Lisbeth: Her er det ny Berlingske

Ny skrifttype, nyt layout, ny billedpolitik og nye krav til journalistikken. Stoltheden over at sende en totalt omlagt Berlingske-avis i trykken gennemsyrede redaktionslokalerne i Pilestræde her til aften. "Det her er det største siden vi gik i tabloid," fortæller Lisbeth Knudsen. Se den nye avis her.

Ny skrifttype, nyt layout, ny billedpolitik og nye krav til journalistikken. Stoltheden over at sende en totalt omlagt Berlingske-avis i trykken gennemsyrede redaktionslokalerne i Pilestræde her til aften. "Det her er det største siden vi gik i tabloid," fortæller Lisbeth Knudsen. Se den nye avis her.

Umiddelbart kunne man måske have forventet et redaktionslokale med stressede medarbejdere, råben og løb. Men det var næsten som at være i en DSB-stillekupe, da siderne til den spritny udgave af Berlingske blev sat op i sekretariatet her til aften.

Efter mange måneders forberedelse, analyser og bidrag fra Berlingskes nye virtuelle mediepanel på 20.000 frivillige danskere, der alle har budt ind med ideer og kritik, blev Berlingske (nu uden Tidende) sendt i trykken.

Og stort set alt er blevet endevendt og skiftet ud. Avisen har ikke kun fået nyt logo, nyt layout, nyt våbenskjold og ny skrifttype designet af e-Types – som rent faktisk har valgt at kalde skriften for Berlingske. Der er også tale om et væld af nye sektioner, ny billedpolitik og nye krav til journalistikken.

Resultatet er en avis, der i sit udtryk er langt lysere og lettere – men som indholdsmæssigt satser på at have mere tyngde og gå mere i dybden. Det har i hvert fald været intentionen – og sådan fremstår avisen også, når man kaster et hurtigt blik på alle siderne. En slags Weekendavisen Light. (se eksempler på morgendagens avis nederst)

"Det, vi har villet gøre op med, er nå-journalsitikken, hvor man først spørger den ene part og så den anden, men hvor du ikke bringer historien videre," fortæller Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Lisbeth Knudsen, til Journalisten.dk.

Overordnet arbejdes der derfor efter to formler for alle nyhedshistorier i det ny Berlingske:

Den ene er, at uomgængelige fælleshistorier skal bringes videre. Der skal føjes ny viden og substans til – udover hvad man har kunnet se og høre dagen før.
Med andre ord, så skal fælleshistorierne optimalt set sætte en ny dagsorden eller bringe en ny vinkel, hvilket allerede her på premieredagen har været lidt af en udfordring, fordi regeringens efterløns-udspil netop er en central og uundgåelig hovedhistorie for Berlingske.

"Til morgendagens avis, var udfordringen, hvordan vi kunne erobre dagsorden i forhold til efterlønnen. En svær øvelse, men der kommer vi til at køre vores helt egen historie," fortæller chefredaktør Jens Grund. (se forsiden her)

Den anden tilgang til nyhedshistorierne er naturligvis solo-historierne, hvor Berlingske fortsat vil sætte avisens egen dagsorden.

Ifølge chefredaktionen har man i udviklingen af den nye avis haft det som mål, at gøre Berlingske langt mere attraktiv for generation X, altså den generation, som er født mellem 1960 og 1980, og som ikke længere har den "gammeldags" avislæsning om morgenen som et ritual.

"Vi har lavet en meget grundig medieanalyse, som viser, at morgenavisen ikke nødvendigvis er et ritual for dem. Derfor nytter det ikke at indrette avisen til at være en morgenavis. Den skal have en langt længere levetid. Man skal også kunne læse den klokken 17, når man kommer hjem. Og derfor har vi arbejdet med alle redaktioner for at gøre indholdet mere originalt – uden at miste nyhedspulsen. Og vi har helt klart presset os selv i idéudviklingen med det her," fortæller Lisbeth Knudsen.

Chefredaktør Tom Jensen tilføjer, at for at kunne efterleve de højere krav til avisens indhold, så er avisen bygget mere konceptuelt op.

"Der er færre elementer i den ny avis. Og i forhold til de skrivende, så har vi gjort det meget klart, hvordan man skal skrive til de forskellige formater og sektioner. Vi er gået meget detaljeret ned i fortælleformen – og meget mere end man har gjort før,"

Jens Grund gennemgår manualen for det nye layout, som Per Heilmann har været chefdesigner for. Når det gælder forsiden, så arbejder Berlingske fremover med 4-5 forskellige forside-skabeloner. Morgendagens avis har et stort billedbånd i toppen. En anden model er et todelt forside. Og i helt særlige tilfælde vil man benytte en model, hvor et enkelt billede får lov til at fylde hele forsiden. Derudover er der et par andre varianter.

"Vores test af avisen i vores fokus-gruppe har vist, at vores læsere gerne vil have tekst på forsiden. De vil samtidig gerne have noget med deres foretrukne emner," siger han.

Side 2 i avisen indeholder et såkaldt nyt begreb i dansk avisjournalistik – et moodboard – hvor man rent visuelt viser noget af det, som venter læserne længere inde i avisen. Altså en visualisering af avisens stemning.

Og videre i første sektion har man delt verden op i helt nye begreber: Slut med ind- og udland. Nu hedder det nationalt og globalt. Og endelig er kulturen blevet nedlagt som selvstændig sektion og indgår nu i den første del.

Det kunne umiddelbart lyde som en nedprioritering af kulturen, men ifølge Tom Jensen bliver der tale om lige så mange kultursider som nu, men det giver nogle nye layoutmæssige muligheder og friheder.

"Vi har lagt kulturen ind i første sektion for at skabe en mere substantiel første sektion. Det giver os mulighed for at give kulturen en mere stærk nyhedsprofil. Og jeg tror også, det gør læseroplevelsen bedre," siger Tom Jensen og fremhæver, at Berlingske samtidig får et nyt selvstændig kulturmagasin om fredagen – ud over de faste kultursider i første sektion.

"Det her betyder også, at vi nu kan arbejde mere massivt med temaer i kulturen."

Hvad angår fotosiden, så er der ligeledes tænkt nyt. Både i eksekveringen – men i næsten endnu højere grad i planlægningsfasen.

"Vi har valgt at få ryddet ud i de mere ligegyldige billeder. Dem, der hidtil har været der, på grund af vanetænkning," fortæller Berlingskes billedredaktør, Søren Lorenzen.

"Det betyder, at vi nu arbejder meget mere bevist. Det visuelle skal tænkes meget tidligere ind i planlægningen. Hver eneste redaktion tvinges til at tænke det visuelle på alle møder. Og det gælder både foto, grafik og web-tv, at det skal tænkes ind i opstartsfasen i hver eneste historie."

Forsiden af morgendagens udgave af Berlingske kan du se her. Endvidere er her et eksempel på nye nationale featuresider, som fremover bliver en fast del af første sektion. Samt det nye fokus-opslag. En kulturside. Og her endnu et kulturopslag fra 1. sektion. Samt debatsiderne.

Se desuden det redesignede Berlingske Nyhedsmagasin, som fast fremover er en del af Berlingske om onsdagen – klik her for at se forsiden. Samt et opslag fra Nyhedsmagasinet. Og flere sider fra BNY: eksempelvis side 16, side 18 , side 20 og side 22.

Business-sektionen har også fået nyt look

(opdateret 22:30) 

PS: Hvad synes du om avisens nye design og journalistiske linje? Skriv din kommentar herunder. 

13 Kommentarer

Søren Sørensen
2. FEBRUAR 2011
Re: Lisbeth: Her er det ny Berlingske

Hej Otto

 interessante tal. Hvad er din kilde?

Otto Frederiksen
27. JANUAR 2011
Re: Lisbeth: Her er det ny Berlingske

Det er nu langt fra 60-80 procent af den danske lovgivning, der vedtages i EU. Det korrekte tal er tættere på 20-30 procent.

Fordelingen ser nogenlunde således ud: 

 

-          Beskæftigelse 32.3%

-          Fødevarer 13,4%

-          Indenrigs og sundhed 3,7 %

-          Miljø 54,5%

-          Videnskab og teknologi 96,6 %

-          Flygtninge og indvandrere 3,3 %

-          Justits 12,3 %

-          Undervisning 0 %

-          Skatter 21,8 %

-          Kirke 0 %

Det er ikke for at gå detaljeamok, men det er en ret graverende og, ikke mindst, udbredt fejl i diverse EU-debatter.

 

Trine Helene Henrichsen
26. JANUAR 2011
Re: Lisbeth: Her er det ny Berlingske

Det er synd, at det smukke gamle Berlingskelogo på Kultursiden bliver "kørt over" og halveret af den blå Kulturfrise. Layoutmæssigt kan transparens være rigtig flot - her fungerer det bare ikke.

Søren Verup
26. JANUAR 2011
Re: Lisbeth: Her er det ny Berlingske

Alt for lille logo på forsiden - hvorfor ikke fylde toppen helt ud. Det virker som om man ikke vil være sig selv bekendt. Og hvad er det lige der sker med jeres krummelure-logo - er det en skabelonfejl ?

Det er lidt underligt, at avisen stadig hedder Berlingske Tidende på nettet, men det er vel bare en fejl.

mvh
Søren Verup 

Rasmus Bebe
26. JANUAR 2011
Re: Lisbeth: Her er det ny Berlingske

 

Det bliver spændende at se hvor journalistikkens smertensbarn - EU-stoffet - bliver placeret. Under "nationalt" eller "globalt", Institutionerne ligger jo godt nok i Bruxelles som bekendt ikke er en dansk by, men imellem 60-80 pct. af al dansk lovgivning bliver trods alt vedtaget der. I øvrigt meget sigende for den store omlægning af Berlingske, at der ikke er en eneste EU historie i den første udgave. Same, same but different.

Flere