Berlingske Tidende har i dag premiere på en ny version af den trykte avis. I den forbindelse lover ansvarshavende chefredaktør Lisbeth Knudsen "ekstra dybde".
Berlingske Tidende skifter nu atter retning, så der bliver større forskel mellem den trykte udgave og netversionen.
Langt mindre af det unikke indhold fra den trykte avis vil fremover være at finde på nettet. Det fås alene ved at tegne abonnement på avisen eller ved at tegne abonnement på den digitale e-avis-udgave.
Samtidig skal præsentationen af nyhederne i avisen have mere dybde, skriver Lisbeth Knudsen i en præsentation til dagens omlægning:
"Fra første til sidste side af 1. sektion lancerer vi fra i dag en mere intens avis med et nyt reportageformat, nye koncentrerede og skarpe fokus-sider om udvalgte emner og faste korte briefing-elementer til artiklerne, så det er nemt at holde overblik over en sag."
Omlægningen indebærer desuden, at der på nettet intoduceres time-aktuelle lederartikler.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.