Der bliver uddannet for mange fotojournalister, men uddannelsen kan ikke tåle at blive mindre. Erstat i stedet nogle af de danske elever med udenlandske elever og undervis på engelsk. Sådan lød et forslag på Pressefotografforbundets generalforsamling.

Vi kører på 1. klasse, men det går ad røven til! Med de ord beskrev pressefotografernes formand, Lars Lindskov, fotografernes situation på generalforsamlingen 26. oktober. Fotograferne får masser af priser, men arbejdsforholdene er i krise, fotograferne er i krise, og sammenholdet er i krise. Der er sågar krise i forhold til nogle af Journalistforbundets toneangivende politikere, sagde Lars Lindskov – uden dog at nævne navne.

Han kom ind på, at der bliver uddannet for mange pressefotografer, men at skolen ikke har råd til at uddanne færre.

"Det er grotesk, at man skal uddanne til arbejdsløshed for at have en forsvarlig uddannelse," sagde Lindskov. Han fortalte, at skolen netop har nedsat en arbejdsgruppe, der skal belyse fotojournalistuddannelsens fremtid. PF skal deltage.

Fotograf Peter Præstud stillede forslag om at stoppe uddannelsen i to år. Det er for meget at uddanne 18 om året, men hvis man lukker uddannelsen, forsvinder lærerne, ekspertisen og de gode traditioner, lød modargumentet. Lars Horn, medlem af bestyrelsen og fotograf i Ålborg, afslørede, at han arbejder på en ide, der måske kan vise sig at være løsningen.

"Skolen kunne åbne for, at fotojournalister fra Sverige, Norge, Tyskland og Polen kunne komme ind på et særligt internationalt hold, der blev undervist på engelsk. På den måde kunne man beholde uddannelsen, men skære ned på antallet af danske elever."

"Utroligt spændende ide," sagde Journalistforbundets formand, Mogens Blicher Bjerregård.

Lars Horn skar problemet klart ud: Journalisthøjskolen har en interesse, nemlig at uddanne så mange som muligt.

"Den har en forretning, der skal køre, og er ligeglad med de studerende, når de har fået deres uddannelse," sagde han.

Lars Wamberg opfordrede fotograferne til at lette en vis legemsdel.

"Vi har verdens bedste uddannelse og verdens bedste fotografer. Vi skal ikke lukke, bare fordi der er lidt modgang. Vi skal undersøge mulighederne for at gøre skolen international. Vi skal ikke gå med små briller i dette fag. Der er mange steder, man bruger billeder. Der er masser af arbejde derude. Det er om at komme op af stolen og igang."

Også flerfunktionaliteten var et punkt.

"Vi har nået verdensklasse på billedsiden. Takken er forringelser, så det basker. Det er synd for dem, der kigger i medierne. Jeg er overbevist om, at det ikke fremmer lysten til at købe aviser – tværtimod. Verden er visuel. Der skal noget særligt til at fange opmærksomheden," sagde Lars Lindskov.

Han henviste til Poynter Institute i Florida, der mener, at fremtidens mediearbejder er en fotograf, der kan skrive kort og præcist. Det er de skrivende kolleger, der har tabt kampen.

Freelancefotograf Jens Tønnesen fra Århus havde lavet en graf over arbejdsløsheden blandt fotografer. Hans konklusion var klar:

"Vi skal flytte os, venner! Vi skal ikke bare snakke fotograferende journalister, vi skal blive bedre til at skrive. Ikke lange Cavling-vindere, men i hvert fald billedtekster."

Lars Lindskov gjorde under debatten klart, at faggrænsen mellem journalister og fotografer faktisk ikke er så omfattende, som folk tror.

"Det er kun på fællesoverenskomsten, journalister ikke må fotografere. Det er bare lykkedes PFs bestyrelse gennem tiderne at få det til at lyde, som om journalister ikke må fotografere. Det er godt gået, men den holder ikke mere."
Pressefotografernes bestyrelse benyttede dagen til at fremlægge en vejledende prisliste, der er blevet til efter lang tids arbejde. Den vil man kunne finde på PFs hjemmeside http://www.pressefotografforbundet.dk.

Pressefotografernes næstformand, Nicolas Lund-Larsen, valgte at gå ud af bestyrelsen. I stedet blev Claus Bjørn Larsen fra Berlingske Tidende valgt ind. Udover ham består bestyrelsen af formand Lars Lindskov, Finn Frandsen, Ole Steen, Søren Skarby, Michael Bager, Teit Hornbak og Lars Horn.