Leder

 

 

Christian Nissen skriver i bogen »Generalens veje og vildveje«, at Venstremanden og tandlægen Jørgen Kleener i 2003 kom til DR med en politisk afkrydsningsliste inspireret af blandt andet regeringens stærke mand Claus Hjort Frederiksen. DR skulle i strid med lovgivningen rette ind efter det borgerlige systemskifte, mener eks-generalen. Dermed var DRs fundament i form af troværdig og uafhængig journalistik truet. Hvis grundlæggende demokratiske principper stod på spil, hvorfor tog Nissen så ikke sit tøj og smækkede med døren, så det kunne høres?

Det spørgsmål stiller Nissen da også sig selv i sin bog og kommer frem til at det var: 'Et svigt'. Han kunne uden problemer have tilføjet ordet groft.

Jørgen Kleener, den daværende bestyrelsesformand, svigtede den lovpligtige opgave med at forsvare public service-kanalens suverænitet. Den tidligere radiorådsformand tog fortidens unoder med sig og konsulterede hele tiden sit borgerlige bagland. Dermed trak han DR ind i et politisk hængedynd, hvor ministre gav deres råd og besyv med, når der skulle ryddes op blandt politisk ubekvemme synspunkter og journalister. Dokumentationen viser, at en del af DRs ledelse langt hen ad vejen var enig i, at eksempelvis programmet Orientering kunne være for ensidigt. Så er det en ledelsesopgave at rette op. Men en dødssynd at gøre det i en dialog med ledende politikere, som DR skal være uafhængig af. 'Forsøg fra udenforstående på at øve pression mod programvirksomheden afvises', siger forarbejderne til radio- og tv-loven.

Brian Mikkelsens mail til Kleener om deres 'fortrolige dialog' er også svær at forklare sig ud af.

I den seneste tid har man forbløffende nok kunne opleve journalister, der bagatelliserede mailen. Men det siger sig selv, at ejeren ikke skal knytte virksomhedens økonomi sammen med konkret kritik. Brian Mikkelsen var ikke alene. I dette nummer af Journalisten kan vi fortælle, at Jens Rohde så sent som i 2006 sendte en SMS til generaldirektør Kenneth Plummer, hvor han kædede DRs økonomi sammen med kritik. Det er uværdigt – uanset om man er tidligere medieordfører for Venstre eller nuværende radiodirektør på en public servicestation.

DRs nuværende ledelse med Kenneth Plummer i spidsen må nu se med ærgrelse på, at forløbet kaster lange slagskygger ind over de storstilede planer om en ny struktur. Dengang ville Jørgen Kleener have Lisbeth Knudsens nyhedsimperium splittet op i en radio og en tv-del. Hvad der ikke lykkedes dengang, er skudt i gang i dag – dog med nogle andre skillelinjer.

Tv-programmer som Deadline, Kontant og Task Force skal flyttes væk fra DR Nyheder og over i en ny såkaldt perspektiv-division. Radioprogrammer som Orientering og P1 morgen ryger samme vej, erfarer Journalisten.

Dermed bliver Lisbeth Knudsens DR Nyheds-imperium brudt ned i to divisioner – en klog og en hurtig – og som bestyrelsesmedlem Karsten Madsen sagde i 2003: 'Lisbeth Knudsens job skal ikke findes'. Tre år senere fik han ret. Den nye struktur er måske ikke politisk motiveret, men på grund af det grimme forløb dengang er mistanken ikke så let at få vasket bort i dag. Og sådan går det, når DRs ledelse ikke effektivt forstår at holde sig uden for politikernes skygge. DR bliver umulig at lede og kan ikke leve op til sin forpligtelse om public service.

Jakob Elkjær,

ansvarshavende redaktør, Journalisten

0 Kommentarer