Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:43 06.10.2022 Anna Sol Jørgensen

Liberal Alliance bruger smuthul til at sende reklame på tv

Liberal Alliance bruger smuthul til at sende reklame på tv

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Skulle man allerede på valgkampens første dag have haft brug for en pause fra politikere på tv, kunne Champions League-kampen mellem FCK og Manchester City synes som et oplagt bud på sådan et afbræk.

Og så alligevel ikke.

Liberal Alliance havde nemlig købt sig ind på reklameplads i pausen mellem de to halvlege i kampen, der blev sendt på TV3+. Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, kalder det på Twitter ”danmarkshistorie, når vi bringer de første politiske tv-reklamer nogensinde”.

Politiske reklamer på flow-tv er reguleret i radio- og fjernsynsloven, som faktisk forbyder dem på både kommercielle og ikke-kommercielle kanaler.

”I fjernsyn må der ikke udsendes reklamer for politiske budskaber i perioden fra tidspunktet for udskrivelse af valg til politiske forsamlinger eller folkeafstemninger og indtil afholdelsen af valget eller afstemningen,” lyder det.

Men Liberal Alliance har altså fundet et smuthul i lovgivningen.

”TV3+ sender fra Sverige, hvilket gør det muligt at bringe reklamerne,” skriver Alex Vanopslagh på Twitter.

SENESTE NYT

Flere nyheder