Susanne Sayers, 47 år. Fra freelance til fødevarejournalist på Tænk

Som chefredaktør forlovede du 24timer med Tænk, da de i 2010 fik et redaktionelt samarbejde. Hvorfor gik der to år, før du og Tænk flyttede sammen?
Jeg ville prøve livet som freelancer af. Det var jeg super glad for, og jeg troede, jeg skulle blive ved med det længere. Men så bød denne her stilling sig til, og jeg fik for første gang muligheden for at fordybe mig. Jeg er glad for de hurtige nyheder, men jeg skyldte mig selv at prøve de tungere projekter. Vigtigst var nok, at jeg savnede at arbejde i et team mod et fælles mål. Og så har Tænks høje troværdighed vejet tungt – folk tror jo ofte, at Forbrugerrådet er en offentlig institution, selv om det er en NGO.

Først klimaredaktør, så urbanhaveentusiast og nu Tænk. Hippie?
Lidt hippie er man vel altid. Jydehippie kalder min bedste ven mig faktisk, men jeg også lidt en nørd. Jeg kan godt lide tekniske detaljer og at formidle dem til andre mennesker. Og det er forkert at tro, at forbrugerjournalistik er blødt stof. Folk, der vælter sig i penge på andres bekostning, er hårdt stof, der kræver, at man virkelig har styr på de journalistiske discipliner. Så dybest set er opdelingen af stofområder efter hårdhed noget sludder.

Du vil vise folk, hvordan de kan gøre en forskel i verden. Hvorfor?
Meget journalistik efterlader folk med afmagt, og faktisk fratager vi dem muligheden for at handle. Det er meget lidt konstruktivt og meget lidt befordrende for det engagement, som vi gerne skulle have med vores publikum. Jeg vil gerne vise, hvad konsekvenserne af folks handlinger er, og så må de selv tage stilling til, hvordan de vil forholde sig til det.

Troværdighed, fordybelse og at gøre en forskel? Du lyder som de idealistiske journalistspirer på 1. semester. Hvilken fremtid har drømmere?
Jeg tror, at mange af de unge kommer til at være selvbeskæftigede uden den samme tilknytning til et medie, som min generation har haft. Men jeg tror ikke, det bliver noget dårligt. Da jeg blev færdig som journalist, var der informationsunderskud, og det er ikke et problem i dag. Langt det meste information ligger jo tilgængeligt, det handler om at samle det på en intelligent måde. Jeg kan ikke andet end at være optimist, for der skal nok komme nye forretningsmodeller. Men jeg tror ikke, at de gamle mastodonter har en fremtid. Det er svært at se, hvor de skal få pengene fra

CV: Reporter Bornholms Tidende 1991-92 og JP 1993-98. Nyhedsredaktør JP 1998-2001. MetroXpress 2001-11 (reporter, nyhedsredaktør, klimaredaktør og redaktionschef). Chefredaktør 24timer 2010-2011. Freelance 2011-2012.