Kvinder vil gerne være chefer. På Fyens Stiftstidende var enenkelt opfordring og tre foredrag nok til at sætte ligestilling på dagsordenen, og den første kvindelige chef er udpeget.

LIGESTILLING. Står det også skidt til med ligestillingen på din arbejdsplads? Så læs videre her. På Fyens Stiftstidende har man nemlig fået en god og simpel idé.

Målet er flere kvinder i ledelsen. Ikke gennem kvoter, men ved at husets ledelse direkte opfordrer kvinderne på redaktionen til at komme på banen, hvis de drømmer om at blive ledere. Mediehuset på Fyn har afholdt fyraftensmøder med kvindelige ledere fra DR, DSB og deres egen avis. Resultatet er nu, at 39 kvinder er kommet med i et kvindenetværk i mediehuset. En mentorordning og efteruddannelse bliver næste skridt.

Projektet har kun kørt i syv måneder, og den første kvinde har allerede sagt ja til at prøve kræfter med jobbet som chef. Det er 27-årige Michala Dieckmann, journalist og nyhedsvært på Fyens Stiftstidendes radiostation Radio3.

Da Journalisten møder hende, har hun kun været leder af radioen i en uge.

Aftalen er, at hun afprøver sine lederevner i seks måneder, mens den nuværende leder er på orlov.

Michala Dieckmann vidste godt, at hun havde lyst til prøve kræfter med ledelse.

»Men jeg havde forestillet mig, at det først skulle være om 10 år, « fortæller hun.

Når hun alligevel sagde ja, skyldes det i høj grad, at Fyens Stiftstidende har sat ligestilling på dagsordenen. Det er blevet legitimt at være kvinde med lederambitioner.

»Det er vigtigt for mig, at jeg har ledelsens opbakning, og at det er blevet et fælles projekt for os piger i huset at komme frem,« siger hun.

MICHALA DIECKMANNS FORESTILLING om jobbet som chef var inden projektet uklar . Hvor god skulle hun være? Hvordan kom hun i betragtning, og hvor mange timer skulle hun ofre for arbejdspladsen?

Her har tre foredrag af DR-chef (og tvillingemor) Lisbeth Lambert, kommunikationschef i DSB Anna Vinding og weekendredaktør Anette Hyllested fra Fyens Stiftstidendes været øjenåbnere.

Budskabet fra de tre foredragsholdere har været, at chefer arbejder mere end 37 timer, men at jobbet også kan hænge sammen med familielivet.

»Tidligere troede jeg, at det blev forventet, at man sagde betingelsesløst ja, når man blev tilbudt et chefjob. Men sådan er det jo ikke. Det har været et tema gennem hele projektet, at vi vil have lov til at stille krav, så vi kan få arbejde og privatliv til at hænge sammen. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at bo herinde,« siger Michala Dieckmann, der ikke selv har børn.

Hun fortæller, at fordelingen mellem kvindelige og mandlige journalister på Fyens Stiftstidende efterhånden nærmer sig 50/50, og den kønssammensætning bør så vidt muligt afspejle sig i ledelsen. Men hun tror ikke på ordninger, der giver kvinder fortrinsret ved ansættelser.

»Jeg vil ikke vælges til en lederstilling, fordi jeg er kvinde, for så mangler jeg respekten og gennemslagskraften over for de andre i huset. Ledelsen har meddelt, at den gerne vil have os på banen, men at vi får stillingerne på vores kvalifikationer,« siger hun.

IDÉEN TIL PROJEKTET på fyens stiftstidende kommer fra redaktionschef Jan Kristensen. I foråret slog det ham under dagens store nyhedsmøde, at syv ud af ni ledere omkring bordet var mænd.

»Jeg tænkte: 'Hvordan er det endt sådan? Hvorfor er der så få kvinder? Det er det vigtigste møde i huset, og kønsfordelingen er helt skæv',« husker Jan Kristensen.

To ud af otte chefer er kvinder på Fyens Stiftstidendes lokalredaktioner, desuden er en fagredaktør og et medlem af redaktionsledelsen af hunkøn. Og det er ikke godt nok, hvis man spørger Jan Kristensen.

Flere kvinder i ledelsen vil gavne arbejdsmiljøet og produktet.

»Avisens kvindelige læsere er mindst lige så vigtige som de mandlige. Ofte er det dem, der beslutter, om man skal beholde abonnementet eller opsige det. Mandlige chefer kan være bløde, men ikke så bløde, at de tænker som kvinder,« siger han.

Ligesom Michala Dieckmann tror han ikke på kvoter.

»Kvalifikationer slår alt. Sådan er det. Det er vigtigere at have kvalifikationerne end kønnet. Vi vil aldrig sætte kvoter på, fordi vi derved risikerer at gå på kompromis,« siger Jan Kristensen.

Han mener, at erfaringerne fra Fyens Stifts-tidende uden videre kan kopieres af andre mediehuse.

»Det her er ikke rocket science. Det handler bare om at tage de kvindelige medarbejdere alvorligt og sætte ligestilling på dagsordenen. Der skal så lidt til, og mediehusene ville få meget ud af det. I stedet for at udnytte 50 procent af talentmassen, udnytter man 100 procent.«

Inden PROJEKTET GIK I GANG, havde Jan Kristensen svært ved at se, hvordan han kunne rekruttere flere kvinder til lederjobs i huset. Kvinderne havde nemlig ikke ytret ønsker om at blive ledere ved for eksempel MU-samtalerne. Nu glæder han sig over, at projektet har vist, at huset rummer mange flere kvinder med lederambitioner, end han havde forestillet sig. Mange af dem er under 30 år, og det er vigtigt.

»Det nytter ikke noget, at kvinder venter med at udleve deres lederambitioner, til det ældste af deres to-tre børn er 12 år. Det er simpelthen for sent. Vi skal have fat i dem meget tidligere, så vi kan finde ud af, om det er noget for dem, og om de duer til ledelse,« siger Jan Kristensen.

Inden de kvindelige medarbejdere beslutter sig for at blive ledere eller påtage sig andre store ansvarsopgaver i huset, skal de sikre sig, at det kan lade sig gøre i hverdagen, siger han.

»Hvis man har to-tre børn og en mand, der arbejder 60 timer om ugen, er det den direkte vej til skilsmisse at tage stort lederjob her. Men hvis ægtefællen har et almindeligt job, og der er et par børn i hjemmet, kan det godt lade sig gøre – hvis man har mulighed for at være fleksibel, når det brænder på. Det er sådan, mændene tilrettelægger deres hverdag,« fortæller han.

Michala Dieckmann blev uddannet fra Syddansk Universitet for blot halvandet år siden, og hendes råd til andre kvinder, der overvejer at afprøve deres lederevner, er:

»Smag på det. Man kan altid gå baglæns igen. Jeg har stadig mulighed for at holde mig til journalistikken, hvis jeg hellere vil det.« /

Der findes et særligt sted i helvede for kvinder …

Den svenske journalist og krimiforfatter Liza Marklund har sammen med ledelseskonsulent Lotta Snickare skrevet bogen »Der findes et særligt sted i helvede for kvinder, som ikke hjælper hinanden«. Redaktionschef Jan Kristensen faldt over bogen i forbindelse med projektet og købte 10 eksemplarer, som de kvindelige journalister på Fyens Stiftstidende kunne låne med hjem.

Bogens titel er et citat fra USAs første kvindelige udenrigs-minister Madeleine Albright. Bogen handler om køn og karriere, blandt andet i mediebranchen, og den er ifølge Jan Kristensen ganske enkelt 'fremragende'.