search

Lisbeth Knudsen får mere magt i hele Mecom

Berlingske Medias koncernchef indtræder i en ny fælles europæisk ledelse i Mecom. Herfra skal nye produkter og arbejdsprocesser rulles hurtigere ud i hele den europæiske mediekoncern, skriver Business.dk.  

Berlingske Medias koncernchef indtræder i en ny fælles europæisk ledelse i Mecom. Herfra skal nye produkter og arbejdsprocesser rulles hurtigere ud i hele den europæiske mediekoncern, skriver Business.dk.

Der er tale om en fælles europæisk ledelse på i alt otte chefer, og tanken er, at Mecom i højere grad skal agere som samlet virksomhed.

Tre af de otte chefer får et tværgående ansvar, og en af de tre er altså Lisbeth Knudsen, som bliver ansvarlig for udvikling af indhold og produkter, skriver Business.dk.

Den nye organisationsmodel præsenteres samtidig med årsregnskabet for Mecom, der viser tilbagegang og et resultat, der er 28 pct. ringere end året før.

Mecom er dog klar med en ny 3-årig digital strategi. Og den nye tværgående europæiske ledelse skal sikre, at erfaringer og viden fra hvert enkelt land bliver bredt ud på tværs af koncernen. Samtidig skal visse administrative funktioner slås sammen.

Berlingske Media har siden 2006 været en del af Mecom.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen