search

Lektor advarer mod politiets forslag om afstandskrav: Det vil opfattes som et stort overgreb

Politiforbundet vil bekæmpe chikane af betjente fra dem, der filmer politiets arbejde meget tæt på. Men kritikere kalder det en overreaktion, som vil svække tilliden til politiet

Drabet på George Floyd og Tibet-sagen er to af de bedst kendte eksempler på sager, der er blevet løftet ved, at tilskuere har filmet politiets arbejde.

Dokumentationen af politiets indgreb er ofte et centralt bevis i klagesager mod politiet, og derfor vækker det bekymring, at Politiforbundet har fremsat ønske om et afstandskrav til dem, der vil overvære og filme betjentenes gøren og laden i det offentlige rum.

Kritikken kommer blandt andet fra Adam Diderichsen, der er politiforsker og lektor ved Københavns Professionshøjskole. Han forstår ikke behovet for mere beskyttelse af politiet og frygter, at betjentene får for vide beføjelser.

”Det er i forvejen forbudt at gå i vejen for politiet og forhindre politiets arbejde. Så hvis man stikker et kamera helt op i hovedet på betjentene, vil det allerede være omfattet af den eksisterende lovgivning. Det her forslag ser jeg som noget, der vil give politiet en enorm skønsmagt til at vurdere, hvad de synes er chikane,” siger han.

Fjerner fokus

Baggrunden for forslaget er chikane mod politiet, fortæller Politiforbundet. For selv om videoer, hvor tilskuere kommer for tæt på politiet og stikker et kamera i hovedet på en betjent, der udfører sit arbejde og skal forholde sig til påvirkede og/eller aggressive personer, ikke går virale på nettet, så findes de.

Og det giver store udfordringer for betjentenes evne til at gøre deres arbejde, lyder det fra forbundet.

”Når tilskuere står så tæt på, flytter de  betjentenes fokus fra den politiforretning, de er i gang med, fordi de skal koncentrere sig om den, der stikker et kamera op i snuden på én. Der beder vi bare om at få lidt mere arbejdsro,” siger Politiforbundets formand, Heino Kegel.

Han er imidlertid ikke naiv omkring den modtagelse, forslaget vil få, netop fordi videoerne af politiets fejltrin får så stor opmærksomhed og har været central dokumentation i flere skelsættende sager.

”Jeg ved godt, den her bliver svær, for det er ikke noget nyt, at vi bliver mødt med meget principielle argumenter, når vi kommer med forslag, der kan opfattes som noget, der begrænser offentlighedens indsigt i politiets arbejde. Men det er ærgerligt, for det flytter fokus fra, hvad det handler om. Og det her handler ikke om, at vi ikke vil filmes. Vi beder bare om at få lidt arbejdsro, både af hensyn til betjentene og til de forurettede,” siger Heino Kegel.

Statsmagten i sin rå form

Men det argument køber Adam Diderichsen ikke. Han medgiver, at der er problemer med chikane af betjente, som der skal ses på løsninger til. Men et generelt afstandskrav, som skal kunne håndhæves med bødestraf, er for voldsomt et greb, som risikerer at skabe en ond stemning mod politiet.

”Vi lever i et samfund, hvor det at filme og dokumentere virkeligheden er blevet en meget naturlig ting for os. Hvis der så pludselig sker det, at vi bevidner noget, vi opfatter som urimeligt, og samtidig får at vide, at vi ikke må filme det, vil det opfattes som et stort overgreb. Det vil underkende min status som borger i et demokratisk samfund,” siger Adam Diderichsen.

Dermed bruger han netop et af de meget principelle argumenter, diskussioner om politiets beføjelser ifølge Heino Kegel altid bliver mødt med. Men det er et vilkår, understreger lektoren.

”Politiet er statsmagten i den mest rå form. Derfor er det helt afgørende vigtigt, at vi kan forholde os kritisk til det. Og det må politiet altså finde sig i,” siger han.

Handler ikke om ikke at filme

Politiforbundet har ikke spillet ud med et bestemt antal meter, afstandskravet skal lyde på, for ifølge Heino Kegel kan behovet svinge meget fra sag til sag. Og han understreger, at det aldrig vil handle om at forhindre borgere i at filme politiet.

”Vi har ikke noget imod at blive filmet, sådan må det her ikke opfattes. Vi har ikke noget at skjule, og vi beder jo ikke folk om at gå om på den anden side af en boligblok. Vi beder dem bare om at trække lidt længere væk, så vi kan løse vores opgave,” siger han.

Han fortæller, at forbuddet primært vil være rettet mod grupper, der bruger det at filme betjente som en reel strategi for at skræmme betjentene. Det kan eksempelvis være i bandemiljøer eller på Christiania.

”Selvfølgelig er der også fulde folk, der kommer tæt på, men dem skal vi nok klare. Generelt er det ikke bedsteborgere, der stikker telefoner op i snuden på betjentene. Det sker de betændte steder, hvor politiet kommer meget, og her kan det udgøre en sikkerhedsrisiko, at de kommer så tæt på,” siger Heino Kegel.

Gråspurve med kanoner

Mikkel Reymann Stephensen er medstifter af billedtjenesten Byrd, som ofte er til stede på gerningssteder og lignende, hvor politiet udfører deres arbejde. Han har i de seneste år oplevet, at det er blevet sværere at kunne dokumentere det.

”Vi har mærket, at politiet er blevet mindre tolerante over for vores fotografer, og at afspærringerne er blevet mere aggressive. Det skyldes formentlig de her blå-blink-turister, som er der af nysgerrighed og ikke for at dokumentere en historie. Der skærer politiet alle over en kam i stedet for at vurdere, hvem der har en årsag til at være der,” siger han.

Han ser det nye forslag om afstandskrav som det næste skridt i en udvikling, hvor politiet gør det sværere og sværere for selv de professionelle fotografer at kunne dokumentere begivenhederne.

”Jeg forstår da godt, at Politiforbundet vil beskytte betjentene. Men de skyder gråspurve med kanoner her. De har allerede foranstaltninger mod reel chikane, og man må kunne kræve af politiet, at de kan vurdere, hvem der er en trussel,” siger Mikkel Reymann Stephensen.

I mange tilfælde vil et afstandskrav på eksempelvis 20 meter, som Københavns Politi uofficielt har benyttet, ikke være et stort problem for Byrds fotografer. Men hvis først muligheden er der for at fjerne folk, kan Mikkel Reymann Stephensen frygte nogle grelle eksempler.

”Hvad nu, hvis vi er i demonstration, og en betjent ikke vil filmes? Eller en sag uden afspærring, hvor det kan være vigtigt at høre, hvad betjenten siger? Der er nogle store demokratiske og retssikkerhedsmæssige udfordringer i sådan et generelt forbud,” siger han.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen