search

Levede forfatterdrømmen ud og fik succes

Tidligere grafiker og chefredaktør Anna Grue tog springet ud af mediebranchen og er nu en af landets mest fremgangsrige forfattere. Det kræver en helhjertet satsning, siger hun.

Tidligere grafiker og chefredaktør Anna Grue tog springet ud af mediebranchen og er nu en af landets mest fremgangsrige forfattere. Det kræver en helhjertet satsning, siger hun.

Det var et direkte hovedspring ned i lavtlønsområdet, Anna Grue tog, da hun droppede jobbet som chefredaktør for at blive forfatter på fuld tid. Men hun er for længst kommet oven vande.

På den nyligt offentliggjorte liste over årets uddeling af bibliotekspenge er hun således den sjette mest fremgangsrige forfatter, og indtægten herfra er siden 2007 steget fra godt 20.000 til 200.000.

Men overgangen fra journalistik til litteratur er voldsom på flere måder end det økonomiske.

»Jeg elskede at være redaktør. Det var så sjovt at have mennesker og liv omkring mig, og jeg kunne godt lide at sætte folk sammen. Så overgangen fra en redaktion, hvor det hele tiden sker noget, til at sidde alene foran computeren, den er meget markant. Her sidder jeg og skrive 6-700.000 enheder, og ingen får det at se før jeg er færdig,« fortæller Anna Grue.

Hun har altid vidst, hun ville være forfatter. Men det var først i en sen alder, hun fik den indre ro, det kræver at være forfatter på fuldt tid.

»Hvis jeg havde gjort det for tyve år siden, tror jeg, jeg var død af ensomhed. Det kræver ro i dit eget hoved. Og så kræver det meget selvdisciplin og vilje omkring, at det virkelig er det, man vil.«
Hun nyder at være forfatter – hver eneste gang hun sætter sig ned for at skrive. Men der ligger også en stor usikkerhed i den måde at arbejde på, som man skal vænne sig til.

»Man ved jo aldrig helt, om det man laver, kan bruges. Det er jo mange måneders arbejde, jeg leverer på en gang, og tænk hvis det ikke duer … Det er ikke som en freelance-journalist, der kan sende nogle ekstra artikel-ideer ud, når det kniber. Jeg er nødt til at tænke i meget store portioner, og det tager lang tid, før jeg kan levere noget igen,« siger Anna Grue.

Hun skrev sine første to bøger, mens hun stadig arbejdede som chefredaktør, senest på 'Vi med hund'.

1. februar 2007 valgte hun så at sige arbejdet op og starte som forfatter på fuld tid.

»Man er nødt til at vælge. Hvis man vil være forfatter bør man bruge hele dagen på at skrive. Ellers bliver det let sådan noget amatør-lala. Så jeg startede med en krimiserie af forskellige grunde, blandt andet fordi, det giver en vis sandsynlighed for, at man kan komme til at leve af det.«

Det kunne hun på ingen måde i starten, så beslutningen om at blive fuldtidsforfatter krævede en clearing med hendes mand.

»Min mand er kunstmaler, og de første 15-20 år af vores forhold er det mig, der har forsørget ham. Men nu er han så blevet professor på akademiet og meget andet, så vi aftalte, at han nu skulle sørge for indtægten i nogle år. Men allerede det første år begyndte jeg at have en nogenlunde indkomst – som en pædagogmedhjælper måske. Og nu kan jeg leve af det.«

Anna Grue skriver fra hun står op om morgenen og til først på eftermiddagen hver dag. Og 'hver dag' skal tages bogstaveligt. Der er ikke weekender og ferier i Grues forfatterliv, simpelthen fordi hun ikke kan lade være.

I alt er det nu blevet til seks bøger, hvoraf de fire er en fortløbende krimiserie med privatdetektiven Dan Sommerdahl som hovedperson.

Sin journalistiske karriere startede hun som layouter på Fogtdals blade. Siden har hun blandt andet været forsideredaktør på B.T., redaktionschef på ugebladet Søndag, chefredaktør på Forældre & Børn, Bazar og senest Vi med hund.

Og det er meget godt med al den journalistiske erfaring. Men det er ikke nødvendigvis nok for at kunne skrive skønlitteratur. Anne Grues råd til journalister med forfatterdrømme er at give den et ordentligt nøk med sommerferielæsningen.

»Det vigtigste er at læse nogle skønlitterære bøger. Jeg tror, at man skal være en god læser for at blive en god forfatter. Mange journalister tror, det er nok, at de kender en masse til virkeligheden. Men når det er fiktion, er det nogle andre regler, der gælder. Så er det ikke nok at skrive godt sprog og sætte kommaer. Der er nogle andre mekanismer, og dem kan man kun lære ved at læse god litteratur.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen