Det vakte voldsom opsigt, da Financial Times i sidste uge lancerede avisens nye applikation til iPhone- og iPad-brugere, som smutter helt uden om Apple. Og nu får satsningen ros fra både Berlingske, Børsen og Politiken.
Hvorfor skal Apple score hele 30 pct. hver eneste gang en avis eller magasin til iPad og iPhone sælges gennem Apples egen App Store?
Eller omvendt: Hvorfor ikke bare sælge indholdet direkte til forbrugerne – og dermed selv hente hele gevinsten hjem?
Sådan er tankegangen bag Financial Times egen app-løsning, som både går uden om Apples iTunes Store samgt Google Android Market. Og som i øvrigt er en løsning, som Financial Times i øvrigt forventer, at mange flere er parate til at vælge, for dermed at bryde Apple's monopol-lignende status.
Og noget tyder på, at Financial Times måske har fat i den lange ende. For herhjemme får projektet ros fra både Politiken og Berlingske.
I dagens udgave af dagbladet Børsen siger Lisbeth Knudsen, koncernchef i Berlingske Media, blandt andet følgende:
»Det er en meget interessant og ny måde at sælge det digitale indhold på, og det er helt sikkert noget, vi vil kigge nærmere på.«
Hun tilføjer dog samtidig, at hun godt kunne forestille sig, at Apple vil lægge hindringer i vejen, hvis Financial Times løsning vinder større udbredelse:
»Men netop derfor er det rigtig godt, at det netop er et stort og anerkendt medie som Financial Times, der går forrest, så det dermed vil blive vanskereligere at forhindre, end hvis det var et mindre kendt medie,« udtaler Lisbeth Knudsen til avisen.
På Børsen er ansv. chefredaktør Anders Krab-Johansen ligeledes begejstret og siger blandt andet:
»Ved at benytte Financial Times' idé vil man selv bevare det direkte kundeforhold til gavn for både læserne og os.«
Endelig støtte tankegangen også af Politikens digitale udviklingchef Anders Emil Møller.
Ingen af de 3 dagblade erklærer sig parate til umiddelbart at følge trop.
Den nye app fra Financial Times kan man få direkte adgang til via www.app.ft.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.