Danmarks mindste avis fyldte den 2. oktober 125 år i sprællevende tilstand og med et rekordstort antal abonnenter: 1.832 styk.

KERTEMINDE. I 125 år at styre fri af bladdøden. Det er det umulige kunststykke, »Kjerteminde Avis« – Danmarks mindste dagblad – har udført.

Seks forgæves forsøg var gjort, før Ludvig Enoch Vergmann startede avisen i 1879 med 36 abonnenter. Med bogtrykkeri og fæstekontor som sideaktiviteter lykkedes forehavendet, fordi han havde familien bag sig: Hustruen Caroline stod for bogtrykkeriet og trak håndtrykkemaskinen, og når hvert af deres 12 børn fyldte syv år, måtte han/hun hjælpe med at trække maskinen og bringe aviser ud. Når de blev 12, startede de i sætteriet, og samtlige blev typografuddannet. Avisen var næsten uden trykfejl i Vergmanns tid – misund ham bare!

Han etablerede avisen som byens fjerde magt, når han kritiserede det reaktionære byråd, der sparede byen ihjel, og i tidens løb kom Vergmann selv med mange tiltag og forslag, der blev realiseret med succes.

Uden radio/tv hungrede læserne efter nyheder fra resten af Danmark og verden, og han opbyggede et utroligt korrespondent-net: Fire i København foruden korrespondenter i London, Paris, Wien, Hamburg, Berlin og Stockholm. Fra Wien blev udbruddet af Første Verdenskrig forudsagt i 1909, og i 1923 bragte avisen en øjenvidneskildring af Hitlers »ølstuekup«.

Vergmann skrev om alt fra den japansk-russiske krig til det sensationelle i, at der i Midskov sad 71 storke på samme tag foruden mindst 20 på hvert af landsbyens øvrige tage. Vergmann, der ved sit 25 års jubilæum af byen blev skænket et kostbart guldur, fik cirka 800 abonnenter, før han efter 36 års arbejde i døgndrift afhændede avisen til forfatterinden og journalisten Maria Behrens i 1915.

Hun var for meget kosmopolit til Kerteminde, og næste redaktør, Erik Finnemann Bruun (død 2002!), var for ung og uerfaren. Ganske vist fik han flot valgt Christmas Møller til Folketinget, men han ødelagde såvel sin egen som avisens økonomi. Christmas Møller reddede med penge fra Det Konservative Folkeparti og i samarbejde med lokale partifolk avisen ud af denne og senere kriser.

Den senere chef for Pressens Radioavis, Jørgen Grunnet, fostrede i 1924 den idé, der stadig holder avisen i live: »Landbonummeret«, der en gang om ugen gratis går til samtlige husstande på Nordøstfyn – i dag i et oplag på knap 14.000. Landbonummeret er så attraktivt at annoncere i, at det i dag står for 75 procent af avisens samlede indtægter på 8-9 millioner kroner om året. I øvrigt har Kjerteminde Avis hvert af de seneste ti år givet et overskud på mellem 100.000 og en million kroner.

Avisen blev perfektioneret af Charles Caspersen, der 1935-62 havde overskud hvert eneste år på en blanding af en gudbenådet pen og evnen til at skaffe annoncer. Og så var han en af de første til målrettet at kurtisere de kvindelige læsere ved blandt andet at bringe modestof og madopskrifter. Ofte gav han i spalterne råd om blomsterpleje eller -arrangement på basis af, hvad han havde set eller fundet på sin daglige cykeltur til avisen klokken 6.30 om morgenen.

Efter et par mindre vellykkede redaktørvalg i tresserne fandt bestyrelsen i 1970 redaktøren i sætteriet: Typograf Vilhelm Nielsen, tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem, i daglig tale »Viller«.

Fyns Amts Avis troede dengang, at man kunne give Kjerteminde Avis dødsstødet i et aggressivt fremstød, men forsøget strandede på voldsom lokalpatriotisme. Alle ville slås for »Viller«. Fyens Stiftstidende meldte sig for at overtage avisen, men endte i stedet med at frede den efter at være blevet forsikret om, at man på Kjerteminde Avis ville »dø med støvlerne på!«

Siden 1981 har redaktør Jørgen Wind-Hansen i samarbejde med journalist Helle Nordström og annoncekonsulent Jan Lindorf gjort avisen mere uundværlig end nogensinde. Her annoncerer alle, her florerer de lokale nyheder, fra borgmestervalg til bortgåede kattekillinger, og den lokale debat kører på højtryk. Selv om avisen som landets eneste stadig erklærer sig politisk (konservativ), er den redaktionelle linje upolitisk. Det har også De Konservative mærket i 2004.

Jubilæet blev fejret med en folkefest for 750 abonnenter i Kertemindehallen fredag den 1. oktober samt en reception for mange hundrede gratulanter med indenrigsminister Bendt Bendtsen i spidsen på selve jubilæumsdagen. Han abonnerer i øvrigt selv på avisen og får den bragt til sin lejlighed på Frederiksberg.

* Blå bog – Svend Novrup
58 år, bor i Kerteminde.
Cand.phil. i Nordisk filologi.
Har skrevet som journalist siden 1968.
»Kjerteminde Avis 1879-2004 – en by og dens avis« er den seneste af Svend Novrups i alt 96 bøger. Inden han skrev bogen, læste han samtlige 125 årgange af avisen igennem – 36.297 aviser i alt.
Medlemmer af DJ kan købe bogen for 198 kroner + forsendelse (normalprisen er 298 kroner). For bestilling: Send en mail til Kurt Risskov Sørensen, Kerteminde Museum, krs@kert-mus.dk