Ved Præstø-ulykken førte Rigshospitalet ikke kun en kamp for at redde de unges liv, men også for at de pårørende ikke skulle se deres livløse børn på avisernes forside næste dag.
Fotograferne lå parat da helikopterne bragte ofrene fra den store drukneulykke i Præstø til Rigshospitalet. Kun to minutter efter kan Ekstrabladet.dk publicere et billede, hvor et offer køres på en båre fra platformenen, mens en redder sidder overskrævs og giver hjertemassage.
Billedet får Rigshospitalets kommunikationschef Marianne Uldall til at tilkalde vagter, der skal sørge for at holde fotograferne væk fra ofrene, blandt andet på det sted, hvorfra ambulancerne skal køre ofrene til behandling andre steder.
»Det ender med at jeg står og holder et stort, hvidt lagen op på den ene side af ambulancen,« fortæller vagtchef Thomas Seidel.
Efterfølgende bragte flere medier billeder af de hvide lagner, der således fungerede som eneste skjold mellem de livløse unge og pressefotografernes linser.
En af dem, der tog billeder, var Jeppe Bøje Nielsen, foto-praktikant på Berlingske.
»På den ene side har jeg lov at tage det billede, det er lovligt. Og det er jo nok de regler, min fotochef vil sige, jeg skal bruge. Men det er også en af den slags situationer, hvor du bagefter bliver ramt følelsesmæssigt,« siger han.
Rigshospitalets kommunikationsafdeling bruger også tid at rådgive de pårørende om, hvordan de holder pressen på afstand af deres privatliv, blandt andet at de skal skynde sig at lukke ned for Facebook-indhold, som journalister kan bruge, for eksempel profil-fotos.
»Det har virkelig overrasket mig, at der er så massivt et pres for hele tiden at få beskrevet enhver lille udvikling i sagen. Det har vel i alt i alt rykket en uge ud af kaldenderen for tre personer« siger Marianne Uldall.
Hun har efterfølgende klaget til Ekstra Bladet over billedet, der blev taget ved Rigshospitalets helikopter-platform, da hun mener det bryder med de presseetiske regler. Men Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen understreger over for Journalisten, at man ikke mener at have gjort noget galt.
Du kan læse hele historien om Rigshospitalets kommunikation og forløbet omkring Præstø-ulykken i det nye nummer af Journalisten – i artiklen 'Præstø – logbog fra en ulykke'.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kunne være interessant at overføre dette princip til andre hjørner af menneskelivet: Jeg er tyv, men jeg står ved det. Jeg lyver for mine vælgere, men jeg står ved det. Eller den bedste: Jeg går ind for pressecensur, men jeg står ved det...
Til dem der kritiserer Poul Madsen: Han er da den eneste redaktør i dette land, som har nosser nok til at være redaktør på en tabloid avis. Han står ved det han er - redaktør på Ekstra Bladet og han står ved det, der er Ekstra Bladets gesjæft: At skrive alt det, som de andre redaktører egentlig gerne ville ønske, at de turde, men som de ikke tør og derfor laver kedelige aviser, som kritiserer... Ekstra Bladet.
Tilbage til selve billedet på platformen. Personligt ville jeg da gerne være foruden, men det kan ikke bringe mit pis i kog, at Ekstra Bladet valgte at bruge det.
Journalistens blogger Heine Jørgensen kommer sikkert snart til undsætning med en CAPS LOCK inficeret forklaring på, hvorfor DELE af VIRKELIGHEDEN så groft skal negligeres af dogme web-tv smaskeren. Der er endda potentiel nøgenhed og monsterklik i det.
Til gengæld lægger avisen gerne spalteplads til klimakterieforkrampede kvinder som Bjarup Riis og Bjerrehus, der kan forarges over mænd, som køber sex. Måske en slags bodshandling, hvis man da kan tiltro en mandsling som Poul Madsen en så dialektisk motivanalyse
det er en avis-overlevelseskamp med deprimerende indhold.. sådan a la "den enes død, den andens brød"
uhyggeligt !
der skulle stå lyver ældre mennesker NÆSTEN døde
Flere