search

Leg dig igennem 2010

Brug arbejdstiden på at lege med internettets fabelagtige tjenester.

Brug arbejdstiden på at lege med internettets fabelagtige tjenester.

Da jeg var yngre, legede jeg med Märklin modeljernbane, Playmobil og små biler af metal. Selvom jeg er vokset fra legetøjet fra barndommen, leger jeg stadig. Jeg er et legebarn, og jeg vil altid være det.

Uanset om der står 1944 eller 1983 på din døbsattest, kan du også være et legebarn. Du kan endda være et legebarn i arbejdstiden og få penge for det. Du kan lege dig gennem 2010 og blive skarp på nogle af internettets fabelagtige tjenester.

Indhold på tværs af platforme:
Spring rammerne og bliv flermediel.

Med www.ustream.tv, www.livestream.com og www.qik.com kan du sende direkte video fra din telefon (fx iPhone) eller fra din computer. I udgangspunktet er de tre tjenester gratis at bruge, og du kan sætte en afspiller ind på din egen hjemmeside. Kvaliteten er ikke HD, men den er acceptabel.

Hvis du kan nøjes med lyd, kan du kaste dig over tjenesten www.audioboo.fm. Med tjenesten kan du optage lyd i en god kvalitet på en iPhone og overfører lydklippene til www.audioboo.fm. Herefter kan du sætte lydklippene ind på din egen side. Matthew Weaver fra The Guardian legede med tjenesten under G20 topmødet i London. Læs mere om det her.

Er du hverken til video eller lyd, kan du lege med tjenester som www.twitter.com og www.coveritlive.com, hvor det i udgangspunktet er ren tekst. De to tjenester er meget forskellige. www.twitter.com egner sig til korte opdateringer over tid (som fx Ekstra Bladet), mens www.coveritlive.com egner sig til tidsbegrænsede begivenheder som fodboldkampe, demonstrationer og royale besøg. Du kan sætte begge tjenester ind på din egen hjemmeside.

Indhold med lidt ekstra:
Tilsæt krydderi til dit indhold.

Med www.google.com/maps kan du lave et kort, der illustrerer data, der er forbundet til geografi. Fx kan du vise, hvor en trafikulykke fandt sted (se eksempel), eller du kan vise, hvordan COP15 påvirker trafikken i København (se eksempel). Tjenesten er gratis at bruge, og du kan sætte kortene ind på din egen hjemmeside. Se hvordan du bruger Google Maps her.

Du kan også sætte en søgning fra www.twitter.com ind på din egen hjemmeside. På den måde integrere du et socialt medie på din egen hjemmeside. Det er især velegnet til internationele begivenheder, fx til VM i fodbold eller da Michael Jackson døde, da www.twitter.com ikke har overvældende mange danske brugere. Se hvordan du gør her.

Nyhedsovervågning:
Få hjælp til at overskue indholdet.

www.google.com/reader samler indhold fra et ubegrænset antal hjemmesider på en side. Jeg abonnerer selv på over 150 hjemmesider, fx eb.dk, bt.dk, jp.dk og pol.dk, og hver gang en ny historie bliver lagt på en af de hjemmesider, som jeg abonnerer på, kan jeg se det på www.google.com/reader. Se hvordan du bruger Google Reader her.

Hvis du kun vil have besked, når et eller flere ord er i rubrikken eller underrubrikken, kan du kombinere www.google.com/reader med www.yahoo.com/pipes. Med tjenesten fra Yahoo kan du filtrere indholdet, så du kun får besked når de historier, som du er interesseret i, bliver lagt på. Se hvordan du bruger Yahoo Pipes her.

Hvis du ikke kan nøjes med at overvåge allerede kendte hjemmesider, kan du overvåge hele internettet med http://www.google.com/alerts. Du kan sætte tjenesten op til at søge efter bestemte ord, så får du besked, hver gang Google finder en ny hjemmeside med det/de ord. Se hvordan du bruger Google Alerts her.

Er du også et legebarn? Så skriv en kommentar og del din viden med os andre.

Læs også:
Værktøjer til online journalistik

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen