Danske medier er begyndt at rapportere fra den virtuelle verden, Second Life. Journalisten sendte en reporter til »den anden verden« og mødte to journalister fra 24timer.

Cyperspace. Jeg går stift hen over gulvet og sætter mig klodset i en lænestol. Jeg er bogstavelig talt dumpet ned i en fremmed verden og føler mig bestemt ikke tryg ved situationen.

For det første har jeg ikke vænnet mig til mit nye navn: Arne Burns. For det andet føler jeg mig »underdressed« i jeans og T-shirt sammenlignet med editor Nis Hubble klædt i lys habit, slips, George Michael-skæg, solbriller og cowboyhat. Ved siden af sidder journalist Halmo Aska i en stram, sort motorcykeljakke. Jeg skal gennemføre mit første interview i det nye hus, som gratisavisen 24timer har åbnet i denne underlige verden af bits og bytes.

Et sted i JP/Politikens Hus sidder de to journalister Jakob Moll og Hakon Mosbech klar ved tasterne for at svare på mine spørgsmål via deres dobbeltgængere Nis Hubble og Halmo Aska.

Second Life har længe været en stor historie blandt IT-freaks og andre nørder, og nu er den kunstige verden også ved at blive kendt i bredere kredse. Blandt andet sendte Reuters Bureau i efteråret en vaskeægte journalist på fuld tid til at reportere fra og om Second Life, og nu er danske journalister også begyndt at rykke i den kunstige verden.

I november oprettede 24timer et hus i Second Life og satte tre mand af til at skrive inde fra og om »det andet liv« i en uge, nøjagtig som når avisen reporterer fra Vollsmose i en uge. Avisen har nu fået et hold frivillige til at passe huset, bygge videre på det og levere informationer, som også kan blive til artikler på godt gammeldags avispapir.

For at forstå, hvorfor voksne mænd – og oven i købet journalister i arbejdstiden – opretter virtuelle figurer med mærkelige navne, skal man vide, at Second Life er blevet stort. Vi nærmer os fire millioner Second Life borgere, og selv Indien kan i procenter ikke matche denne befolkningseksplosion.

Mange mennesker tjener penge i Second Life ved at sælge virtuelt land, ejendomme, ting og design: Kun fantasien sætter grænser. Tysk-kineseren Ailin Graef er blevet million-
ær i rigtige dollars og har i dag flere mennesker ansat i Second Lifes for tiden største firma.

Second Life er ikke længere et spil eller en leg – selv om det kan se sådan ud.

Søgefunktionen er nede, og jeg kan ikke finde vej til 24timer, hvor jeg skal mødes med Hubble og Aska. De tekniske vanskeligheder forsinker interviewet, og jeg bliver nødt til at få Jakob Moll til at hjælpe mig på vej via en mobiltelefon.

»En klar udfordring er selve interviewsituationen – det går en del langsommere,« skriver Halmo Aska, da vi endelig har sat os foran pejsen i det minimalistisk indrettede 24timer-hus.

»Den vigtigste grund til at blive medlem af Second Life er, at det her bliver stort. Der var journalister, der brugte fem år på at komme på internettet,« skriver Nis Hubble.

Jeg kommer pludselig til at tænke på min kollega på Det Fri Aktuelt, der for omtrent 10 år siden undrende spurgte chefredaktør Lisbeth Knudsen: »Hvad skal vi bruge det til?« Redaktøren havde netop bekendtgjort, at alle journalister nu skulle på det såkaldte internet.

Det er der dog ikke tid til at tænke på nu. Nis Hubble og Halmo Aska taster løs i »munden på hinanden«, og deres fingre bevæger sig på et imaginært tastatur i luften som tegn på, at de er ved at svare på mine spørgsmål. Hvad er for eksempel forskellen på at arbejde journalistisk i Second Life og i det virkelige liv?

Halmo Aska: »Det er på mange måder de samme udfordringer, man står over for, og de samme nyhedskriterier, vi arbejder efter herinde.«

Nis Hubble: »Det er nemmere at komme i kontakt med folk og bevæge sig rundt.«

Halmo Aska: »Og man skal bruge ekstra kildekritik, da vi jo kun møder folks virtuelle karakterer.«

Halmo Aska: »Det kræver, at vi også får oplysninger om, hvem personen er i virkeligheden.«

Bag enhver figur gemmer der sig et menneske. Og 24timers journalister har blandt andet interviewet en teenager, der tjener lommepenge på at sælge virtuelle varer, og en gift kvinde, der lever et dobbeltliv med udskejelser i swingerklubber med mere.

Halmo Aska har dog også lavet sit første politiske interview i den kunstige verden. Socialdemokrat og medlem af Borgerrepræsentationen i København Simon Strange blev ny medborger i Second Life, efter han havde læst artiklerne i 24timer.

Og han bliver næppe den sidste. Den mulige amerikanske præsidentkandidat, Mark Warner, har givet et større interview i Second Life, og han har debatteret med borgere fra hele verden.

Halmo Aska taster videre: »Second Life har den fordel, at det er så internationalt. Det åbner ret gode muligheder for at arbejde, researche, lave interview og møde kilder fra hele verden.«

De to journalister mener, det er alt for tidligt at sætte grænser for, hvad Second Life kan bruges til og ikke bruges til.

Nis Hubble: »Vi har haft flere hundrede på besøg, som vi har snakket med avisen om. Det er blandt andet mange unge folk, der aldrig ville dukke op til et debatarrangement i den virkelige verden.«

Halmo Aska: »Man kan lade medierne smelte sammen – skrift, lyd og tv kan bruges på nye måder.«

Nis Hubble: »Et af de hyppigste spørgsmål er, hvad bruger man det til? Men så har
man ikke helt forstået Second Lifes koncept. Pointen er, at det kan bruges til hvad som helst.«

De to journalister ønsker ikke at kopiere Reuters og »udstationere« en korrespondent i Second Life. Der er under 10.000 danskere i Second Life, og, som Nis Hubble pointerer, så skriver aviserne jo heller ikke hver dag fra Brasilien.

Nis Hubble: »Men på et tidspunkt ændrer det sig, tror jeg. Når de virtuelle verdener vokser sig store, vil de også blive mere journalistisk interessante.«

24timer var den første danske avis, der sendte reportere ind i Second Life, men de var ikke det første danske medie. Så vidt vides var magasinet Computerworld først med at skrive fra den nye verden.

Jeg ringer til journalist Peder Bjerge på Computerworld og aftaler, at jeg interviewer ham over telefonen frem for i Second Life.

Peder Bjerge har i de sidste måneder skrevet en række reportager fra Second Life, og han har netop deltaget i et pressemøde på IBMs hemmelige øer inde i Second Life.

»Det var meget dynamisk, rodet og interessant. Der kom meninger på kryds og tværs, også fra journalisterne, og det gav mig langt flere idéer til andre historier end et normalt struktureret pressemøde,« siger Peder Bjerge og tilføjer, at Second Life kan være med til at flytte grænserne for det journalistiske arbejde.

Computerworld og Peder Bjerge vil fortsætte med at skrive masser om Second Life i fremtiden. I samarbejde med danske Innovation Lab og IBM har Computerworld taget initiativ til at bygge et eksperimentarium i Second Life – The House of Horizons.

Ifølge Computerworld har IBM alene afsat 100 millioner kr. og 700 mand til at arbejde på et nyt tredimensionelt internet baseret på Second Life og andre virtuelle verdener.

»H&M, Dell, Adidas og mange andre store virksomheder er nu inde på Second Life,« siger Peder Bjerge.

Han sammenligner udviklingen med de tidlige dage på internettet. Dengang åbnede alle større virksomheder en hjemmeside, uden at nogen anede, hvad de skulle bruge dem til. Mange af hjemmesiderne var dog bare »døde« visitkort uden interaktivitet.

Peder Bjerge mener dog, at Second Life er langt mere end et kommercielt udstillingsvindue:

»Man kan sige, at Second Life er en tredimensionel socialtjeneste, hvor du kan tale, chatte, flirte, tjene penge og meget andet.«

Og interviewe, konstaterer Arne Burns i 24timers hus. Jeg har lovet min redaktør at få taget billeder til reportagen, men da jeg dårlig nok kan finde ud af at gå op ad en trappe, vil jeg ikke kaste mig ud i bruge det virtuelle kamera. Der er heldigvis ingen smalle steder i Second Life, og Nis Hubble, alias Jakob Moll, har lovet at tage nogle gode billeder til artiklen. Interviewofret fotograferer sig selv – den var nok ikke gået i den virkelige verden, tænker jeg, mens Arne Burns sidder og kigger tomt ud i luften.

Kvægtorvet i Second Life

Som forsøg åbner TV 2 en miniudgave af Kvægtorvet i Second Life. I første omgang kun for at være der og prøve det af.

Cyber-tv. Hvis man opretter en person i det virtuelle univers Second Life, kan man nu besøge en miniudgave af Kvægtorvet.

Nysgerrige seere skal dog ikke forvente at opleve det samme aktivitetsniveau som i den virkelige verdens TV 2. De kan for eksempel ikke møde Michael Kamber og få »en snak« om dagens vigtigste overskrifter.

»Vi starter stille og roligt, og så må vi se, hvad det udvikler sig til,« siger redaktionschef i TV2 Interaktiv Lars Emtekær om stationens nye hus i den virtuelle verden. Der er foreløbig tale om et forsøg af en måneds varighed fra begyndelsen af marts. En tidligere praktikant på TV 2 og hans medstuderende skal bestyre huset som led i deres hovedopgave.

Second Life er på mange måder stadig jomfrueligt land, som en del virksomheder, organisationer og private mennesker opsøger uden helt at vide, hvad de egentlig skal derinde.

TV 2s hus vil heller ikke tilbyde brugerne store, unikke oplevelser, men minder mere om en markering af at være med, hvor det sker.

»Du kan gå ind og læse nyheder om Second Life, og så vil der være nyheder fra den virkelige verden. Derudover skal der også være debatmøder om for eksempel Second Life. Vi har også overvejet at kunne spille radio og vise billeder derinde, men det er stadig uafklaret,« siger Lars Emtekær og tilføjer:

»TV 2 har altid fokuseret på det interaktive, og derfor er Second Life spændende for os. Det er blevet et fænomen, som der bliver skrevet ufatteligt meget om. Jeg tror også, at Second Life har en levedygtighed, men foreløbig skal vi først blive klogere på det i løbet af den næste måned,« siger han.

Foreløbig mener han dog, at markedet for TV 2 er ret begrænset. Selv om flere millioner mennesker har meldt sig ind i Second Life, er kun få af dem danskere.

»De store firmaer og worldbrands kan møde deres kunder fra hele verden, mens TV 2 kun kan møde et begrænset antal danske brugere,« siger han.