Når historiebøgerne ser tilbage på året 2021, er der en del ting, der vil stå tilbage og ikke bare forsvinde i glemslen. Støjberg dømt i Rigsretten, sms-sagen, Afghanistan, Syrien-børn og corona – for bare at nævne nogle af de kæmpe historier, der har præget medierne i år.

Journalisterne på de danske medier kan med stolthed se tilbage på et år, hvor de har afsløret, afdækket og informeret danskerne, mens corona-epidemien har buldret afsted.

Men de samme journalister og deres læsere, lyttere og seere kan samtidig se tilbage på et år, hvor deres muligheder for at afsløre, afdække og informere igen er blevet forringet.

Techgiganter og internationale streaming-tjenester fortsætter deres vækst på bekostning af danske medier, der kan se en større og større del af annoncekroner og øvrige indtægter ende i udlandet. Det svækker medierne og offentligheden, og det koster arbejdspladser, når medierne af den grund må skære igen og igen.

Det er der sådan set intet nyt i, bortset fra at udviklingen fortsætter, og at medierne og deres mange medarbejdere stilles ringere og ringere.

Et eksempel på, hvor det står galt til, er for eksempel den undersøgende journalistik uden for hovedstaden. Som vi beskriver i dette nummer af Journalisten, så er Cavling og FUJ’s graverpris en lukket københavner-fest. Og det er jo ikke, fordi det er dårligere journalister, der er ansat på Nordjyske, Jysk Fynske Medier eller de øvrige regionale medier. De skal bare løbe så uendeligt stærkt for at sikre, at de bare udkommer, så der er ikke tid og råd til de store graverprojekter.

På Christiansborg ved de det også. Der sker bare ingenting. Medieforhandlingerne, der skal være med til at give et tiltrængt løft for især de lokale og regionale aviser, er åbenbart udskudt igen. Der skal i hvert fald handles nu, hvis løftet om, at de skulle starte i år, skal blive indfriet.

Det er nu to et halvt år siden, at regeringen reelt aflyste det nuværende medieforlig, og den har siden efterladt hele medie-Danmark i et limbo, hvor ingen aner, hvad der skal ske. Det er uendeligt lang tid i en branche, hvor udviklingen går så hurtigt, og hvor presset vokser og vokser.

For bare at give et eksempel på, hvor hurtigt det går, så var Disney Plus slet ikke i Danmark, da regeringen aflyste medieforliget. På bare et år nåede Disney op på en dækning på 16 procent af den danske befolkning. Det går stærkt derude. Bare ikke på Christiansborg.

Kom nu i gang med de forhandlinger og skab rammerne, der sikrer, at mediebranchen fortsat kan levere det nødvendige indhold, der både gør os klogere og binder os sammen. Vi kan ikke blive ved med at spilde tiden.