Politiken skal bruge et minut mere, inden de bringer historier om groft børnemisbrug. Men chefredaktør Bo Lidegaard afviser, at avisen som Nordjyske vil udelade navne på ofre såvel som gerningsmænd, siger han til Journalisten.dk.
I det seneste år er Danmark flere gange blevet rystet af sager, hvor børn i årevis er blevet krænket på den mest uhyrlige vis. I forbindelse med retssagerne er detaljerne kommet åbent frem og traditionen tro blevet videregivet af avisernes retsreportere.
Men måske er man gået en kende for langt, erkender Politikens chefredaktør Bo Lidegaard. I en leder i dagens avis fortæller han, hvordan man på Politiken har valgt at lytte til en appel fra Danners Krisecenter om mindre udpensling af detaljerne i disse sager.
Fremover vil avisen "overveje en ekstra gang, hvor detaljeret vi gengiver enkeltheder i sådanne overgreb".
Overfor Journalisten.dk vil Bo Lidegaard dog ikke indsnævre, hvilke oplysninger, læseren fremover ikke skal have.
»Det er alene et spørgsmål om helt specifikke beskrivelser af hvilke overgreb, der er foregået, hvor vi skal overveje, om vi vil fortælle det her, eller der er et hensyn til det krænkede barn. Der kan ikke opsættes et fast princip, og det er også bevidst, at jeg ikke slår til lyd for, at vi skal have en guideline,« siger Bo Lidegaard.
Omvendt argumenterer han også for, at det faktisk kan være relevant at fortælle hvor grove overgreb, der er tale om.
»Man kan i mange tilfælde argumentere, for at detaljerne ikke er vigtige. Men når anklagemyndigheden i nogle sager kræver meget hårde straffe, så hænger det sammen med, at forbrydelserne er af hård karakter. Og det er vigtigt, at læseren forstår, hvor grove de er. Derfor er der en interesse i, at vi som avis fortæller læseren, hvor hårde krænkelser, der er tale om. Bare ikke nødvendigvis alt.«
For godt en uge siden erklærede Nordjyske Stiftstidendes chefredaktør Anne Marie Dohm, at avisen fremover vil undlade at bringe navnene på såvel ofre som gerningsmænd i misbrugssager. Formålet er at sikre ofrene en vis anonymitet og give dem en bedre chance for at komme videre i tilværelsen.
Så langt ønsker Politiken dog ikke at strække sig.
»Vi er pinligt nøjagtige med at overholde navneforbud, og vi gør ingen forsøg på at omgå dem. Men når folk er dømt for en forbrydelse, så vil jeg ikke umiddelbart mene, at vi af principielle årsager bør undlade at angive navnet,« siger Lidegaard.
Hvilken relevans har navnet?
»Det kan man diskutere. Men man kan også tænke tilfælde, hvor det er vigtigt at fortælle. Det handler om det grundlæggende princip, at man står til ansvar for sine handlinger,« siger han.
På Politiken har man også diskuteret omfanget af dækningen af de grove misbrugssager. Men her er ikke noget at komme efter, mener Bo Lidegaard.
»Vores dækning har både været afbalanceret og sober, og vi har ikke tendens til at svælge. Og til spørgsmålet om vi skal holde fokus og dække sagerne, så er svaret klart ja. For sagerne har afsløret nogle alvorlig laguner i vores sociale sikkerhedsapparat, der har gjort at de her sager har kunnet løbe i årevis, uden nogen har skredet ind. Derfor har vi en klar publicistisk forpligtigelse til at fastholde fokus på de sager, der har fået lov at passere under radaran,« siger Bo Lidegaard.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
»Vi er pinligt nøjagtige med at overholde navneforbud, og vi gør ingen forsøg på at omgå dem. Men når folk er dømt for en forbrydelse, så vil jeg ikke umiddelbart mene, at vi af principielle årsager bør undlade at angive navnet,« siger Bo Lidegaard.
Må jeg henlede Bo Lindegaards opmærksomhed på, at offentliggørelse af navnet på en far eller mor, der er dømt for overgreb mod egne børn er med til at identificere forturettede og dermed en overtrædelse af Retsplejelovens par. 1017b:
§ 1017 b. Med bøde straffes den, der i forbindelse med omtale af en sag om overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden eller i øvrigt med henblik på en sådan sag giver offentlig meddelelse om navn, stilling eller bopæl på den forurettede eller på anden måde offentliggør den pågældendes identitet.