Lav mandlig boss

KØN. "DRs nye chef er gift og har to børn ..." citat: P3's nyheder. En stille undren en søndag eftermiddag over, hvorfor pokker jeg skal have at vide, at den nye generaldirektør Rønn har familie som noget af det første.

KØN. "DRs nye chef er gift og har to børn …" citat: P3's nyheder. En stille undren en søndag eftermiddag over, hvorfor pokker jeg skal have at vide, at den nye generaldirektør Rønn har familie som noget af det første.

"DR får en kvindelig boss …" rubrik i Information mandag. Og de fortsætter; to en halv linje inde i artiklen står der, at hun er høj, at hun rager op, og at hun er gift og har to børn. Der mangler bare, at der står, at hun har bøjle på tænderne. Men det kan vi selvfølgelig selv se på billedet.

Da Kenneth Plummer blev ansat, mindes jeg ikke, at nogen skrev, at han er et hoved mindre end de fleste, at han blev mandlig boss for DR, eller hvor mange børn han er far til. Nej, der blev slået på hans faglige kvalifikationer og meritter, inden han blev direktør. Og sådan burde det også være for hans efterfølger, Maria Rørbye Rønn.

Hvorfor uglen i hulen skal vi journalister fortsat være med til at cementere kønsforskelle med stereotype formuleringer?

– Lena Hellström, Horsens 

0 Kommentarer