Lise Mailand skal have ansvaret for ’News &Co’ og lede større projekter på TV 2.
Det skriver Lise Mailand selv på sin LinkedIn.
TV 2 får dermed et kendt ansigt tilbage, idet Lise Mailand tidligere har været ansat på kanalen i 14 år, men har fra 2020 til januar i år været ansat som kommunikations- og pressechef i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I januar valgte Lise Mailand efter en omorganisering i ministeriet at fratræde stillingen, og hun vender nu tilbage til TV 2.
”Journalistikken ligger dybt i maven, og TV 2 er en arbejdsplads med en særlig nerve, virkelyst og nogle virkelig gode mennesker. Så jeg kan kun sige: Jeg glæder mig!,” skriver hun i sit LinkedIn-opslag.