Helt nye partnerskaber og farvel til det velkendte mediebillede. Det er overskrifterne i koncernchef Lisbeth Knudsens forventninger til det nye år. Hun erkender, at Berlingske Media vil få færre kroner i kassen i 2009. Lige nu kigges der særligt kritisk på de Midtjyske Medier og Urban.
»2009 bliver meget dynamisk,« siger hun til Journalisten.dk.

Umiddelbart er der ikke lagt op til fyringer. Sådan vil Lisbeth Knudsen i hvert fald ikke formulere det. Men Berlingske Media, der netop har fejret sin 260 års fødselsdag, står som resten af den danske mediebranche foran et usædvanligt svært år.

Følgerne af finanskrisen, elendige annoncekonjunkturer for printmedierne, ændrede medievaner med faldende oplag og helt nye aktører på mediemarkedet er alt sammen med til at presse Danmarks største dagbladskoncern.
De konkrete følger kunne allerede ses kort før jul, hvor Berlingske Media var med til at lukke Danmarks største trykkeri, Trykkompagniet, i sin hidtidige form. Næsten samtidig lod man forstå, at der i løbet af kort tid også venter en fyringsrunde på Berlingske Avistryk. 

De nye tider er altså ikke til at komme udenom. Spørgsmålet er snarere, hvilke konsekvenser det vil få. Og hvor alvorligt det bliver. Og i Lisbeth Knudsens optik vil 2009 byde på dramatiske ændringer:
»Jeg tror simpelthen, vi kommer til at se en meget dynamisk udvikling i mediebilledet. Og jeg tror ikke, at vi efter krisen vender tilbage til det gamle mediebillede. Der vil være sket så meget, og der vil være så mange nye spillere på markedet, der angriber de gamle og formentlig ændrer forbruget hos mediekunder og annoncørerne for altid, at alt det skal vi tage højde for, mens vi venter på, at krisen får en ende,« udtaler Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk.

Af samme grund arbejder hun allerede nu på helt nye konstellationer i markedet og samarbejdsemuligheder:
»Vi kommer også til at se nye partnerskaber i 2009,« siger hun uden at ville afsløre hvilke:
»Se, det kommenterer jeg ikke på nu. Jeg tror bare, vi skal være opmærksomme på de nye muligheder.«

Inden hun muligvis begynder at flette fingre med Morten Wagner fra Freeway eller andre potentielle nye makkere blandt de nye medieaktører, er der rigeligt at holde styr på i eget hus. For ikke alt går, som det burde i Berlingske Media, hvilket Lisbeth Knudsen erkender åbent i dette interview:
»Vi kigger lige nu på, hvad vi har af underskudsgivende aktiviteter hele vejen rundt. Og der, hvor vi ikke kan få det til at gå i nul – eller give overskud – der kræver det en særlig opmærksomhed. Altså med mindre at vi afvikler.«

Langt størstedelen af de godt 60 aviser og godt 65 webportaler i Berlingske-riget klarer sig dog ganske tilfredsstillende eller noget, der ligner.
»Men der er to-tre steder af vores online-aktiviteter, som vi kigger kritisk på, og så er der særlig opmærksomhed på Urban og de Midtjyske Medier, når det gælder vores printaktiviteter,« udtaler Lisbeth Knudsen.

Hvad angår gratisavisen Urban, så er den nuværende udgave Lisbeth Knudsens værk. Den blev omlagt, efter hun satte sig til tops i Berlingske-koncernen. Men trods ændringerne har flere af de danske mediabureauers direktører stillet sig tvivlende eller ligefrem spået, at Urban kan blive den næste gratisavis, der lukker.

Hvor lang tid går der, før de får ret?
»Det tror jeg ikke, de gør. Vi er glade for den udvikling, Urban har taget – både i retning af at blive en attraktiv avis og nu er nummer to efter metroXpress, og i retning af, at vi får meget positive tilbagemeldinger på avisen både hos dem, der annoncerer og hos læserne,« siger Lisbeth Knudsen.

Ikke desto mindre kan hun allerede nu forudsige, at det heller ikke i 2009 vil lykkes at få avisen til at give overskud:
»Jeg tror, vi må sige, at med det annoncemarked, vi kigger ind i 2009, vil Urban ikke give overskud. Det betyder, vi skal arbejde for forskellige muligheder for udvikling: distribution, trykning og andet, vi kan gøre billigere.«

Taler vi om fyring af medarbejdere?
»Det ligger ikke i kortene, at vi skal nedbemande mandskabet – i modsætning til 24timer og metroXpress. Men det er altid sådan, at har man noget, som giver underskud, så vurderer man det hele tiden – og i det marked, vi er i lige nu, vil vi vurdere det måned for måned.«

Det lyder, som om du risikerer at måtte tage stilling til et alvorligt indgreb i 2009?
»Gratisavismarkedet har været under kraftig forandring i længere periode. Hvad der sker på gratisavismarkedet i 2009, er meget svært at forudsige på nuværende tidspunkt. Jeg vil ikke komme med nogen spåkone-dom.«

Når det gælder det andet problembarn, Midtjyske Medier, sætter Lisbeth Knudsen her sin lid til, at en række kommende forandringer vil føre til, at Midtjyske Medier kan komme ud af 2009 uden underskud. Men der skal løftes i samlet flok. Hun dræber dog alle spekulationer om en lukning af den mest omdiskuterede del af Midtjyske Medier, Århus Stiftstidende:

»Det vil jeg gerne aflive. For vi har sat en restruktureringsplan på dagsorden for 2009 for hele det midtjyske område. Det betyder, at de initiativer, der skal tages, bringer Midtjyske Medier i nul i 2009 – uanset at vi befinder os i en lavkonjunktur eller måske direkte en krisekonjunktur.«

Planen omfatter blandt andet en omlægning af Randers Amtsavis fra morgenavis til eftermiddagsavis. Det gør den billigere at distribuere. Desuden skal der ske en større satsning på webben – herunder udvikling af Stiften.dk. Og derudover følger en stribe andre initiativer i Midtjyske Medier, der blandt andet også omfatter Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro-Struer og Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

»Midtjyske kommer ud af 2009 med i hvert fald et nul,« siger hun.

Det vil sige, at man accepterer, at nogle fortsat kører med underskud, mens andre skal bære læsset?
»Jaaah – men sådan, at der hele vejen rundt er en positiv udvikling.«

Lisbeth Knudsen understreger, at der altså ikke er nogen regel om, at alle enkeltdele i koncernen skal give overskud. Men der skal overalt kunne måles en konkret fremgang og forbedring af resultatet.

En vej til at bedre dagbladenes økonomi kunne være at vælge den norske model, hvor mindre aviser har droppet husstandsomdelingen på visse hverdage. Det samme er sket i visse byer i USA. Og medieprofessor Anker Brink Lund talte for nylig varmt for at overveje den løsning.

Er det en farbar vej for de regionale/lokale dagblade – for at få butikken til at løbe rundt igen?
»Der er ingen tvivl om, at distributionsudgifterne er en kæmpe stor belastning. Det er det for alle aviserne. Og det sætter også hele den politiske diskussion om distributionsstøtten ind i et helt særligt perspektiv. Det er en tyngende udgift på alle avisers budgetter. Og hvis vi fortsat skal have det system i Danmark, vi kender med en avis, der kan blive bragt ud til døren, så er det nødvendigt at fastholde den distributionsstøtte, der gives i dag. Hvis den fjernes, så tror jeg, mange aviser kommer til at overveje, om de kan fastholde den daglige husstandsomdeling i Danmark.«

Vil Berlingske Media gå foran?
»Vi har ikke aktuelle planer om at vælge den husstandsomdelte distribution fra. Men vi er nødt til at lægge om fra morgendistribution til eftermiddagsdistribution, som vi gør i Randers, fordi det giver os en besparelse. Det handler simpelthen om avisens overlevelse.«

I det perspektiv, får Mikael Kamber så lov til at holde prisen på et årsabonnement i ro på JydskeVestkysten, som han for nylig argumenterede for?
»Ja, jeg sidder jo i bestyrelsen for JydskeVestkysten, og det har vi sådan set besluttet at bakke op om. Det er et fint eksperiment at se, om man kan få flere af dem, der tegner kortere abonnementer, til at signe op for et helt år, hvis man holder prisen på avisen i ro der.«

Ser man på hele Berlingske Media, erkender hun til gengæld, at billedet tegner dystert, hvad angår annonceindtægterne i 2009. Ja, der bliver rent faktisk tale om en nedgang:
»Jeg tror ikke, vi kommer til at se nogen stigning i forhold til 2008. Måske kan hele året komme til at ligge lavere end 2008.«

Mecom Group, der er moderselskabet bag Berlingske Media, kunne ellers godt bruge en hjælpende hånd. Kort før jul måtte dets bestyrelsesformand David Montgomery bede bankerne i England om forlænget frist til at få afviklet noget af selskabets skyhøje gæld.

»Vi regner med, at den udvikling, vi har set i slutningen af året, vil fortsætte i hele 2009. Så vi har ikke lagt et superoptimistisk budget for 2009. Vi har lagt et forsigtigt konservativt budget under indtryk af det, vi har set med voldsomt skred på rubrikmarkedet sidst på året – bolig- og jobannoncerne.«

I den seneste tid er det i øvrigt kommet frem, at Mecom arbejder på at sælge ud af koncernen for at få råd til at finansiere de tilbageværende mediebesiddelser.
Både Berliner Verlag i Tyskland og Edda Media i Norge er i spil til at få nye ejere, mens der tvivles på et frasalg af Berlingske Media.

Hvor gode muligheder er der for, at Berlingske Media kan opnå noget lignende?
»Jamen altså, der er ingen, der ved, om Edda Media bliver solgt. Der forhandles stadigvæk, og for det andet har jeg fuld tiltro til, at forhandlingerne med bankerne, som Mecom har, kommer til at ende med et resultat, som også kan honoreres af virksomheden. Derfor er det ikke aktuelt at tale om et salg af Berlingske Media. Og jeg har absolut ikke noget håb om ny ejer,« siger Lisbeth Knudsen.