Fremtidens journalistpraktikanter kan meget vel se frem til at få en lavere løn end den nuværende på 16.621 kr. om måneden. Til gengæld vil de formentlig få mere efterkritik og uddannelse ind i praktikforløbet.
Den model kan blive til virkelighed fra 2017, fordi Dansk Journalistforbund (DJ) og Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) nærmer sig hinanden i spørgsmålet om praktikanternes lønvilkår og uddannelse.
Ved de tre seneste overenskomstforhandlinger har DJ været parat til at skære i praktikanternes løn, hvis medierne til gengæld ville forpligte sig til at få mere efterkritik og uddannelse ind i praktikforløbet.
Hidtil har mediearbejdsgiverne ikke ønsket at gå den vej for at få opfyldt deres ønske om lavere praktikantlønninger. Men på DMA’s generalforsamling i sidste uge åbnede den afgående formand, Ole Dall, for netop den løsning.
»Vi er åbne for at tage praktikforløbet op til fornyet overvejelse, herunder se på indholdet af praktikken og sammenhængen med uddannelsesstederne. Betingelsen er imidlertid, at det bliver mere attraktivt for virksomhederne at tage praktikanter, og her er det absolut nødvendigt, at løn og øvrige omkostninger nedbringes,« sagde Ole Dall i sin tale på generalforsamlingen.
Han er selv chefredaktør på Skive Folkeblad og påpegede i sin tale, at praktiklønnen skal ned, hvis man skal undgå den nuværende situation, hvor over 60 journaliststuderende ikke kan finde en praktikplads.
»Der er ingen tvivl om, at den høje løn for praktikanterne afskrækker virksomheder, der ellers er interesserede i at oprette en praktikplads. Det problem må og skal vi have en løsning på,« sagde Ole Dall.
Spørgsmålet om praktikanternes vilkår er en del af forhandlingerne i foråret 2017 om en ny fællesoverenskomst for dagbladene.
DJ klar til at skære i praktiklønnen
Hos Dansk Journalistforbund er formand Lars Werge klar til at skære i praktiklønnen, hvis mediearbejdsgiverne er parate til at spise modydelsen.
»Hvis de gerne vil tale om lønniveauet for praktikanterne, så gør vi gerne det. Den vej har vi været klar til at gå længe, hvis mediearbejdsgiverne til gengæld er villige til at forpligte sig til at komme mere uddannelse ind i praktikforløbet. Det kan eksempelvis være mere obligatorisk efterkritik, fordybelsesdage eller studieture, som samlet set trækker arbejdsbyrden ned i praktikforløbet og uddannelsesindholdet op,« siger Lars Werge.
Er det udelukket, at DJ vil gå med til at skære i praktiklønnen, uden at der kommer mere uddannelse ind i praktikforløbet, for at undgå en situation som nu, hvor mange journaliststuderende ikke kan finde en praktikplads?
»Den ligning kan jeg slet ikke få til at gå op. Selv i dag, hvor der er mangel på praktikpladser, er der praktiksteder, som slet ikke får nogen ansøgninger. Jeg er ikke sikker på, at det bliver mere attraktivt at søge de stillinger, fordi lønnen falder,« siger Lars Werge.
I sin tale på DMA’s generalforsamling sagde afgående formand Ole Dall også, at mediearbejdsgiverne vil overveje, om det skal være muligt at gennemføre praktikken helt eller delvist på SU.
Den tanke bifalder Lars Werge derimod ikke.
»Vi går ikke ind til forhandlingerne med et ønske om, at journalistpraktikanter skal aflønnes med SU. Det spørgsmål afgør vi i øvrigt ikke ved overenskomstbordet, fordi det er politisk bestemt. Hvis vi beder det offentlige om at finansiere mere uddannelse, så beder vi det offentlige om at påtage sig en byrde, som det ikke har i dag. Det, tror jeg ikke ligger i den nuværende politiske dagsorden,« siger Lars Werge.
Kræver også forringelser for de uddannede
Ole Dall kom i sin tale også med et opråb til DJ om, at dagbladenes fællesoverenskomst for de uddannede journalister skal gøres billigere for arbejdsgiverne. Alternativet er ifølge ham flere fyringer og øget brug af eksternt leveret indhold.
»Selv om branchen konsoliderer sig, står det klart, at mediebranchen fortsat er i krise med faldende omsætning år for år og uden udsigt til forbedring. Den krise er vi nødt til at få Dansk Journalistforbund til at forholde sig til, så overenskomsterne bliver tidssvarende. Alternativet er flere afskedigelser af redaktionelle medarbejdere og øget brug af indhold fra andre, eksterne leverandører,« sagde Ole Dall.
»Det er sådan en typisk generalforsamlings-beretning, hvor den afgående formand giver sin retorik lidt med cykelpumpen. Han har sikkert tænkt, at han vil slutte af med bravur, og så lægger vi ryg til. Det lever vi fint med,« siger Lars Werge.
Han har vel ret i, at branchen er presset økonomisk. Kan det blive nødvendigt, at DJ går med til forringelser af fællesoverenskomsten for et redde redaktionelle stillinger på dagbladene?
»Det skal vi forholde os til ved forhandlingsbordet. Der er ingen grund til at tage hul på overenskomstforhandlingerne nu,« siger Lars Werge.
»Der er netop meldt en sparerunde ud på 100 millioner kr. på Jysk Fynske Medier, og Politikens Lokalaviser skal også fyre som følge af en stor sparerunde. Vi er ekstremt bevidste om, at den strukturelle krise i mediebranchen i den grad har konsekvenser, for det er vores medlemmer, der lægger ryg til hver eneste gang. Det er altid os, der skal finde veje til at udmønte besparelserne, mens jeg ikke har indtryk af, at der bliver skåret i lønningerne på ledelsesniveau,« fortsætter han.
Fællesoverenskomsten gælder for de fleste regionale og lokale dagblade samt for Radio24syv. Men der er ikke meget flødeskum at skære væk i fællesoverenskomsten.
Der er ikke betalt orlov, ferietillægget er kun på 1 procent, og grundlønnen 19.172 kr. om måneden på skalatrin 1 for nyuddannede og 22.092 kr. på det øverste skalatrin for folk med 22 års anciennitet i branchen.
Den aftalte grundløn steg med 288 kr. den 1. marts 2016. Genetillægget for weekendarbejde er på 73,05 kr. i timen.
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Så vidt, jeg ved, fejler de forskellige praktikforløb ikke noget. Det er selvfølgelig altid positivt med mere efterkritik og uddannelse - og essentielt for branchen. Men for en journaliststuderende er det ikke i kvaliteten, sygdommen gemmer sig, men derimod i kvantiteten. Antallet af pladser er lavt. Alt for lavt. Hvis medie- og journaliststuderende skal acceptere en nedgang i praktiklønnen, skal det suppleres op af flere praktikpladser. Danske medier, der modtager mediestøtte, har et ansvar og en forpligtelse overfor branchen, og der skal simpelthen oprettes flere pladser. Det burde prioriteres fremfor mere uddannelse, som det ser ud lige nu.
Lige præcis, Lars.
Det er den helt rigtige vej at gå for journalist- og tvm-praktikanter ikke at kræve mere i løn denne gang, men derimod acceptere en fastfrysning af lønnen de næste par år, hvis der kan gives garantier på praktikkens kvalitet og sikres nogle rettigheder.
Det var i øvrigt også det, man fra de studerendes side forsøgte sig med ved sidste overenskomstforhandling, men der var DMA ikke klar til den løsning. Det, håber jeg, de er nu. Hvis ikke, så må arbejdsgiverne give mere i løn, men det er ikke det, der er mest attraktivt.
Jeg vil gerne minde Journalisten om, at ikke kun er journaliststuderende, der er omfattet af overenskomstforhandlingerne, da disse også dækker tv- og medietilrettelæggelse. Desuden er fem af de "over 60 journaliststuderende", der ikke kan finde praktikplads, slet ikke journaliststuderende - de læser nemlig tv- og medietilrettelægglse.
Mvh. Lau Bruus,
Næstformand, andrea
Kære Villy
Nordjyske Medier hører med under betegnelsen regionale dagblade. Vi har bare ikke plads til at nævne alle de lokalradioer og digitale medier, som er ejet af de regionale mediehuse som eksempelvis Nordjyske Medier, men som også hører under fællesoverenskomsten.
og Nordjyske Medier, Jørgen
Flere