»Eksisterer WikiLeaks udelukkende, fordi de professionelle medier har glemt, hvem de er til for, og svigtet den kritiske, kulegravende journalistik for i stedet at blive en for magelig del af magten selv?« Spørgsmålet rejses af Berlingskes Tidendes chefredaktør.

Det vakte behørigt opsigt verden over, da WikiLeaks i sidste uge gik til pressen med historien om de 92.000 hemmelige militærdokumenter, der giver et tvivlsomt billede af krigsindsatsen i Afghanistan.

Og betydningen af afsløringerne var så store, at selv USA's forsvarsminister, Robert Gates, følte sig foranlediget til at reagere: "WikiLeaks-afsløring udgør alvorlig fare," sagde han i weekenden.

Forinden havde Journalisten.dk's egen blogger Teddy Østerlin Koch tillige konstateret, at de nye afsløringer endelig fik rykket ved den ellers fremherskende pressedækning af den danske krigsdeltagelse.

Men ifølge Lisbeth Knudsen bør WikiLeaks stigende betydning for meningsdannelsen desuden give anledning til en intern debat i mediebranchen:

"… betyder eksistensen af websitet WikiLeaks så også, at journalistikken og de professionelle mediers vilkår er forandret for altid? Eller er WikiLeaks med sin ideologi om det transparente samfund uden hemmeligheder og fortrolige oplysninger som et fristed for whistleblowers og rygtesmede svaret på en udvikling, hvor de professionelle medier ikke behøves længere som kontrollanter og garanter for troværdigheden i informationsformidligen?"

Spørgsmålene rejses af Berlingske Tidendes ansvarshavende chefredaktør, Lisbeth Knudsen, der mener, at WikiLeaks er en kraftig påmindelse til de professionelle medier om, at de ikke må blive så afhængige af de offentlige myndigheder og politikere – som leverer en stor del af nyhedsstrømmen dagligt – at folk ikke kan kende forskel på, hvem der kontrollerer hvem.

Lisbeth Knudsen bemærker i sin ugentlige klumme, at New York Times har kaldt fænomenet WikiLeaks lige så vigtigt som selve ytringsfriheden.

Selv konstaterer hun:

"WikiLeaks er et nyttigt instrument for lande, hvor der ikke er en fri og uafhængig presse, der kan kontrollere magthaverne og afsløre forsøg på at forhindre sandheden i at komme frem. Men det kan ikke erstatte de professionelle mediers ansvar for at kontrollere, om også WikiLeaks' informanter kunne have en særlig politisk dagsorden. Om det er juridisk og samfundsmæssigt ansvarligt at bringe bestemte informationer videre. Om WikiLeaks lækager giver et ensidigt billede af en sag gennem et selektivt udvalg af dokumenter. Om WikiLeaks er ude i en politisk mission."

Læs også dagens udgave af The Guardian, som sætter fokus på lære af de seneste krigsafsløringer i WikiLeaks: Afghan War Logs: what did we learn?