Tidligere direktør og chefredaktør hos Berlingske Media Lisbeth Knudsen løfter nu sløret for de strategiske uenigheder, som førte til hendes pludselige afgang den 30. september efter otte år som topchef i Berlingske Media.

Det var de nye belgiske ejeres planer om den store fyringsrunde hos Berlingske og lukningen af nyhedsbureauet BNB, der var hovedårsagerne, fortæller Lisbeth Knudsen, der også havde det svært med ledelseskulturen hos De Persgroep.

Selv kalder hun sin afgang for en fyring.

»Det var en fyring. Jeg fik besked på, at jeg ikke behøvede at arbejde videre med planerne, men at de ønskede at afbryde samarbejdet. Vilkårene er, at hvis der er en diskussion om strategien, og ejerne vil noget andet, så vinder ejeren. Jeg ville være gået langt for at imødekomme ejeren, men jeg tror ikke, det var muligt her. Jeg er nødt til personligt at kunne stå inde for og tro på, at den vision og strategi, jeg tegner for medarbejderne, er den rigtige,« siger Lisbeth Knudsen.

Besked om at eksekvere

Lisbeth Knudsen fortæller, at hun var indstillet på, at frasalget af Midtjyske Medier ville føre til afskedigelser, fordi det betød, at der nu er behov for færre ressourcer i koncernens fællesfunktioner til at drive de tre resterende aviser Berlingske, BT og Weekendavisen videre.

Men Lisbeth Knudsen beretter, at hun også fik ordre fra den belgiske ejer og topchef i De Persgroep om at eksekvere massive redaktionelle fyringer på Berlingske og at sælge Berlingske Nyhedsbureau BNB. Disse ting kunne hun ikke stå inde for, fortæller hun.

»Jeg fik et oplæg fra Christian Van Thillo om, hvordan han så på virksomheden. Det så jeg som et oplæg, jeg skulle arbejde videre med og komme med et svar tilbage på. Men det viste sig ikke at være et oplæg til drøftelse, men en forventning om, at hans oplæg bare skulle eksekveres. I planen lå et meget stort antal fyringer på bl.a. Berlingske og afvikling af aktiviteter, så deres forventninger til et øget afkast og skarpere fokusering kunne opnås som forudsætning for deres øgede investeringer i virksomheden,« siger Lisbeth Knudsen. 

Anbefalede lavere afkast

Hun anerkender, at De Persgroep har succes med sin forretningsmodel i Belgien og Holland. Her har De Persgroep en meget fast skabelon for, hvor mange journalister man kan have ansat i forhold til oplagets størrelse.

Og her var de godt 150 medarbejdere på Berlingske for meget i forhold til avisens oplag på cirka 76.000 aviser på hverdage.

Men Lisbeth Knudsen mener, at De Persgroep i stedet burde acceptere et lidt lavere afkast på sine danske aviser, fordi Danmark er et lille mediemarked med hård konkurrence.

»Berlingske er en særlig institution i det danske samfund og har været det siden 1749. Derfor håber jeg, at De Persgroep vil passe godt på denne institution. Jeg tror, at de har de bedste intentioner. Men jeg sætter spørgsmålstegn ved, om de tænker rigtigt om det danske marked, og om de lytter til de dygtige folk på avisen,« siger Lisbeth Knudsen.

Svært ved at leve med ledelsesstilen

Hun beretter også om en helt anden ledelsesstil, end hun før har været vant til. Denne kulturforskel var også medvirkende til hendes exit.

»Ledelseskulturen er en helt anden og meget styret fra hovedsædet i Bruxelles. Der ville være meget lidt selvstændighed tilbage til en dansk ledelse, og det havde jeg svært ved at leve med. Som ejer går De Persgroep meget mere i detaljen og ned i et niveau af beslutninger, som jeg ikke havde været vant til under den tidligere ejer, og som ikke er normalt i en virksomhed af denne størrelse,« siger Lisbeth Knudsen.

»I Danmark er vi vant til, at ejerne, aktionærerne eller en bestyrelse kan have nogle klare strategiske ønsker, men at ledelsen så har en mulighed for at diskutere det og bringe sine synspunkter frem. Det er den skandinaviske ledelsesmodel. Den er andeledes her, fordi der er tale om en ejerleder, Christian Van Thillo, som ejer hele butikken og satser sine egne penge og samtidig har en rolle som administrerende direktør. Her er der en sammenblanding af alle roller i en person,« siger Lisbeth Knudsen.

Hun tilføjer, at hun ikke har det fjerneste imod stærke ejere.

»Jeg kom jo til Berlingske under Mecom og Montgomery, og man kan ikke beskylde ham for ikke at være en stærk personlighed og en stærk ejer. Men der var ikke en dyb indblanding i alle detaljer i virksomheden. Der var en lydhørhed og en åben diskussion af strategien,« siger Lisbeth Knudsen.

Hendes fyring på Berlingske handlede også om hendes dobbeltrolle som både øverste direktør (CEO) og ansvarshavende chefredaktør, fortæller hun.

»Jeg ville have haft behov for en afklaring af rollerne, hvis jeg skulle fortsætte hos Berlingske Media. Det var imod deres model, som de er meget optaget af at fastholde, at have en med min dobbeltrolle. Vi nåede slet ikke til den diskussion. Jeg tror, de opfattede mig som for stærk og selvstændig en CEO i forhold til det, de gerne ville ændre på,« siger Lisbeth Knudsen.

Bestyrelsesformand: Åbenlyst, at hun har behov for at kritisere

Journalisten har forsøgt at få en kommentar fra De Persgroeps øverste chef, Christian Van Thillo, gennem hans personlige assistent i Bruxelles. Van Thillo har dog endnu ikke svaret på Journalistens henvendelse.

I stedet er Journalisten blevet ringet op af Berlingske Medias bestyrelsesformand, som har følgende kommentar.

»Jeg har ingen intentioner om at indgå i en dialog med Lisbeth Knudsen i medierne. Jeg tror, det er åbenlyst, at Lisbeth Knudsen har et behov for at kritisere de ting, der sker i øjeblikket, fordi hun ikke selv er en del af det mere. Vi har lavet en ny strategi for virksomheden. Den proces startede for længe siden, og den er vedtaget efter behandling i bestyrelsen og er nu ved at blive implementeret,« siger Kim Graven Nielsen, der har været bestyrelsesformand i Berlingske Media siden august.     

Han ønsker ikke at give yderligere kommentarer til kritikken af den nye strategi fra medarbejderne og Lisbeth Knudsen. Han ønsker i stedet at tage dialogen internt med medarbejderne. Ifølge overenskomsten har tillidsfolkene nu 14 dage til at forhandle om antallet af fyringer og vilkårene for dem med ledelsen.