Det er en splittet bestyrelse for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), der holder møde 13. december. Her skal bestyrelsen diskutere en forkortelse af de journaliststuderendes praktikperiode med seks måneder. Bestyrelsen består af repræsentanter for blandt andet arbejdsgivere, praktikpladser, medarbejdere og Dansk Journalistforbund.
Ingen af de bestyrelsesmedlemmer, Journalisten har talt med, er begejstrerede for forslaget. De studerende og Dansk Journalistforbund er direkte modstandere.
Ditte Christensen, studenterrepræsentant, Campus Øst, mener, at praktiktiden netop gør uddannelserne på DMJX attraktive på arbejdsmarkedet.
”Derfor vil jeg aldrig anbefale, at der skæres i praktikken – tværtimod,” skriver hun i en mail.
Udskyd beslutningen
Ifølge Morten Okkels, repræsentant for de studerende i Aarhus, er den lange praktikperiode et af de steder, hvor journaliststuderende adskiller sig fra studerende på andre uddannelser.
”Det er indlysende et stærkt kort for os fra højskolen frem for universiteterne,” skriver han i en mail.
Morten Okkels advarer mod hovsaløsninger og foreslår, at beslutningen udskydes:
”Denne beslutning kan også træffes i 2017 eller 2018. Men når den først er truffet, vil den næppe kunne omgøres i nogen forudsigelig fremtid,” forklarer han.
Uddannelsen skal ikke barberes ned
Tine Johansen, næstformand i Dansk Journalistforbund, har tidligere fortalt Journalisten, at en kortere praktiktid skal erstattes af noget andet – for eksempel seks måneder med undervisning.
Bestyrelsen har allerede besluttet, at praktiktiden for studerende, der skal læse fotojournalistik eller tv- og medietilrettelæggelse, forkortes med seks måneder. Den beslutning er lige nu sendt i høring.
»Det er rigtigt beklageligt«
På mødet 13. december 2016 skal bestyrelsen diskutere, om de journaliststuderendes praktikperiode også skal forkortes fra 18 til 12 måneder.
Bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen, chefredaktør og direktør i Mandag Morgen, støtter forslaget om en forkortelse, selv om hun ikke er glad for det:
»Det er rigtigt beklageligt,« siger hun.
Men Lisbeth Knudsen mener, at DMJX befinder sig i en situation, hvor kortere praktiktid synes uundgåeligt.
»Det er det eneste redskab i værktøjskassen,« forklarer hun.
Lisbeth Knudsen havde gerne set, at journalistuddannelsen kunne fortsætte med 18 måneders praktik.
»Men vi kan ikke være i en situation, hvor 40, 80 eller 100 af de unge ikke kan få praktikplads. Det er helt uholdbart.«
Den optimale løsning er flere praktikpladser
Næstformand i DMJX-bestyrelsen er Thomas Torp, administrerende direktør i Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion. Han forudser, at praktikperioden bliver forkortet, medmindre DMJX sænker optaget, eller antallet af praktikpladser stiger.
»Der bliver ikke uddannet for mange journalister. Derfor er den optimale løsning at øge efterspørgslen – det vil sige antallet af praktikpladser,« forklarer han.
Det kan blandt andet ske ved at sænke praktikanternes løn.
»Der er ikke andre end journalisterne og medierne, der kan løse det. Hvis man ikke gør noget, er der ikke andre muligheder end at forkorte praktikken,« forklarer han.
Rammer alle i stedet for ”et uheldigt mindretal”
Morten Okkels søgte selv praktikplads ved store matchdag i november.
”Jeg kender så udmærket til de menneskelige omkostninger i et helt igennem defekt system. Men at vi på den baggrund devaluerer hele vores uddannelse for fremtiden, vil unægteligt også være en omkostning af rang. Og i givet fald en omkostning for os alle frem for et uheldigt mindretal,” forklarer han.
Tine Aurvig-Huggenberger, direktør, Kreativitet og Kommunikation, og de to medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen er ikke vendt tilbage på Journalistens henvendelse. Simon Tøgern, sektorformand i HK/Privat, har ikke ønsket at oplyse, hvordan han forholder sig til forslaget om kortere praktik.
Christian Kierkegaard fra Danske Medier oplyser, at Danske Mediers bestyrelse drøfter spørgsmålet 7. december og afgør deres holdning der.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Man skulle jo tro, at når der siden 1970 er gået 46 år, så ville vi være blevet klogere – også når det gælder journalist-uddannelsen; ikke mindst med afsæt i den omlægning, der skete omkring 1972 fra den praktiske ’mesterlære’ til den mere boglige, ’akademiske’ indføring i et af verdens mest fascinerende fag.
Ja, selv en Lisbeth Knudsen – som ellers nyder stor respekt – burde vel kunne forventes, at komme op med andet og mere end en enkelt kanin i hatten, når det gælder den tilbagevendende frustration med manglen på praktik-pladser. Men, nej – eneste løsning er at skære i praktik-tiden.
Og, Thomas Torp, mener ikke, at en ledighed på knapt 6 procent i AJKS-regi, indikerer at der uddannes flere, end branchen kan absorbere. Næ, han vil oven i købet øge antallet af praktik-pladser – en interessant tankegang, som må kalde på forundring blandt de chefredaktører – og tillidsfolk - som kæmper mod afskedigelser på redaktionerne.
Min pointe, som én af de sidste under ’den gamle mesterlære’ fra Vennelystparken og med elevtid på Næstved Tidende 1969-1972, er, at dengang var der ikke problemer med praktik-pladser af den simple grund, at man skulle have en elevplads før man kunne gå i gang med uddannelsen.
Men, som så meget andet, der fungerede – og fungerer - skulle det selvfølgelig også ’moderniseres’. Resultatet taler for sig selv.
Der er jo andre værkstøjer i kassen end den efter min mening helt forkerte - nemlig at skære ned fra 18 måneder. Det er nemlig dybt skadeligt både for de studerende og for praktikstederne, hvis de seks måneder, der for alvor gør en positiv forskel for begge parter, forsvinder.
Man kan i stedet optage færre både på DJMX og på universiteterne.
Man kan også prøve at skaffe flere praktikpladser - det er svært, men med nogle gulerødder måske alligevel muligt.
Forslaget om at skære i praktikperioden er et udtryk for desperation og afmagt - det kommer der sjældent noget godt ud af.