Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:33 11.09.2023 Anna Sol Jørgensen

Ledigheden for journalister og kommunikatører falder igen

Trods adskillige fyringsrunder i de danske mediehuse over det seneste års tid ligger ledigheden for journalister og kommunikatører nogenlunde, som den plejer at gøre på denne årstid.

Det viser ledighedstallene fra AJKS – a-kassen for journalistik, kommunikation og sprog.

I september 2023 er 1.810 medlemmer således ledige, hvilket svarer til syv procent. Det er en anelse højere end samme tidspunkt sidste år, hvor andelen af ledige var helt nede på seks procent og dermed var meget lav. I oktober 2019 lå ledigheden også på syv procent.

I august lød det, at ledigheden i branchen var stigende, men at det skyldte nye dimittender, der ”helt naturligt skal bruge nogle måneder på at finde deres plads på arbejdsmarkedet”.

”Men vi har desværre set en del sparerunder hos de klassiske medier det sidste års tid, og derfor har vi tænkt, om den meget lave ledighed, vi har haft de seneste par år, kan blive ved,” sagde Linda Garlov, direktør i AJKS på det tidspunkt.

SENESTE NYT

Flere nyheder