til Thomas: ”Det her er dødsensfarligt. Du kan gøre hvad som helst – score damer og køre galt i bil. Men forbrug af skatteborgernes penge – det kan koste dig posten”.«

Ordene rammer plet. Den ellers slagfærdige Thomas Banke bliver stille. Der bliver indgået aftaler om at rydde op, betale tilbage og stoppe med at bruge kommunens kort ved private indkøb. Siden august 2012 er der ifølge Tim Jeppesen ikke længere problemer med Bankes bilag.

I november 2012 har kommunaldirektøren for længst lukket bilagssagen som en intern, administrativ sag, som byrådet ikke behøver at kende til. Sagen lever med andre ord kun i arkiverne. Men pludselig – og helt samtidig med at Bankes medicinsag er ved at tabe politisk vind – beder TV 2-journalist Gitte Risbjerg Pedersen den 22. november om aktindsigt.
»Vi får et tip om, at der ligger en korrespon-dance om Thomas Bankes forbrug, hvor man har forsøgt at kalde ham til orden,« siger hun.
Aktindsigten spørger til regnskaber og bilag samt notater, korrespondance og bilag fra direktionen om Bankes embedsførelse.

Hun får svar, men kun i regnskaber og bilag.
Gitte Risbjerg holder historien tilbage og spørger i en ny aktindsigtsbegæring specifikt til korrespondance og notater vedrørende kørsel og kreditkort-brug. Den ryger af sted 5. december.
»Jeg havde spurgt forkert. Og efter den første aktindsigt var det lidt sådan … både og … om vi skulle skrive historien, da beløbene var relativt små,« fortæller hun.

Da svaret på den anden aktindsigtsbegæring kommer fredag den 14. december, er Gitte Risbjerg netop taget på ferie. To kolleger laver indslaget, der kommer i TV2 Nyhederne lørdag aften.
Indslaget starter med billeder af socialdemokraten Henning Due Lorentzen, der sidder og kigger i dokumenterne. Den pensionerede betjent kender tallene. Kort efter journalist Gitte Risbjergs anmodning om aktindsigt kommer Henning Due Lorentzen nemlig med en tilsvarende begæring.

Thomas Banke selv er overbevist om, at det er en person med tidligere eller nuværende tæt tilknytning til forvaltningen, der har tippet TV 2.
»Jeg mener ikke, der er nogen diskussion om, at der er givet et meget præcist tip om de korrespondancer, der siden blev offentliggjort,« siger han.

Henning Due Lorentzen afviser, at det skulle være ham, der har tippet, eller at der overhovedet skulle være tale om nogen former for koordinering mellem TV 2 og Socialdemokraterne.
»Jeg fik at vide fra Uffe Steiner (Socialdemokraterne, red.), der sidder i Økonomiudvalget, at der var kommet en aktindsigtsbegæring, der antyder, at der skulle være rod i bilagene. Hvis det skulle have noget på sig, er der jo sket et svigt, som vi også gerne ville kende til,« siger han som forklaring på, at han også søgte aktindsigt.

Det er sidste weekend inden juleferien, og i Fredericia trækker det op til storm.
Fredag bliver aktindsigterne udleveret. En dokumentsamling på 120 sider rummer notater, der beskriver, hvordan forvaltningsledelsen igennem hele Bankes embedsperiode har forsøgt at kalde ham til orden og brugt mange administrative ressourcer på at håndtere hans omgang med kommunens midler.

Lørdag kommer pressemeddelelsen fra Socialdemokraterne og SF, der samtidig offentliggør dokumenterne på nettet.
»Jeg ser det som en bevidst overreaktion – uha, nu skal vi være indignerede over det her. At de så lægger det hele ud til offentligheden – oven i købet med Bankes cpr-nummer – synes jeg egentlig bare er en fortsættelse af den personlige hetz med en underforståelse af, at han har gjort det bevidst, og alle skal vide, hvilken tyv han er,« siger Jakob Ladingkær, Venstre.

Han bliver vækket søndag morgen af formanden for Venstres byrådsgruppe Peder Hvejsel. Han skal skynde sig ned på rådhuset. Der er hasteindkaldt til ekstraordinært møde i Økonomiudvalget.
»De er alle fuldstændig i panik den dag. Alene det at det skal gå så hurtigt … udvalgsmøde på en søndag …« siger Thomas Banke.

Flere medier går nu ind i sagen. Der er sendevogne i byens gader, og de skrivende journalister er begyndt at ankomme. Et enigt Økonomiudvalg udtrykker mistillid til borgmesteren, herunder også medlemmerne af Venstres byrådsgruppe.
”Morfin-sagen var politisk chikane fra S og SF, men når man nærlæser de her bilag og specielt de interne skrivelser, kan vi ikke støtte Thomas og se hinanden i øjnene længere”, siger Peder Hvejsel til BT. Thomas Banke deltager ikke i møderne. Han er formelt på sygeorlov.

Mandag er der indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde, og igen udtrykkes der mistillid til borgmesteren. Byrådet overvejer, om sagen skal anmeldes til politiet, men en borger er allerede kommet dem i forkøbet.
Sagen løber løbsk.

Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti, stemmer for byrådets mistillidsvotum. Men tingene går for stærkt, synes hun:
»Jeg føler mig lidt presset, og jeg siger hele tiden: Lad os nu lige vente. Det er noget, skidt, hvad der er foregået, men nu må vi tage en timeout og få forvaltningen til at kigge det igennem. Men der var flertal for et mistillidsvotum, og så følte vi, at vi også måtte stemme for. Ellers ville det se ud, som om vi accepterer, at der er uorden i regnskaberne,« siger hun.
»Pressen skubber på for at få politikerne til at tage stilling og tage ansvar, og jo mere pressen skubber, jo mere stressede og desperate bliver folk for, at der skal ske et eller andet.«

Jakob Ladingkær, Venstre, er personligt imod den hurtige mistillidserklæring til Banke, men vælger i første omgang for partiets skyld at bakke op om byrådsgruppen.
»Vi holder møder hele julen, hvor vi får tid til at snakke det igennem og få det på afstand. Der vender jeg tilbage til min oprindelige beslutning om, at det er overilet at træffe en så afgørende beslutning. Jeg vurderer, at vi godt kan reparere den skade, der er sket, og så kunne jeg ikke se, at Venstre har andre borgmesterkandidater,« siger Ladingkær.

Overvejelserne fører til, at man på et bestyrelsesmøde søndag den 6. januar skal tage stilling til, om man vil opfordre Thomas Banke til at trække sig eller til at vende tilbage som borgmester.
Det møde kommer til at indlede en uge, der sent vil blive glemt i Fredericia.

TV 2-reporter Lasse Ravnø er på eftermiddagsvagt på Kvægtorvet, da han pludselig bliver bedt om at sætte sig i bilen med en kameramand og køre mod Fredericia. Der går rygter om, at Thomas Banke er på vej til et comeback.
»Det var vist Gitte Risbjerg, der havde haft fingrene i sagen og havde hørt, at der var noget under opsejling. Men vi anede ikke, hvor det foregik, så det var bare af sted på lykke og fromme. Jeg sad i bilen og ringede til Gud og hvermand. Vi endte med at stå ved et firma i et industrikvarter, mens de alle sammen sad derinde og snakkede,« fortæller Ravnø.

Mødet bliver holdt i rengøringsselskabet RENT. Den første, der kommer ud, er Thomas Banke selv, der først venligt og så lettere irriteret afviser at svare på spørgsmål. Derefter løber Lasse Ravnø hid og did mellem tilknappede Venstre-medlemmer, der forlader mødet, og biler, der kører væk, når han kommer stormende med sin kameramand.

Han har dog fået nok information til i sin stand-up at kunne konstatere, at Banke er på vej tilbage, og at der er lagt op til rivegilde i Venstre.
Mere præcist kan det næppe formuleres.
Bestyrelsen i Venstre Fredericia har besluttet, at man ikke kan bakke Venstres byrådsmedlemmer op i deres mistillid til Thomas Banke. Han skal fortsætte som borgmester, og så må medlemmerne tage endelig beslutning ved generalforsamlingen i februar.

Den beslutning støttes af byrådsmedlem Pernelle Jensen, der er gift med Jakob Ladingkær.
De fire øvrige byrådsmedlemmer beslutter at gøre brug af den mulighed i Venstres regelsæt, at flertallet af en byrådsgruppe kan ekskludere et medlem af partiet. De stiller Banke et ultimatum om at trække sig eller blive ekskluderet.
»Han skriver ikke under, og de eksekverer det så heller ikke. Vi prøver at få dem indkaldt til møde og få en løsning, men det vil de ikke. Så indkalder vi bestyrelsen og stemmer om, at hvis de ekskluderer Thomas, så må de ryge samme vej. De skal komme til forhandlingsbordet, så vi kan finde en fælles løsning. På den måde tror vi, vi kan holde dem i skak,« fortæller Jakob Ladingkær.

Men forbindelsen er afbrudt. Kommunikationen mellem de to fløje foregår gennem medierne.
Om tirsdagen gentager byrådsgruppen sit krav med en ny skæringsdato: Banke skal gå af inden onsdag klokken 12, ellers bliver han ekskluderet. Samme tirsdag meddeler Thomas Banke i et interview, at han afbryder sin sygeorlov og vender tilbage til borgmesterposten.

Da beslutter viceborgmester Mads Lund at blande sig i striden.

Mads Lund er mand for en god forretning. I 1985 havde hans selskab Danline Software over 40 ansatte og kontorer i Fredericia, København og New York. I dag er firmaet solgt og afløst af det lidt mindre foretagende Danline Innovation.

Lund er liberal. I 1990 bliver han valgt i byrådet for Venstre. I 1998 kæmper han med Peder Hvejsel om at blive partiets spidskandidat. I 2000 bliver Mads Lund ekskluderet. Samme dag stifter han Borgergruppen, som han siden repræsenterer i byrådet i en perifer rolle uden synderlig indflydelse.

Det ændrer sig markant i 2009. Pludselig er Mads Lund tungen på vægtskålen som det 11. borgerlige medlem af det 21 mand store byråd. Alligevel bliver Fredericia den sidste kommune, der får sin konstituering på plads. Mads Lund forhandler både til højre og venstre og forsøger at udnytte sin favorable position til selv at tage borgmesterposten.

Det lykkes ikke, men Mads Lund bliver 1. viceborgmester og får to udvalgsformandsposter.
»Alle kan jo tælle til 11, og Mads Lund solgte sig dyrt. Det kan man ikke klandre ham for. Han fik mange poster og blev en travl mand,« siger socialdemokraten Henning Due Lorentzen.

Samarbejdet i den borgerlige lejr er anspændt. Der er især dårlig kemi mellem Mads Lund og den konservative John Bader, og i forsommeren 2011 er John Bader angiveligt klar til gå sammen med Socialdemokraterne og SF om et mistillidsvotum til Mads Lund som formand for Teknisk Udvalg. Det borgerlige flertal er ved at blive sprængt, og Thomas Banke må gøre noget. Han ofrer Mads Lund og indleder et samarbejde over midten.
»I pinsen bruger jeg hele weekenden på nogle tyskere fra en venskabsby, og efterfølgende giver Thomas mig en gave – en flot schweizerkniv – fordi jeg har været så flittig. Så tager jeg til Korea, og da jeg kommer hjem, tager han mig med op på rådhuset og fortæller, at han har været nødt til at omkonstituere byrådet,« fortæller Mads Lund.

Lund er ude.
Men i sommeren 2012 går budgetforhandlingerne i hårdknude. Thomas Banke ender med et flertal imod sig, og så tilbyder han Mads Lund at spole filmen tilbage og genkonstituere byrådet i det oprindelige set-up.
Lund er inde igen.
»Thomas er velbegavet, en flink fyr og absolut sympatisk. Han minder lidt om mig – han er bedre til at bore huller end til at passe pumperne. Der kunne være meget kort fra ide til action,« fortæller Mads Lund.

Til gengæld bryder han sig ikke om Thomas Bankes lidt skødesløse tilgang. Bankes iPad er en konstant kilde til irritation.
»Vi sidder til et møde i Økonomiudvalget, der starter klokken syv. Fem minutter over syv uploader han et billede på sin Facebook-profil. Og tyve minutter over syv kommenterer han det fandeme igen. Bagefter siger jeg til ham: Hvis du gør det igen, så får jeg din iPad taget fra dig, og så kan du få en gammeldags bærbar.«

Mads Lund ser også de situationer, hvor Banke virker påvirket. Ved et møde med nogle embedsmænd er han ved at falde i søvn. Lund bliver rasende, og i efteråret 2012 lægger han pres på i forhold til medicinforbruget. Han vil have Banke i behandling, og han vil se lægelig dokumentation for, at Thomas Banke er stoffri. Det er det, som der bliver diskuteret i den mail-korrespondance, som Peder Hvejsel af en eller anden grund kommer til at sende til VLR.

Thomas Banke går til sin læge for at få lavet en urintest. Men han er bekymret for, om nogen i testforløbet kan opsnappe hans personlige sundhedsoplysninger.
»Folk er jo nysgerrige, når der er tale om offentlige personer. Jeg har to gange oplevet, at min postkasse har stået vidt åben. Derfor vælger jeg at få det gjort anonymt. Og det havde hverken klinik eller laboratorium noget problem med,« siger Thomas Banke.

Anonymiseringen sker ved, at Bankes læge sender urintesten ind under navnet Julius Juliusen. Til gengæld skriver lægen under på, at det resultat, der kommer tilbage, er resultatet fra Thomas Bankes urin.
Partifælle og byrådsmedlem Kenny Bruun Olsen bakker op om Bankes beslutning om at få anonymiseret testen.
»Thomas forklarede, at han ikke ville have sit navn til at stå på urintesten, og derfor vil han bruge et alias. Så foreslår Kenny Bruun Olsen, at han tager med Thomas ned på privathospitalet for at bevidne, at navnet på testen er Thomas’ alias,« fortæller Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti.

Thomas Banke får lavet en test, og Kenny Bruun Olsen bliver det vidne, der over for Mads Lund kan sige god for Thomas Bankes dokumentation.
Men den 9. januar bliver Thomas Bankes urinprøve hot stuff.

Mads Lund har holdt lav profil under bilagssagen. Det ændrer sig, da Thomas Banke den 8. januar erklærer, at han nu vender tilbage fra sin sygeorlov.
»Ingen kunne styre ham … han kom efter jul og sagde: Her har I mig tilbage. Der var for mange, der tænkte: Manden er jo livsfarlig,« siger Mads Lund.

Han kontakter nu Venstres byrådsmedlemmer.
»Den morgen siger jeg til Venstre: Nu siger jeg det sgu, som det er …«

Kort tid senere står TV 2-reporten Andreas Lykke Sognstrup i Mads Lunds kontor i det nordvestlige Fredericia.
»Det er morgenen efter, at Banke har sagt, han vil tilbage i borgmesterstolen. Så News-redaktionen forsøger at line nogle interviews op, og jeg jagter rundt og laver dem. Mads Lund har egentlig ikke villet blande sig, men når nu Banke vil tilbage, synes han alligevel, han vil sige noget,« fortæller Sognstrup.

Inden liveinterviewet snakker journalisten løst med Lund om, hvad han mener om sagerne.
»Han nævner også noget med en læge-erklæring, men jeg er lige i tvivl om, hvad han egentlig vil sige, når kameraet kører.«
Klokken 9.02 stiller studieværten om til Andreas Lykke Sognstrup, der vil høre, hvordan Banke har svigtet som borgmester.

”Jeg har kæmpet med, at han ikke skal opdatere sin Facebook og læse avis midt i møderne, og han har sagt undskyld og lovet bedring. Så kom det, at han rent faktisk var påvirket af piller. Så lovede han at gå på afvænning. Det fik han ikke ud i livet. Så så jeg nogle højst besynderlige erklæringer om personer, der ikke findes, der skulle være ham. Altså en hel masse som ikke holdt vand, når det kom til stykket”, svarer Mads Lund.

Andreas Lykke Sognstrup lyder næsten helt befippet, da han afbryder Mads Lund for at få ham til at uddybe.
”Det er eksempler på, at han har siddet til møder og ikke kunnet holde sig vågen, og han har også selv erkendt, at han har været påvirket. Han siger, det er morfin, det vil jeg vælge at tro på …” fortsætter Mads

Lund og begynder så at tale om rodet i regnskaberne. Igen afbryder Sognstrup for at få Mads Lund til at uddybe det med de ikke-eksisterende personer.
”Han skal dokumentere for mig, at han ikke er påvirket. Så kommer han og viser mig en lægeerklæring udstedt til en person, der hedder Julius Juliusen. Jeg kan jo bare sige: Det kan jeg ikke bruge til noget … du hedder Thomas Banke. Jeg har aldrig efterforsket det videre, jeg er sådan set også ligeglad med hans lægeerklæringer og urinprøver … der har bare været så umanerligt mange gange, hvor Thomas har lovet noget, og så er det ikke blevet til noget”, siger Lund.

Medicinproblemerne er med et slag tilbage i centrum. Knap et kilometer derfra sidder journalisterne på Fredericia Dagblad og ser Mads Lund-interviewet. De har hørt beskyldningerne fra Mads Lund før, men det har altid været uden for referat.
»Jeg tænker lidt: Arh Mads, hvorfor kunne du ikke have sagt det til mig til blokken? Det var jo nærmest et karaktermord, han begik der,« siger Nana Hanghøj.
»Det er ret friskt at vælge at begå karaktermord for åben skærm,« tilføjer Thomas Juul.

Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti, er rasende:
»Jeg blev gal, det skal ikke være nogen hemmelighed. Det var under al værdighed at udstille Thomas på den måde. Mads Lund lader Thomas hænge i luften som en, der oven på sin svindel med bilag og misbrug af medicin – som måske er andet end medicin – også er bedrager … måske, måske ikke. Det er virkelig at træde en person ned i muddergrøften.«
Hun forstår ikke, at Bankes partifælle Kenny Bruun Olsen ikke træder frem og forklarer den rette sammenhæng om Bankes Julius Juliusen-alias.

Om aftenen skriver hun i en sms til Kenny Bruun Olsen:
”Kenny, du, der taler så meget om værdighed, lader Mads nedgøre TB for åben skærm om prøven med navnet Julius … Dig, som selv var med Thomas for at kunne bekræfte ægtheden af prøven, du burde skamme dig…”
Men Kenny Bruun Olsen har faktisk dementeret.
»Da det kommer frem, hvad Mads Lund har sagt, bliver jeg med det samme ringet op af TV2, DR og et dagblad. Jeg fortæller dem alle, at jeg har set det her stykke papir, som lægen har skrevet,« fortæller han.
Men ingen steder hører eller læser man Bruun Olsens ord for, at lægeattesten faktisk er god nok. Ikke udover en bisætning i næste morgens BT, hvor vinklen i øvrigt fastholder, at der var tale om ulovligheder.

Kenny Bruun Olsen forklarer i dag, at han i sin tid viste testen, der beviste, at Thomas Banke var stoffri, til Mads Lund. Senere fik han så lægens attest for, at Julius Juliusen var Thomas Bankes alias. Men det papir glemte han at vise til Mads Lund.
»Der skete så meget i de dage … Det var en dum forglemmelse, som jeg er ked af over for Thomas.«

Han overvejede ikke at gå ud med en decideret pressemeddelelse.
»Jeg regner jo med, at når jeg siger det til medierne, så vil historien blive dementeret. Men det er åbenbart ikke så spændende,« siger Kenny Bruun Olsen.

Så Mads Lunds ord om mystiske lægeerklæringer får lov at hænge i luften.
Og imens drøner begivenhederne videre.

Onsdag formiddag udløber Venstre-byrådsgruppens ultimatum. Gruppen meddeleler derfor Venstres landssekretariat i Søllerød – og pressen – at Thomas Banke nu er ekskluderet.
Bestyrelsen i partiforeningen har allerede besluttet, at en eksklusion af Thomas Banke vil medføre en mod-eksklusion af de fire byrådsmedlemmer. Det sker med det samme. Eneste tilbageværende byrådsmedlem er nu Pernelle Jensen, Jakob Ladingkærs kone.

Da hun nu alene udgør byrådsgruppen, har hun bemyndigelse til at ophæve eksklusionen af Thomas Banke. Også det sker samme onsdag den 9. januar.
»Det gik helt amok. Først var vi på rådhuset, så drønede vi rundt til de forskellige byrødder – den ene time var de ekskluderet, den anden var de ikke. Til sidst var der det store møde, som vi havde fundet ud af foregik nede i et rødt bindingsværkshus. Der stod vi fra 17-18-tiden til klokken 23,« fortæller TV 2’s Lasse Ravnø.
»Det var en spændende sag, netop fordi den rullede fra time til time. Det var virkeligt sådan, at man stod med mikrofonen i den ene hånd og telefonen i den anden og ringede kilder op. Man vidste aldrig, hvad folk ville sige, når de kom ud fra møderne. Nyheder opstod direkte. Så på den måde var der fart på,« fortæller han.

Lidt for meget fart på, synes Jakob Ladingkær, Venstre.
»Det kom bare hele tiden. Hver gang man havde udtalt sig, pakkede de kameraerne sammen, kørte hen til et de fire byrådsmedlemmer og valgte den bedste kommentar. Det var den måde, vi snakkede sammen på i en uge – over direkte tv.«

Torsdag den 10. januar er aviserne proppet med stof om den vanvittige onsdag i Fredericia. Sagen belaster nu hele partiet Venstre og Lars Løkke Rasmussen personligt.
Om formiddagen holder Venstre gruppemøde på Christiansborg, og da Løkke træder ud, er det tydeligt, at han har noget, han gerne vil sige.
”Det jeg vil sige helt principielt er, at vores forståelse for demokrati er, at når man har et politisk tillidshverv, så skal man også have tilliden på plads. Og har man ikke det, så skal man ikke have det hverv”, siger Lars Løkke.

Han bliver spurgt til Bankes genindtræden, og igen svarer han i generelle vendinger:
”Situationen i Fredericia er noget rod, og jeg opfordrer til, at man får ryddet op”.

De politiske kommentatorer er hurtige og meget klare i vurderingen: Thomas Banke er blevet fyret for åben skærm.
Da det sker, sidder Banke i et tog på vej mod København. Med kort varsel aflyser han fra toget alle aftaler.

På Hovedbanegården har journalister, fotografer og kamerafolk taget opstilling for at få de første kommentarer fra borgmesteren, der nu er blevet undsagt af sin egen partiformand. Men Thomas Banke sniger sig lige så stille uden om klumpen af ventende pressefolk og over på den anden side af perronen, hvor der holder et tog, der går tilbage til Jylland. Her bliver han siddende til Fredericia, hvor Jakob Ladingkær tager imod ham.
»Lars Løkke kunne lige så godt have sagt: Træk dig, Thomas Banke, eller bliv smidt ud. Og den fanger Thomas med det samme. Da han kommer tilbage til Fredericia, tager jeg imod ham, og vi tager en snak. Men han har besluttet sig,« fortæller Ladingkær.

I Thomas Bankes øjne har hele forløbet været en lang tur op ad bakke, startende med det tip, der fik TV 2 til at søge aktindsigt i hans bilag, og kulminerende i de hektiske januar-dage.
»Når næsten 50 journalister vil have fat i mig på samme tid, så er tingene løbet ud af proportioner.Jeg synes, medierne piskede en stemning op uden at forholde sig til sagens substans og uden at inddrage væsentlige vinkler. Jeg følte mig dømt som tyv, uden at have fået chancen for at bevise min uskyld, og samtidig har de personer, der ville skade mig, haft fri adgang til at sige alt det, de ville. Enhver nuance, der var til min fordel, blev luget væk. Når man er i sådan en storm på dag to, har man til sidst kun et eneste valg: at trække sig.«

Klokken 16 holder Thomas Banke et velbesøgt pressemøde, hvor han meddeler, at han trækker sig som borgmester.
Fire dage efter træder Kenny Bruun Olsen til som ny borgmester i Fredericia.

Den fulde version af historien kan læses her på journalisten.dk