search

Ligeløn er åben løn

»Desværre har jeg en fornemmelse af, at mange medlemmer og tillidsrepræsentanter ikke bryder sig særlig meget om åbenhed i spørgsmål om løn.«

»Desværre har jeg en fornemmelse af, at mange medlemmer og tillidsrepræsentanter ikke bryder sig særlig meget om åbenhed i spørgsmål om løn.«

"Jeg håber, dommen får andre kvinder, der oplever usaglige lønforskelle, til at stå frem, så vi kan få gjort op med uligheden."

Sagt af Gita Güning, formand for Teknisk Landsforbund, efter at Højesteret i en sag om ligeløn tilkendte et af forbundets med-lemmer en efterbetaling på cirka 657.000 kroner, som hun i en periode havde fået mindre i løn end to af hendes mandlige kollegaer.

Højesterets dom er vigtig og bør få landets virksomheder til at se godt efter, om der skulle være noget at komme efter hos dem. Det er også et signal til landets faglige organisationer om at have et særligt fokus på medlemmernes ligeløn.
Men endnu vigtigere er budskabet om åbenhed. Som Gita Grüning helt rigtigt peger på, håber hun, at sagen kan få medlemmer – og kvinder især – til at stå frem, så vi kan få gjort noget afgørende ved den uforklarlige lønforskel, der er mellem kønnene. Også i DJ: Den seneste lønstatistik viser, at mænd i DJ i gennemsnit per måned får 2.225 kroner mere i løn end deres kvindelige kolleger. Det er en forskel på seks procent, som har ligget konstant på dette niveau de seneste år.

Tilbage til budskabet om åbenhed, som jeg finder afgørende i kampen for ligeløn. Den får mig til at tænke på en oplevelse fra en af vore mediearbejdspladser. På et møde, der blandt andet handlede om, hvordan man som medarbejder kan blive klædt på i forhold til chefens oplevede diktatoriske stil i forbindelse med de årlige forhandlinger om medarbejdernes personlige løndele, tegnede der sig hurtigt et billede af, at chefen kynisk og dygtigt udnyttede, at folk ikke vidste en bønne om hinandens løn.

En medarbejder fortalte, at chefen oplyste hende om, at hun jo nok ikke kunne få så meget denne gang, fordi hun jo i forvejen lå som en af de bedst lønnede på sit felt. Inspireret af den historie kom andre på banen og fortalte, at chefen rent faktisk havde fortalt præcis det samme til dem!

Der opstod i den efterfølgende diskussion en vis erkendelse af, at manglen på modargumenter kunne skyldes manglende dokumentation. Medarbejderne kunne netop ikke modbevise chefens påstand ved at fremlægge sammenlignelige tal.

Chefer har generelt ingen ønsker om at fremlægge dokumentation. Faktisk er de fleste chefer nok mest interesserede i at holde oplysninger om andres løn tæt ind til egen krop. Og kan de så også få medarbejderne til det, giver det dem en klar fordel.

Nogle steder er det faktisk lykkedes for cheferne at bilde medarbejderne ind, at løn er noget ih så fortroligt, og at det nærmest er forbudt at fortælle andre om, hvad lønnen er. Det er det selvfølgelig ikke: En tillidsrepræsentant har altid adgang til at få alle oplysninger, og en påstået fortrolighed gælder i hvert fald ikke i forhold til ens eget fagforbund.
Det omtalte møde sluttede med en klar anbefaling fra DJ til medarbejdere og tillidsrepræsentanter om at sørge for mest mulig åbenhed. Om rådet er blevet fulgt, ved jeg ikke.

Desværre har jeg en fornemmelse af, at mange medlemmer og tillidsrepræsentanter ikke bryder sig særlig meget om åbenhed i spørgsmål om løn. Det opfattes som noget privat. Nærmest som tabu. Enten fordi man ikke ønsker at fortælle andre, hvis man tror, at man har en specielt høj løn, eller omvendt, at man ikke ønsker andre at få indsigt i, at lønnen opleves som lavere end andres.

Én ting er imidlertid sikker: Holder man oplysningerne for sig selv, sker der ikke en pind. Måske det er en af forklaringerne på, at DJ's kvinder i gennemsnit er godt 2.000 kroner bagud i forhold til DJ's mænd.
Derfor: Kom ind i kampen! Få lønnen frem i lyset, så vi i fællesskab, i medarbejderforeningerne og i DJ, kan finde ud af, hvor der skal sættes ind for at få reel ligeløn. Kun med åbenhed er det muligt at udarbejde en strategi for, hvordan vi kan få udvisket de uforklarlige forskelle.

Selvfølgelig kan vi føre sager. Det har vi også gjort. Den seneste fra 2004 vandt vi. Og når sagerne skal føres, skal tallene alligevel frem i lyset. Så hvorfor ikke begynde nu?

– Fred Jacobsen, næstformand for Dansk Journalistforbund

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen