Aviser, radio og tv er ikke længere det mest oplagte sted at lække fortrolige dokumenter. Det siger legendarisk whistleblower fra 1970'erne, der i dag ville have valgt Wikileaks.

Mediernes monopol på at bringe fortroligstemplede oplysninger til offentlighedens kendskab er for alvor brudt med internettet og især sladrehanke-sitet Wikileaks.org. Det er ofte hurtigere at lække oplysninger til Wikileaks end at gå til medierne.
Det siger den i dag næsten legendariske whistleblower Daniel Ellsberg, der i 1971 gik til the Washington Post med de tophemmelige såkaldte Pentagon Papers om den amerikanske hærs aktiviteter i Vietnam. Ville han have gjort det samme i dag? Nej. I dag ville han have lækket papirerne til Wikileaks, siger han.
»Hvis det havde været i dag, ville jeg have skaffet en scanner og lagt det på nettet,« udtaler han ifølge New York Times.

Tilbage i 1970'erne var Daniel Ellsberg ansat som analytiker i the RAND Corporation, da han lækkede papirerne til New York Times. Men der gik måneder, uden at han fik besked om, om avisen ville lave historien. Nixon-administrationen nedlagde i mellemtiden fogedforbud mod offentliggørelse af rapporten. I stedet valgte Daniel Ellsberg at gå til The Washington Post og andre aviser, der bragte oplysninger videre.

Medstifteren af Wikileaks Julian Assange siger, at en kilde med så gode forbindelser som Daniel Ellsberg ville komme længst ud med sin historie, hvis han tippede den til et stort medie – også i dag. Men han kunne bruge Wikileaks til at gemme de bagvedliggende dokumenter. Ifølge Daniel Ellsberg ville historien nok ikke have haft helt samme gennemslagskraft, hvis han havde brugt Wikileaks – for det var netop regeringens forsøg på at bremse historien, der fik historien til at vokse.

Det seneste eksempel på, at Wikileaks har erobret nyhedsdagsordenen i USA, er en video bragt på Youtube, der viser en amerikansk helikopter dræbe 12 civile i Bagdad. Videoen er blevet set seks millioner gange.