Lene Sparsø Thygesen, 32 år, opstiller til hovedbestyrelsen. Hun er næstformand i DJ Kommunikation siden marts 2015 og kommunikationsmedarbejder på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Hun mener blandt andet, at DJ godt kan organisere chefer, der kan hyre og fyre. »Man taber store fagligheder på gulvet, hvis man udelukker chefer, som kan hyre og fyre. Det giver ikke mening.«
Privatfoto
Hvad er dine mærkesager som kandidat til hovedbestyrelsen?
»Min største mærkesag er, at jeg mener, der skal være et ståsted og skabes synlighed omkring kommunikation i forbundet. Jeg har en 100 procent kommunikationsfaglig baggrund, og derfor kan jeg være med til at kæmpe for at skabe et forbund, hvor kommunikation bliver inddraget i DJ’s identitet.«
»Jeg mener også, at jeg kan være med til at ændre retorikken omkring kommunikationsfagligheden og i stedet skabe en forståelse for, hvad vi kan bidrage med.«
»En anden mærkesag er overenskomster. Der mangler klart overenskomster for kommunikatører.«
Mangler der en forståelse for kommunikatører i DJ?
»Ja. Jeg tror, der er medlemmer, der ikke forstår, hvad det vil sige at arbejde med kommunikation.«
Fusion med Kommunikation og Sprog
Er fusionen med Kommunikation og Sprog død for altid?
»På ingen måde. Men jeg mener, at vi skal lave et forarbejde i egne rækker, før den kan blive en realitet. Vi skal skabe en forståelse for, hvorfor sammenlægningen med KS er givende for DJ.«
Hvordan skal det ske?
»Én ting er for eksempel retorikken omkring kommunikation og forståelse af, hvad den faglighed bidrager med. Det handler også om at forstå en ny virkelighed. Vi er i en verden, hvor man ikke kan tale om, at man enten er journalist eller kommunikatør, det hele flyder sammen og overlapper. Vi må gøre opmærksom på, hvordan kommunikation og journalistik linker til hinanden.«
Ingen i HB er imod en fusion, men mange medlemmer af DJ er. Hvordan forklarer du det?
»Det handler igen om forståelsen, men også om, at dem, der råber højt, bliver hørt, selv om de ikke nødvendigvis er flertallet. Jeg kan bidrage til, at nej-sigerne bedre forstår, hvorfor kommunikatører har en berettigelse, og hvorfor en fusion er givende for journalister, kommunikatører og forbundet i sin helhed.«
Hvad er fordelen da ved en fusion?
»Fordelen er, at man bliver et større forbund. Når man skal forhandle overenskomst, kan det være godt at være mange. Jeg tror også, det vil skabe mere ro. Man kan placere for eksempel kommunikatører og journalister, så faglighederne bliver bedre opdelt, skarpere og tydeligere.«
Skal DJ i så fald have en ny opbygning?
»Ja. Jeg tror, man har behov for at ændre strukturen og skabe fagsøjler.«
Journalister og kommunikatører
DJ skal ifølge formålsparagraffen blandt andet arbejde aktivt for en udvidelse af presse- og ytringsfriheden. Kan det formål favne både en ”demokratisk” ytringsfrihed og en ”kommerciel” eller myndighedsbåret ytringsfrihed, som den kommunikation repræsenterer?
»Jeg mener ikke, at kommunikation arbejder mod journalistik eller omvendt. Jeg synes, det spørgsmål er lidt konstrueret. Kommunikatører kæmper for information, vi vil have ud, så kan journalisterne gribe bolden. Så jeg synes ikke, at kommunikation modarbejder journalisters ytringsfrihed.«
Risikerer DJ ikke at overse en masse medlemsgrupper, fordi alting i dag handler om journalistik og kommunikation?
»Nej, det tror jeg slet ikke. Det handler om organisering. Selvfølgelig skal vi rumme flere fagligheder, når faktum er, at disse fagligheder spiller sammen. Jeg er sikker på, at DJ kan rumme både akademikere, journalister og fagbachelorer – hele paletten, uanset hvor din uddannelse er fra.«
Ligestilling
I dag tjener mandlige medlemmer af DJ ifølge lønstatistikken 2.100 kroner mere om måneden i gennemsnit end kvindelige. Er lønforskellen mellem kønnene kommet for at blive?
»Det håber jeg sandelig ikke. Selvfølgelig mener jeg, at alle har ret til samme løn uanset køn. Jeg tror, vi er på vej i den rigtige retning.«
Har du et bud på en løsning?
»Nej.«
DJ’s kontingent har i mange år været uforandret, men ligger stadig højt i forhold til andre fagforeninger. Skal det sættes ned?
»Jeg er ikke imod en kontingentnedsættelse, men jeg mener, at man skal se på hele økonomien i det. Er nedsættelsen økonomisk forsvarlig, er den en god ting, som kan komme medlemmerne til gavn.«
»Men der skal en gennemgang af økonomien til for at se, om det overhovedet er det værd i forhold til den service, man kan få fra forbundet.«
Chefer i DJ
Kan man være chef, der kan hyre og fyre, og være medlem af DJ?
»Ja, man kan godt være medlem som chef, der kan hyre og fyre. Jeg mener igen, det handler om organisering«.
»Man taber store fagligheder på gulvet, hvis man udelukker chefer, som kan hyre og fyre. Det giver ikke mening.«
De nye regler, der skal drøftes på delegeretmødet, lægger op til, at selvstændige, der er medlem af DJ, gerne må ansætte andre medlemmer. Er du enig i den formulering?
»Selvstændige må gerne ansætte andre medlemmer, så længe det sker på de rigtige vilkår.«
Hvilken af de opstillede næstformandskandidater vil du selv stemme på?
»Jeg vil stemme på Per Roholt som næstformand, da han repræsenterer min egen faglighed. Hvis vi får en formand, der er repræsentant for journalisterne, er det naturligt med en næstformand, som er repræsentant for kommunikatørerne.«
Fagligt CV
Opstiller til hovedbestyrelsen, har ikke tidligere stillet op.
Næstformand i DJ Kommunikation siden marts 2015.
Kommunikationsmedarbejder på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.
Uddannet kandidat i medievidenskab fra Københavns Universitet 2012.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Dansk Journalistforbund står ved en skillevej. Og tak til Lene Sparsø Thygesen for at understrege det meget klart med denne sætning:
»Man taber store fagligheder på gulvet, hvis man udelukker chefer, som kan hyre og fyre. Det giver ikke mening.«
Tak, som sagt. Det er lige her vores veje skilles.
DJ er en fagforening, hvis det står til mig. Altså et sted, hvor lønmodtagere samler sig for - samlet - at stå stærkere i deres kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår. Noget, der typisk skal opnås i forhandling eller konflikt med arbejdsgiverne. Dem, der hyrer eller fyrer.
DJ er altså ikke en forening for hvemsomhelst. Eller så mange som muligt, for enhver pris.
DJ er heller ikke en forening, der er oprettet for at kunne rumme så mange fagligheder som muligt. Det er ikke et selvstændigt mål. DJ er en forening, der skal gøre det lettere for os, der arbejder i det her fag (også med kommunikation), at få bedre vilkår. En fagforening.
Venlig hilsen / Jens Ringberg
Ikke overraskende er jeg lodret uenig i flere ting i det valgoplæg - deriblandt holdningen til fusion, optagelse af chefer med hyre/fyre-ret og manglende ideer til at arbejde for ligeløn.
Men på ét punkt er jeg helt enig: DJ er selvfølgelig et forbund for både journalister og kommunikatører. Vi har - som Rani så fint formulerer det - rigtig meget til fælles og de samme kampe at kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår.
John Jørgensen, jeg mener journalistisk og kommunikation er to lige vigtige fagområder som vores forbund bør kunne rumme, hvilket det allerede gør. Mange journalister er i dag kommunikatører og kommunikatører journalister. I mit daglige arbejde som kommunikationsmedarbejder på min arbejdsplads (som jeg lige tillader mig at rette til Institut for Plante- og Miljøvidenskab), har jeg i mange henseender en journalistisk vinkel på mit arbejde. Og det tror jeg rigtig rigtig mange kommunikatører har!! Og som Rani Bech så fint formulerer det:
”Efter min mening skyldes de problemer, der nogen gange lader til at være i den uafhængige presse ikke, at frie uafhængige journalister deler fagforbund med kommunikatører. Som jeg ser det skyldes det kommercielle interesser i mediehusene og et arbejdspres, der gør at pressen er afhængig af de historier, de får fra kommunikationsafdelingerne rundt omkring. ”
Jeg er absolut ikke naivitetens stemme, men en repræsentativ og faglig seriøs stemme for de ca. 2000 kommunikatører DJ organiserer.
Kommunikation er også fx medlemskommunikation, foreningskommunikation, intern kommunikation etc. Fagblade har eksisteret næsten lige så længe som de organisationer, der udgiver dem.
Med ny teknologi og i en globalt presset medieverden spiller pressen som aftager af kommunikationsprodukter ikke længere en lige så stor rolle, som tidligere.
Fagligheden og færdighederne på begge sider af bordet kommer fra den samme kasse. Kravene til dokumentation, troværdighed og arbejdsmetoder er i sagens natur ret ens.
Når man sidder på kommunikations-siden af mediebordet har man en meget stor interesse i en fri, troværdig og kritisk presse.
Efter min mening skyldes de problemer, der nogen gange lader til at være i den uafhængige presse ikke, at frie uafhængige journalister deler fagforbund med kommunikatører. Som jeg ser det skyldes det kommercielle interesser i mediehusene og et arbejdspres, der gør at pressen er afhængig af de historier, de får fra kommunikationsafdelingerne rundt omkring.
For mig at se, er der flere væsentlige problematikker at stå sammen om end modsat.
For mig at se, kan vi løfte hinanden fagforeningsfagligt og professionsfagligt ved at stå sammen.
Hilsen en journalist, der laver kommunikation
Dansk Journalistforbund Medier & Kommunikation er ikke den 4. statsmagt. Det er journalisterne i den fri presse, der er den 4. statsmagt.
DJ er et fagforbund, hvis medlemsskare på 17.000 allerede er yderst blandet: 7.000 journalister, nogle hundrede pressefotografer, et antal fagfotografer, nogle reklamefotografer, adskillige grafikere, nogle håndfulde tekstforfattere, 2.000 kommunikatører, flere tusinde studerende, en række oversættere, et stigende antal social media-redaktører, en hoben redaktionschefer osv. osv.
Og ja, vi der arbejder i kommunikationstillinger, laver PR og kommunikation, vi gerne vil have pressen til at tage.
PS Kan varmt anbefale Lene til HB.
Flere