search

LET PÅ TRÅDEN

E-mail-bylines skaber nærkontakt med læserne og giver gode historier. Alligevel siger nogle aviser fra.
E-mail-bylines skaber nærkontakt med læserne og giver gode historier. Alligevel siger nogle aviser fra.

Hej Henning. Det er vist ikke helt rigtigt, når du skriver at……”
En ny, indtil i dag ukendt, læser har gjort sin entre i Ingeniøren-journalist Henning Mølsteds mailbox. Og nu bliver den gode Mølsted i en uformel tone belært om, hvordan hans skriblerier harmonerer med den virkelige verden, som den tager sig ud set fra et miljøkontor i Storstrøms Amt.
Mailen fra den sjællandske miljøbiolog er en af de fire-fem reaktioner, Henning Mølsted får i snit om ugen på sine artikler. Langt hovedparten er fra såkaldte almindelige læsere.
I løbet af de seneste godt to år er Ingeniørens læsere i stigende grad gået fra at være en anonym procentdel i et kulørt segment til at blive aktive med- og modspillere for bladets journalister.
“Jeg får flere konkrete historier, som direkte reaktion på mine artikler, og det er henvendelser, jeg ellers ikke ville have fået. For læseren er det blevet nemmere og mere uforpligtende at tippe historier. Man kan sige, at vi er bragt lidt mere i øjenhøjde med læseren,” siger Henning Mølsted.
En hurtig rundspørge blandt journalister på Ingeniøren – foretaget over det interne mail-system – vidner om, at Henning Mølsted ikke er alene om sine iagttagelser.
Der kommer flere spontane henvendelser fra læserne, man får historier, og aftrækstiden er blevet kortere, lyder essensen af tilbagemeldingen.
Ingeniøren var i februar 1998 først herhjemme med konsekvent at forsyne artiklerne med e-mail-bylines. Den klare bagtanke var at lette læsernes adgang til redaktionen. Siden er flere trykte medier fulgt efter.

Sjældent brok
Et af de første dagblade var Aktuelt, som for halvandet år siden satte journalisternes e-mail-adresser på tryk for at skabe en direkte forbindelse mellem læsere og skribenter.
“Journalister har det med at hæve sig til et leje, der fjerner dem fra læserne, og de tiltager sig tit det sidste ord i enhver sag. For læserne kan det være svært at fange den enkelte journalist på telefonen, og her mente vi, at det var oplagt at bruge den nye teknologi til en direkte kontakt,” fortæller chefredaktør på Aktuelt, Anders Jerichow.
Ideen affødte en vis skepsis blandt journalister på avisen, der frygtede at drukne i mavesure opstød fra brokhovederne, men den skepsis er gjort til skamme, mener Jerichow.
“Læserhenvendelserne indeholder sjældent brok, men derimod ideer og synspunkter, som nogle gange tvinger os til at vende en sag en ekstra gang”.

Ideer i mailboxen
Et andet dagblad med e-mail-bylines er Jyllands-Posten, der lod sin fremskudte forpost i hovedstaden, JP København, afprøve idéen, inden moder-
avisen tog det fulde spring ind i den elektroniske tidsalder fra starten af året.
“Jeg ved ikke, om det har bragt os tættere på læserne generelt. Men det har i hvert fald bragt os tættere på de læsere, som skriver til os,” siger Jyllands-Postens Københavns-redaktør, Per Mikael Jensen.
“Vi har en fast politik om, at alle henvendelser skal besvares. Jeg modtager selv jævnligt mails fra læsere, der er imponerede over, at de får svar, og at det går så hurtigt. Men det giver selvfølgelig også mere arbejde,” siger Per Mikael Jensen
Journalisten Mikkel Hertz, der er ankermand på mange af Jyllands-Postens afslørende historier, får henvendelser på stribe, når bølgerne går højt.
“Jeg kan sagtens få 10 mails om dagen, og jeg besvarer dem alle. Hovedparten er fra almindelige læsere uden særlige forudsætninger, som peger på nye indfaldsvinkler. Man kan mærke, at mange læsere har brugt tid på at skrive et velformuleret indlæg, og det opfattes som meget positivt, at man som læser kan få kontakt, når som helst på døgnet.”
Jyllands-Posten får jævnligt tip om historier eller vinkler, avisen ellers næppe havde fået færten af. Mikkel Hertz fortæller, at flere tidligere medarbejdere ved Kofoed Skole henvendte sig med supplerende oplysninger pr. mail, da sagen rullede. Også KUC-skandalen har indbragt tip den vej rundt.
Journalist Søren Kragballe fra avisens erhvervsredaktion fik en afgørende tilbagemelding på en artikel, han ellers betragtede som en rutinesag. Han viderebragte Ford Motors oplysninger om, at virksomhedens børsnoteringer skulle samles i Holland. En læser kunne imidlertid sandsynliggøre, at Ford Motor tilbød for ringe pris ved tvangsindløsning af aktierne i det danske selskab. Efter en del debat og flere artikler har omtalen medført, at der er rejst en granskningssag, hvilket ellers er sjældent forekommende.
“Den nemme og hurtige kontakt er også med til at forhindre, at jeg bliver for indforstået. Hvis jeg skriver noget, læserne ikke forstår, får jeg det at vide,” fortæller Søren Kragballe.

Fremmedgørende kruseduller
Trods erfaringer om tættere kontakt med læserne og flere tip om gode historier, er man på Berlingske Tidende tilbageholdende med at følge trop. Avisen har ganske vist aktuelle planer om at anvende e-mail-bylines i erhvervssektionen, men fænomenet bliver ikke bredt ud til hele avisen.
“Mere end halvdelen af vores læsere har ikke adgang til nettet. De vil ikke kunne forstå, hvad det er for kruseduller, vi pludselig skriver i deres avis, og derfor tror jeg, det vil virke fremmedgørende over for læserne,” siger chefredaktør Peter Wivel.
Tilsvarende overvejelser har man gjort på Dansk Handelsblad – en ugeavis for dagligvarebranchen. Efter et år i spalterne fik avisens e-mail-bylines skalpellen at smage ved indførelsen af nyt design.
“I stedet for at bringe læserne nærmere til os, havde vi en fornemmelse af at øge afstanden. Vores kernelæsere er travle købmænd, som tilbringer deres tid ude i butikkerne. Mange af dem har slet ikke _netadgang, og det viste sig også, at de forholdsvis få henvendelser vi fik via e-mail kom fra industrien og ikke fra kernelæserne,” fortæller journalist Claus Jensen.

   
  Tip-en-ven
Kommentarer
1
Nikolai Rasmussen
24.01.16 22:04
Søren Kragballe, nu JP, stod
Søren Kragballe, nu JP, stod jo i 90'erne bag nogle af de værste eksempler på uetisk journalistik. Specielt i Beologic-sagen. Sikke en uartig dreng.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen