Lisbeth Knudsen: JP Århus har bevidst fejlfortolket os

"Det er klart, at det er rart for en konkurrent at kunne aflive den, man konkurrerer om nyhederne med i Århus". Sådan lyder det fra Berlingske Medias koncernchef Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk, efter at en artikel i JP Århus antydede, at Århus Stiftstidende skulle have planer om at droppe papirudgaven.

"Det er klart, at det er rart for en konkurrent at kunne aflive den, man konkurrerer om nyhederne med i Århus". Sådan lyder det fra Berlingske Medias koncernchef Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk, efter at en artikel i JP Århus antydede, at Århus Stiftstidende skulle have planer om at droppe papirudgaven.

Nyheden om Århus Stiftstidendes påståede snarlige farvel til papiret blev efterfølgende bragt i andre medier, heriblandt Politiken og journalisten.dk.

Og selvom chefredaktør for Midtjyske Medier, Dorthe Carlsen, har fået mulighed for at komme med et korrigerende indlæg i næste udgave af JP Århus, er koncernchefen ikke i tvivl om, at JP Århus ikke bare har haft en uheldig dag.

"Den historie, som JP Århus trykte, vidner for både Dorthe Carlsen og jeg selv om, at de bevidst har fortolket Dorthe Carlsens udtalelser til ugunst for Århus Stiftstidende," siger Lisbeth Knudsen.

Det er en skarp beskyldning. Har I beviser for anklagen imod JP Århus?

"Det er klart, at der en en fejltolkning, når de skriver "Stiften vil ikke komme på papir efter få uger". Det er simpelthen en bevidst forkert fortolkning, og jeg er fuldstændig sikker på, at det har hun aldrig sagt, for vi har ingen planer i den retning," siger Lisbeth Knudsen.

I en pressemeddelelse fredag skriver Århus Stiftstidende og Berlingske Media, at Århus Stiftstidende har været udsat for spin fra konkurrerende medier.

Hentyder beskyldningen om spin til, at I mener, der er tale om en bevidst fejltolkning fra JP Århus?

"Det vil jeg overlade til andre at tolke på. Jeg undrer mig blot over, at man ud af både Per B. Jørgensen (adm. direktør for Midtjyske Medier, red.) og Dorthe Carlsens udtalelser kan få en historie om, at Århus Stiftstidende overvejer et farvel til papir. Det har ingen af dem sagt," siger Lisbeth Knudsen.

6 Kommentarer

Ole Wejse Svarrer
10. FEBRUAR 2009
Re: Lisbeth Knudsen: JP Århus har bevidst fejlfortolket os

Det er forståeligt, at Lisbeth Knudsen er vred over, at en konkurrent mere eller mindre bevidst skriver negative historier om Århus Stiftstidende.

Jeg (og alle tidligere ansatte på Nyhedsavisen) kender til det. For det var præcis det samme, som Nyhedsavisen blev udsat for i stort set hele avisens levetid - og primært fra Berlingsk Business...

Sådan er den barske medievirkelighed anno 2008 desværre vel bare.

Mvh

Ole Wejse Svarrer
eks-nyhedschef, Nyhedsavisen

Michael Bjørnbak Martensen
7. FEBRUAR 2009
Re: Lisbeth Knudsen: JP Århus har bevidst fejlfortolket os

MediaWatch er et online medie, der ikke er tiltænkt midler fra Anders Fogh Rasmussen med begrundelsen, at der ikke laves gennemarbejdet journalistik. Derimod mener selvsamme Anders Fogh Rasmussen, at DR og de store dagbalde skal tiltænkes milliarderne, fordi der her produceres journalistik, man kan stole på. 

Denne sag stiller søreme denne tese i et noget andet skær. 

Henrik Lind Jørgensen
7. FEBRUAR 2009
Re: Lisbeth Knudsen: JP Århus har bevidst fejlfortolket os

Det er Lisbeth Knudsen, der er tyndhudet. Det er utroligt, at bladkrisen får chefredaktører til at tro, at alle andre er ude på at slagte eller skade dem. Det er utroligt, at chefredaktører aldrig kan tåle en smule behandling i pressen. Det er utroligt sørgeligt.

Det er egentlig også utroligt, at medier gør noget ud af Stiftstidendes lirum-larum-tanker. De er ikke særlig konkrete. At fremtiden kommer til at se meget anderledes ud, kan selv min søn på knap fem år formulere. Også på tv.

Ja, det er utroligt (altså ikke det med min søn) - eller også er det bare mig, der er ved at være træt af chefredaktører.

Ole Nørskov
6. FEBRUAR 2009
Re: Århus Stiftstidende: Vi er udsat for spin

Kære Jakob,

Du har ret - jeg er for hidsig. Undskyld.

Men vi er lidt tyndhudede, fordi vi for tiden oplever, at mange undlader at citere os for vores historier. Et godt eksempel er, at Orientering på P1 onsdag citerede Politiken for den historie, der faktisk var en citathistorie fra MediaWatch. Når man oplever den slags nogle gange, begynder det at gå én på.

Jeg må lære at være mere cool...

KH
Ole

Jakob Elkjær
6. FEBRUAR 2009
Re: Århus Stiftstidende: Vi er udsat for spin

Kære Ole,

I skal have al kredit for den oprindelige historie, men i den konkrete pressemeddelelse henvises til et indslag i TV-Avisen - som kritiseres for at stramme historien. Sådan forstår jeg det i det mindste. Det ville da være mærkeligt at henvise til jer, når det udtrykkeligt netop ikke er Mediawatch, som får kritik? Til lykke med den oprindelige historie i øvrigt. Vi citerer gerne og ofte Mediawatch, som for eksempel i går da vi høfligt referede jeres initiativ til en mediekommission som en af vores top tre prioriterede historier: https://journalisten.dk/mediawatch-nedsaetter-mediekommission.

Så tag boksehandskerne af og held og lykke med kommissionen ;-)

mvh

Jakob Elkjær, redaktør

Flere