Lise Ravnkilde: ”Jeg ville lave verden om”

”Vi skal fandenflyvefløjtemig lære vores børn at være kildekritiske. Det skal jeg gøre som forælder, men det skal også ske i de helt små klasser i skolen.” Lise Ravnkilde er til citat
  • Foto: Ingrid Riis
    ”Måske er der en million videnskabsfolk, der siger, at klimaforandringerne er menneskeskabte, men hvis én blogger føler, at de ikke er, kan det få lige så stor opmærksomhed. Det er et problem,” siger Lise Ravnkilde.
09.03.2018 · 11:28

Hvornår fandt du ud af, at du skulle være journalist?

”Jeg har altid godt kunnet lide at skrive. Men da jeg tog en HF-eksamen, fik jeg enormt dårlige karakterer i dansk, og det var et slag i ansigtet for mig. Så kan jeg alligevel ikke skrive, tænkte jeg. Men jeg vidste, at jeg ville ændre verden, og det kunne man jo gøre gennem medierne; ved at fortælle historier. Det var min ambition: Jeg ville lave verden om.”

Til hvad?

”Til et bedre sted at være for os alle sammen. Jeg syntes, der var så megen uretfærdighed, og tidsånden var jo ret aktivistisk i 70'erne. Vi var efternølere efter hippierne og var nok mere politiske. Vi skal ikke bare sidde og ryge tjald i et hjørne, sagde vi, vi skal kæmpe!”

Men hvis du ville ændre verden, havde det så ikke været mere oplagt at blive politiker?

”De gjorde jo ikke rigtig noget. Vi skulle få de der politikere til at gøre noget, og det kunne vi gøre ved at vise virkeligheden, så alle kunne se den. For så var de jo nødt til at gøre noget.”

Hvordan kom du så i gang med at lave journalistik?

”Jeg flagrede meget, og efter HF endte jeg på Ugeavisen København ... Siger det dig overhovedet noget, eller er du for ung?”

Ikke rigtigt, må jeg nok indrømme ...

”Det var en avis, der blev startet af en journalist fra Ekstra Bladet som modpresse til de etablerede medier. Her skulle det ikke handle om at få penge i kassen, men om at fortælle historierne. Det var helt klart politisk og venstreorienteret, men ikke partipolitisk. Aldrig snæversynet, men altid med en vis anarkistisk og humoristisk tilgang til tingene. Derinde manglede der aldrig folk, der ville skrive, så jeg skrev ikke. Jeg lavede alt det andet. Jeg var sætter, lavede administration, arrangerede fester …”

Hvor længe blev du der?

”Der skete det, at nogle af journalisterne gerne ville lave mere seriøs graverjournalistik og fortælle rigtig lange historier. Det savnede de et medie til, så de begyndte at planlægge Månedsbladet Press, hvor jeg kom med fra begyndelsen. De tunge drenge skrev. En stor gruppe hjalp med research. Og så var der os, der lavede alt muligt andet – jeg var sætter.”

På sociale medier er det tydeligt, at mange hiver Den Korte Avis og alle mulige andre blogs frem som objektive, eviggyldige sandheder. Når man linker til noget, er det sjældent, man lige får tjekket, hvem der egentlig er afsender.
Lise Ravnkilde

Hvordan havde du lært det?

”På Ugeavisen København havde de en composer, en avanceret elektrisk maskine, der kunne huske 30.000 enheder. Den sad man og skrev på og printede til sidst ud. Når man så havde sit print – som man skulle passe meget på, at der ikke kom kaffe eller øl på, for så forsvandt teksten – så skulle man slette det hele og taste de nye 30.000 enheder ind. Jeg kunne 10-finger-systemet, så jeg satte mig der og tastede. Min tilgang var: Der er nogle opgaver, der skal løses, og måske er det skodopgaver, men nogle skal jo gøre det. Den der sætterrolle blev hurtigt lidt magtfuld, for nogle gange var det også en slags redaktørrolle.” 

Blev du på Press til den bitre ende?

”Slet ikke. Vi fik jo alle sammen understøttelse, og på en måde var det svindel, men det kan jeg vist roligt sige i dag, for det er nok for sent at gøre noget ved. Når der kom en freelancer, der ville sælge en artikel til os, skreg vi af grin. Der var jo ingen økonomi i det, ingen fik løn. Men når man så samtidig arbejder 60-80 timer om ugen, så kører man på et tidspunkt træt.”

Hvad gjorde du så, da du kørte træt?

”Så blev jeg sætter på et grafisk værksted. Og da min mand og jeg havde fået vores første barn, rykkede vi til Falster, hvor jeg uddannede mig til medieøkonom. I slut-90’erne blev jeg ansat på Folketidende, men fik en mega slem musearm og gik hjemme i et par år, inden jeg blev regulær freelancer og fik et CVR-nummer.”

Hvordan var det at være freelance?

”Det har jeg rigtig godt kunnet lide. Jeg har skrevet bøger, taget timer på avisen og haft især en god lokal kommunikationskunde, hvor jeg har lavet alt muligt forefaldende. Hjemmesidetekster, pressemeddelelser, nyhedsbreve. Alt. Til sidst har jeg stort set ikke forsøgt at sælge historier. Man skal arbejde så meget for det, og det giver til sammenligning så dårlig betaling.”

Nu er du tilbage på Folketidende. Hvorfor?

”Min gode kommunikationskunde ville have en fuldtidsansat til det, jeg lavede, og det var jeg ikke interesseret i. Samtidig var der nogen, der stoppede på Nykøbing-redaktionen, og så tænkte jeg: Enten skal du seriøst ud og finde nye kunder, eller også skal du søge det. Så det gjorde jeg, og de ville gerne have mig!”

Hvad er branchens største udfordring?

”At der er så lidt tillid til journalister, samtidig med at alle kan lave deres egne nyheder, lægge dem ud på en blog og kalde dem ’sandheden’. På sociale medier er det tydeligt, at mange hiver Den Korte Avis og alle mulige andre blogs frem som objektive, eviggyldige sandheder. Når man linker til noget, er det sjældent, man lige får tjekket, hvem der egentlig er afsender. Om det bare er nogen, der føler noget. Måske er der en million videnskabsfolk, der siger, at klimaforandringerne er menneskeskabte, men hvis én blogger føler, at de ikke er, kan det få lige så stor opmærksomhed. Det er et problem.”

Hvad er løsningen? 

”En af mine kæpheste over for mine børn er at spørge: Hvem er afsenderen? Vi skal fandenflyvefløjtemig lære vores børn at være kildekritiske. Det skal jeg gøre som forælder, men det skal også ske i de helt små klasser i skolen. For de bladrer jo lystigt rundt og bliver udsat for så mange ting.”

Du tænker, det skal være et fag i skolen?

”De lærer jo om kildekritik i folkeskolen, men mine egne børn er først blevet præsenteret for det i 8.-9. klasse. Det er for sent. Når man begynder at bruge nettet aktivt i undervisningen, synes jeg også, man skal lære at stille spørgsmålene: Hvem siger det her? Hvor kommer det fra?” 


 

Magasin: 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Kommunikationschef

Gribskov Kommune
Ansøgningsfrist: 13.01

Journalist til digitalt fagmedie i vækst

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 04.01

Reporter til DR Nyheder på Messenger

DR
Ansøgningsfrist: 07.01

Digital Storyteller

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 17.12

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12