45-årige Søren E. Jensen går fra at være altmuligmand i åndslivet til dialogjournalist på Medieselskabet Nordvestsjælland (Holbæk Amts Venstreblad og Kalundborg Folkeblad)
Hvad er en dialogjournalist?
Godt spørgsmål. Ingen ved det helt endnu. Men ideen er, at jeg skal skrive læsernes artikelforslag frem for mine egne. Uanset hvad de foreslår, skal jeg være parat til at skive om emnet. Det kan virke absurd og vanvittigt, men det er et spændende forsøg på at forny lokaljournalistikken. Samtidig er det også sundt for min egen udvikling at få nogle dogmeregler. Man kan godt blive træt af at skrive sine egne ideer, for dem kender man jo, de er ikke så overraskende. Nye ukendte ideer er befordrende for kreativiteten.
Hvordan fik du jobbet?
Jeg er hjælpepræst i Hvalsø, så jeg vedlagde en begravelsestale i min ansøgning. Som præst skal jeg lave en form for journalistisk research om et menneske, når jeg skal skrive en begravelsestale. Og jeg skal kunne tale et måske lidt sølle liv op til noget storslået. Det er jo det samme med journalistiske historier.
Betyder det noget for din tilgang til journalistik, at du har en baggrund som akademiker og præst?
Ja. Jeg er fuldstændig ligeglad med de fleste nyheder. Der er alt for mange aviser og medier i forhold til antallet af nyheder. Nyhedsmedierne har sit eget kredsløb, hvor der er permanent agurketid. Jeg er mere litterært tænkende. Det skal være delikat. En læseoplevelse, hvor der bliver kælet for ordene, og sproget har sin egen musikalitet. Jeg er nostalgiker og for eksempel meget optaget af hjørnehuse med tårn for tiden – sådan et emne kan jeg forhåbentlig også udfolde i mit nye job.
Du har arbejdet meget for P1. Målgruppen på Kalundborg Folkeblad er formodentlig en anden. Tænker du over det i din formidling?
Nej! Det jævne menneske findes ikke. Folk er blevet klogere, men journalistikken er blevet dummere. Det er en typisk journalistisk fordom, at læserne er uintelligente. Jeg viser mine læsere respekt, er Des med dem – jeg tiltaler høfligt et stort klogt intet. På Journalisthøjskolen dræbte underviserne de flestes skrivelyst ved at sige, at 90 procent af folk ikke læste en artikel til ende. Det vil jeg da skide på – så skriver jeg til de sidste 10 procent.
Hvad gør du så, hvis alle læsere er ligeglade med hjørnehuse med tårn og i stedet foreslår, at du skal skrive om et dildoshow i Svinninge og zumbaundervisning i Holbæk?
Zumba …? Så skriver jeg om det … og lægger måske en nostalgisk hinde ned over det. Jeg skriver om emnet, men gør det på min måde og har tillid til, at læserne ønsker fordybelse med delikatesse. Som fortællere skal vi altid tro på, at vores historie er det vigtigste i verden lige nu.
CV. Uddannet teolog i 1995, tog en journalistisk tillægsuddannelse på Journalisthøjskolen i 1996. Begyndte at arbejde for P1 i 1995 og har gjort det som enten fastansat eller freelance indtil 2007. Var udstationeret for P1 i Polen i 1999. Havde en afstikker til Københavns Universitet i 2005, hvor han arbejdede som informationsmedarbejder på det teologiske fakultet – ifølge eget udsagn var han den dårligste kommunikationsmedarbejder på Københavns Universitet nogensinde. Har siden arbejdet som foredragsholder, forfatter, lavet bog-cder og været hjælpepræst.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
- På Journalisthøjskolen dræbte underviserne de flestes skrivelyst ved at sige, at 90 procent af folk ikke læste en artikel til ende. Det vil jeg da skide på - så skriver jeg til de sidste 10 procent.
Godt sagt! Du er min mand.