Mens Kongen af pop skrev musikhistorie med sit liv, så skrev han mediehistorie med sin død. Aldrig før har nyheden om et kendis-dødsfald nemlig spredt sig så hurtigt som nu takket være sociale medier som Twitter og Facebook, skriver Lisbeth Knudsen.
I chefredaktørens ugentlige klumme noterer hun, hvordan den tidligere så hæderkronede globale tv-kanal, CNN, tabte slaget om at komme først. I stedet blev det sladder-websitet www.tmz.com.
Og Michael Jacksons død skriver mediehistorie af flere grunde, mener Lisbeth Knudsen, der remser en række elementer op:
- Google troede søgetjenesten var under hacker-angreb på grund af overbelastning.
- Twitter brød ligeledes ned på grund af overbelastning.
- Wikipedia måtte indstille brugeropdateringen i seks timer på grund af alt for mange henvendelser.
- Michael Jacksons site på MySpace fik 100 nye fans i minuttet.
- Og antallet af "tweets" om Michael på Twitter nåede op på mere end 100.000 i timen, da det hele toppede.
Læs hele bloggen her.