Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:42 29.08.2023 Morten Bjerregaard

Ledigheden blandt journalister og kommunikatører stiger

De seneste ledighedstal fra AJKS viser, at ledigheden blandt journalister og kommunikatører er steget siden sidste måling i maj 2023.

I august 2023 var der 2.000 ledighedsberørte, hvilket i procent svarer til seks procent fuldtidsledige. I maj 2023 var 1.660 ledighedsberørte, hvilket svarer til 4,5 procent fuldtidsledige.

AJKS har knap 25.000 medlemmer.

Ifølge direktør i AJKS Linda Garlov er ledigheden altid på sit højeste i august på grund af nye dimittender, der ”helt naturligt skal bruge nogle måneder på at finde deres plads på arbejdsmarkedet”.

”Men vi har desværre set en del sparerunder hos de klassiske medier det sidste års tid, og derfor har vi tænkt, om den meget lave ledighed, vi har haft de seneste par år, kan blive ved.”

”Det bliver interessant at se, hvor svært det bliver for dimittenderne at få nyt arbejde. Ledigheden skal gerne falde de kommende måneder, som den plejer. Ellers er det et tegn på, at vi er ved at have et problem,” siger Linda Garlov.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder