search

Lasse tog et billede til Politiken – men havde ikke samtykke til at bruge det på Instagram

Fotografer risikerer bøder, når de lægger deres journalistiske billeder på sociale medier uden samtykke. ”Det føltes som et overgreb,” siger kvinden, der klagede til fotograf Lasse Kofod over billedet her

Det kan i værste fald blive en dyr fornøjelse for fotografer, der arbejder for aviser, blade og magasiner, at præsentere deres bedste billeder på deres hjemmeside eller på sociale medier.

Når fotografer for eksempel lægger et avisbillede på deres professionelle hjemmeside og på sociale medier, kan billedet nemlig blive set som markedsføring af fotografen – og det kræver et særligt samtykke.

Forklaringen skal findes i EU’s persondataforordnings krav om samtykke, forklarer juridisk konsulent i Dansk Journalistforbund Alexandra Klerk.

”Når man tager billeder i et journalistisk øjemed, er man undtaget fra de fleste regler i persondataforordningen. Men hvis man derefter bruger billedet kommercielt, skal man være skarp på, at folk har givet samtykke til det,” forklarer Alexandra Klerk.

Der kom en klage

For tre år siden tog freelancefotograf Lasse Kofod for eksempel et gadefotografi af en ung kvinde til Politikens Ibyen-tillæg. Han var så glad for billedet, at han lagde det på sin egen Facebook – og Instagram-profil, men det klagede kvinden på billedet over til Lasse Kofod.

Han kontaktede Dansk Journalistforbund, der sagde, at kvinden havde retten på sin side.

”Det var, fordi jeg brugte Instagram til at vise mit professionelle fotografiske arbejde, og derfor kunne billedet opfattes som reklame for mit firma, og det krævede GDPR-samtykke,” siger Lasse Kofod.

Han havde aldrig tidligere tænkt, at det krævede et særligt samtykke at bringe et avisfoto på sociale medier.

”Jeg så billedet som noget journalistisk,” siger Lasse Kofod.

Sagen endte dog mindeligt med, at han lovede kvinden at fjerne billedet.

Retten på min side

Kvinden, der henvendte sig til Lasse Kofod og klagede over billedet, var selvstændig art director, Eva Fibæk.

”Det er et fint billede, det anerkender jeg. Det er bare et fint billede af mig, som han ikke har fået lov til at bruge,” siger hun.

Eva Fibæk kontaktede derfor Lasse Kofod og bad ham om at fjerne billedet fra Facebook og Instagram.

Det afviste han i første omgang, så hun satte sig ind i GDPR-reglerne for at se, hvordan hun var stillet.

”Da jeg læste lovgivningen, kunne jeg se, at jeg havde retten på min side,” siger Eva Fibæk.

Hun siger, at hun godt kan forstå, at Lasse Kofod var skuffet over, at han ikke måtte bruge billedet på sociale medier. Men for Eva Fibæk vejede retten til eget billede tungere.

”Det var ikke sjovt pludselig at se mit billede i avisen, og at det blev lagt på sociale medier. Det føltes som et overgreb,” siger hun.

Eva Fibæk er glad for, at lovgivningen giver personer beskyttelse mod at blive delt på sociale medier uden samtykke.

”Vi står nu i en anden tid på grund af internettet og sociale medier, og vi er ved at lære, hvor faldgruberne er. Det kunne jeg godt have tænkt mig, at en pressefotograf havde været vidende om,” siger hun.

DJ: Pas på med sociale medier

Alexandra Klerk fra DJ siger, at man kun må dele journalistiske billeder på sociale medier til venner og bekendte, hvis man har ganske få følgere.

”Specialister på området mener for eksempel, at hvis man har ”flere hundrede venner” på en lukket Facebook-profil, vil dette ikke kunne anses som en privat aktivitet,” forklarer Alexandra Klerk.

Man kan med andre ord ikke uden bekymring dele journalistiske billeder på sociale medier.

”Grænsen for, hvornår aktiviteter anses som private og dermed undtaget fra persondataforordningen, er meget begrænsede,” tilføjer Alexandra Klerk.

Jo mere professionel man fremstår, jo mere skal man passe på. Også fotografer med fast tilknytning til et medie skal være opmærksomme.

”Hvis du har din egen freelancevirksomhed ved siden af, kan det også blive set som markedsføring at dele billederne på din hjemmeside eller på sociale medier,” siger hun.

Søren Pagter. leder af fotojournalistuddannelsen på DMJX, kalder reglerne vanvittige og verdensfjerne.

”Som fotograf er det reelt umuligt at profilere sig uden at bryde reglerne,” siger han.

Søren Pagter kan godt forstå, at det for nogle mennesker kan være en ubehagelig oplevelse pludselig at optræde på et billede på sociale medier.

”Men i over 99 procent af alle tilfælde sker det uden problemer,” siger han.

Det kan koste dyrt at tage chancen

Alexandra Klerk siger, at GDPR er et område, hvor det er svært at give et præcist svar på, hvor grænserne går, fordi loven er så ny, og der kun er truffet få afgørelser.

”Helt overordnet kan man dog sige, at man som fotograf kan komme i problemer i forhold til GDPR, hvis man deler et billede taget i journalistisk øjemed på sociale medier på en profil, der enten har et kommercielt sigte, eller hvis man har et større antal venner eller følgere,” siger Alexandra Klerk.

Hun siger, at selv om det kan virke uoverkommeligt at indhente skriftligt samtykke, hver gang en fotograf vil lægge et billede på sin hjemmeside, så vil hun ikke anbefale fotografer at håbe, at det er nok at pille billedet ned, hvis nogen klager.

”Jeg kan godt have forståelse for deres situation. Det er uden tvivl en kæmpe maskine, man skal tage højde for i sit arbejde som fotograf. Men hvis man træffer det valg, er der en risiko for, at man i værste fald får en stor bøde,” siger hun.

Journalistforbundet.dk findes der svar på en række spørgsmål om GDPR for fotografer. Alexandra Klerk opfordrer desuden fotografer til at kontakte DJ, hvis de er i tvivl om fortolkningen af reglerne.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen