search

Laver spillefilm af stillbilleder

Billedjournalisten Mikkel Østergaard er fotograf på spillefilmen The Secret Society of Fine Arts. Filmen består udelukkende af stillbilleder. Læs her, hvordan han gjorde, og hvorfor han ikke vil lave flere spillefilm

Billedjournalisten Mikkel Østergaard er fotograf på spillefilmen The Secret Society of Fine Arts. Filmen består udelukkende af stillbilleder. Læs her, hvordan han gjorde, og hvorfor han ikke vil lave flere spillefilm

En mand i mørkt tøj står på en åben plads med ryggen til fotografen, mens bladende hvirvler omkring ham. Scenen stammer fra instruktøren Anders Rønnow Klarlunds spillefilm The Secret Society of Fine Arts  – en film, der udelukkende består af stillbilleder taget af billedjournalisten Mikkel Østergaard.

Hans billeder er klippet sammen, så de skaber en langsom glidende bevægelse gennem hele filmen.

Mikkel Østergaard fortæller, at folk tror, han har taget 24 billeder i sekundet for at skabe bevægelse i filmen. Men det er faktisk ikke tilfældet.

»I scenen på den åbne plads i Berlin havde jeg måske fire-fem indstillinger og skød under 30 billeder i alt. De er alle sammen taget på stativ, og jeg har fotograferet i lag, så vi bagefter kunne klippe i det. For eksempel har jeg fotograferet pladsen uden skuespilleren, skuespilleren bagfra, skuespilleren tæt på, hans hænder osv. Ved at klippe mellem billederne har special effects-folkene skabt bevægelsen,« forklarer han.

Det bliver dødkedeligt

Mikkel Østergaard tog billederne af skuespilleren Christian Blümel foran museet Berlinische Galerie i Berlin.

»Da jeg tog billedet, tænkte jeg, at det ville blive dødkedeligt. Bagefter fortalte instruktøren Anders Rønnow Klarlund, at han gerne ville have nogle blade med. Da jeg kom hjem til København og gik en tur i Søndermarken, så jeg nogle parkfolk, der hvirvlede blade op med deres fejemaskiner. Det var lige det, jeg manglede til billedet, og jeg fotograferede bladene op imod den blå himmel. Bagefter sendte jeg billederne ned til filmens special effects-folk, der satte Søndermarken og skuespilleren sammen. Jeg synes, det er et meget enkelt greb, der gør scenen fantastisk.«

Metoden med at skabe en spillefilm ud af stillbilleder er uprøvet. Hvad har du lavet af fejl undervejs, som du har lært af?

»Vi lavede for eksempel en scene, hvor jeg fotograferede en pige med en stol i forgrunden. Selv om jeg fotograferede stolen uden pigen, kunne vi ikke sætte billederne sammen bagefter, fordi billedet af stolen var uskarpt. Det havde jeg ikke en chance for at vide.«

Begyndte i Afrika

»I Afrika troede jeg, at jeg skulle filme med fem kameraer på stribe. Jeg ville udløse dem samtidig, men de skulle fotografere forskellige vinkler. Jeg lånte kameraer af min kolleger, men det blev et rent mareridt at få det til at virke. Jeg fandt ud af, at det handlede om at lave lag og ikke at skyde fra flere vinkler. Altså sådan at man fik informationer inde i billedet ved at flytte personer og genstande. Så det gik jeg væk fra og endte med at skyde med to kameraer.«

Hvordan har det været at være med på projektet?

»Det har været fantastisk, men også hårdt. Det har været en lang rejse, der startede i Kenya, fordi vi gerne ville have flygtningelejre og store landskaber. Men det viste sig, at det ikke passede til filmen. Scenerne blev for store, så vi valgte at fokusere mere på det intime for at få mediet til at fungere. Det kostede en tur til Afrika at finde ud af det.«

Zentropa er et forfærdeligt selskab

Har du fået lyst til at arbejde videre med teknikken?

»Jeg kan godt forestille mig, at reklamefolk kan se muligheder for at lave en kort reklamefilm for en ny bil eller noget lignende. Det kunne være en sjov måde at bruge det på, og det vil jeg gerne være med til. Men jeg håber ikke, at nogen ringer og siger, at jeg skal lave en spillefilm. Det er en vanvittig verden. Man bliver udnyttet til det yderste, og filmselskaber som Zentropa er et forfærdeligt selskab. Der er ikke meget ærlighed i filmmediet. Da jeg tog billederne i Berlin, var budgettet så presset, at mange havde forladt holdet. Det var kun mig, lydmanden, instruktøren og skuespillerne, der stadig holdt ud. Jeg er utroligt glad for, at jeg til daglig laver billeder for fagblade, hvor man opfører sig ordentligt, kan skrive en regning og komme videre til næste opgave.«

The Secret Society of Fine Arts havde premiere 28. august i Grand Teatret i København, men bliver derudover ikke biografdistribueret. En DVD med filmen følger med det nye nummer af filmmagasinet Ekko. Se trailer fra filmen her: http://www.thessofa.com/

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen