Når man tænker på, hvor mange illegitime og lyssky forbindelser der er og har været mellem den afgåede regering, den nuværende opposition og stort set hele den kommercielle medieverden, dvs. når man for alvor har gjort sig bevidst, hvor mange aldeles forkastelige former for alliancer og samarbejde der er mellem de markedsfundamentalistiske kræfter, der også sidder på italesættelsen af den politiske dagsorden, og oppositionen i folketinget til regeringen, ja så kan man godt forstå, hvorfor den gode redaktør Knudsen er imod, at der skal indføres en slags kontrol med medierne ud fra nogle lidt mere ædle kriterier og hensyn, end dem hun forfølger. For de former for magtmisbrug, som hendes eget medie gør sig skyld i hver dag, er selve forudsætningen for den uorden, som hun repræsenterer.

Fra den dag, hvor det stod klart, at VKO havde tabt sit flertal, har jeg gjort opmærksom på, at den siddende regerings mulighed for at føre en anden politik afhænger af, om den formår at sætte sin egen dagsorden. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, med de medier vi har: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-157.pdf

Regeringen kan ikke styre medierne, og det skal den heller ikke, men den kan sætte nogle strengere etisk funderede og lovfæstede restriktioner op for, hvilke metoder den fjerde magt kan benytte sig af, med sine konstante forsøg på at sætte den lovgivende, dømmende og udøvende magt ud af spillet, her hvor det ikke er de kommercielle mediers egen regering der sidder ved pinden.

 Den måde som det politiske spil har udfoldet sig på de sidste ti år, har afsløret en medieverden som et uforpligtet og autarkt fænomen i forhold til samfundets almindelige, mere traditionelle legitime former for magtudøvelse.

Pseudoproblemer, løgn, slemt kommercialiserede interesser er sneget ind "som om" de var udtryk for det sande, den sande folkelighed, de sande interesser: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-87.pdf

Forsøget på at begå justitsmord på den siddende statsminister, som samtlige medier deltog i forrige og sidste år, er beviset på, at man forlængst har begået kollektivt karakterselvmord i medieverdenen, med dette slet skjulte forsøg på at dømme en politiker med italesættelsens og løgnens midler.

At de selv samme medier i går fandt en dommer eller to, der synes, at det er alt for omkostningsfuldt for samfundet, at en kommissionsundersøgelse skal anbringe det juridiske ansvar for svineriet, ja det illustrerer endnu en gang, hvor meget panik, der er hos Ritzau og alle bureauernes prosselytter.

Vi får ikke et velfungerende demokrati, før kommunikationen bliver uafhængig i forhold til de alt for kommercielle interesser, de gamle politiske grupperinger, levebrødspolitikerne i 2. 3. og 4. familieled, deres semifeudale forankring i samfundet, osv.

Søg videre på "den herskende orden" og se fx i min bog "Realitetens konflikt versus konfliktens realitet", der i aller højeste grad hander om medier og mangel på etik i den itallesatte orden.

mvh Steen